Seminar og institut
Lektion 25: Jesus Kristus vil en dag vende tilbage


Lektion 25

Jesus Kristus vil en dag vende tilbage

Indledning

Profeter har gennem tiden profeteret om Jesu Kristi genkomst til jorden. Esajas skrev: »Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den« (Es 40:5). Disse profetier er en hjælp for Jesu Kristi disciple til at forberede sig selv og andre på denne enestående begivenhed og have håb ved at vide, at vor himmelske Fader kender fremtiden og forbereder verden på sin Søns gloværdige genkomst.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Frelseren skal komme i magt og herlighed

Stil de studerende følgende spørgsmål, og skriv deres svar på tavlen:

  • Hvad tænker I, når det andet komme bliver nævnt?

  • Hvordan tror I, det andet komme vil være?

Bed en studerende læse højt fra Lære og Pagter 29:11. Spørg derpå klassen:

  • Hvad lærer I af dette vers om det andet komme? (Mens de studerende svarer, så understreg følgende sandhed: Når Frelseren kommer igen, vil han komme i magt og herlighed med hele himlens hærskarer. Skriv denne sandhed på tavlen).

Forklar de studerende, at der findes mange aspekter ved Jesu Kristi andet komme, som man kan studere i skriften, som tegn, der går forud for hans komme og tilintetgørelsen af de ugudelige ved hans komme. Denne lektion fokuserer i særdeleshed på Frelseren, hans komme i magt og herlighed, og hvordan vi kan berede os til denne store begivenhed. Giv hver studerende en kopi af oversigten »Profetier om det andet komme«. Bed de studerende om at arbejde parvis, og tildel hvert par to eller tre rækker med skriftsteder, som de skal studere (sørg for, at alle rækker er blevet uddelt). Bed hvert par om at skrive i oversigten, hvad deres tildelte vers fortæller om Jesu Kristi andet komme. Bed de studerende om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.

Billede
Uddelingsark, Jesu Kristi andet komme

Jesu Kristi andet komme

Profetier om det andet komme

Det, vi lærer om det andet komme

Lære og Pagter 49:6-7; Joseph Smith – Matthæus 1:40

Esajas 40:5; Matthæus 16:27

Esajas 52:10; Lære og Pagter 133:3

Zakarias 13:6; 14:4; Lære og Pagter 45:48, 51-53

Esajas 63:2; Johannes’ Åbenbaring 19:11-13; Lære og Pagter 133:46-48

Apostlenes Gerninger 1:9-11; 1 Thessalonikerne 4:16

1 Thessalonikerne 4:17; Lære og Pagter 88:96-98

Johannes’ Åbenbaring 16:20; Lære og Pagter 133:21-24

Lære og Pagter 5:19; 101:24-25; 133:41

2 Peter 3:10; Joseph Smith – Matthæus 1:46-48

Følg op ved at stille følgende spørgsmål:

  • Hvordan vil Jesu Kristi magt og herlighed ud fra det, I har læst, blive manifesteret ved hans andet komme?

  • Hvilke profetier om det andet komme virkede stærkest på jer? Hvorfor?

(Bemærk: Inden du fortsætter, kan du henvise til oversigten og spørge de studerende, hvilken værdi der er i at studere skrifterne på denne måde – ved at se efter forbindelser, mønstre og temaer).

Lære og Pagter 1:12; 34:5-6; 39:20; 88:81-86, 92; 133:4-5, 10

Profeter forbereder os til Jesu Kristi andet komme

Vis følgende udtalelse af ældste Sterling W. Sill (1903-1994) fra De Halvfjerds, og bed en studerende om at læse den højt:

Billede
Ældste Sterling W. Sill

»Kristi andet komme er nævnt mere end 1.500 gange i Det Gamle Testamente og 300 gange i Det Nye Testamente. Hvis Gud mente, at dette emne var så vigtigt, må han have ønsket, at vi gjorde noget ved det« (i Conference Report, apr. 1966, s. 19).

  • Hvorfor tror I, at det er betydningsfyldt, at skriften indeholder så mange profetier om det andet komme?

Vis følgende skriftsteder eller skriv dem på tavlen. Bed de studerende om at sammenligne og modstille disse vers for sig selv, mens de ser efter to forskellige måder at forberede sig til det andet komme.

L&P 1:12; 88:92; 133:4-5, 10

L&P 34:5-6; 39:20; 88:81-84

Efter passende tid kan I drøfte nogle eller alle af de følgende spørgsmål:

  • Hvordan vil I sammenfatte i en sætning de sandheder, der står i disse vers? (Sikr dig, at de studerende udtrykker noget lignende: Profetier vedrørende Jesu Kristi andet komme blev givet og optegnet i skrifterne, så vi kan forberede os selv og andre på den dag).

  • Hvorfor skal vi forberede andre og ikke kun os selv på Jesu Kristi andet komme?

  • Hvordan kan vi hjælpe andre til at forberede sig til Herrens genkomst?

  • Hvordan tror I, at forberedelsen af andre på det andet komme vil være med til at forberede jer?

Bed en studerende læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Skønt vi ikke magter at ændre på det andet komme og er ude af stand til at få vished om dets nøjagtige tidspunkt, kan vi dog fremskynde vores egen forberedelse og forsøge at få vores omgangskreds til at berede sig …

Hvad hvis dagen for hans komme var i morgen? Hvis vi vidste, at vi skulle møde Herren i morgen – fordi vi kunne se, at vi skulle lide en tidlig død, eller fordi han kom uventet – hvad ville vi da gøre i dag? Hvilke bekendelser ville vi aflægge? Hvilke vaner ville vi lægge fra os? Hvilke regnskaber ville vi gøre op? Hvilken tilgivelse ville vi vise? Hvilke vidnesbyrd ville vi aflægge?

Hvis vi ville gøre dette til den tid, hvorfor så ikke nu? Hvorfor ikke stræbe efter fred, mens der er fred at finde? Hvis vore forberedelseslamper er ved at brænde ud, så lad os straks begynde at fylde dem op med olie« (»Forberedelse til Kristi andet komme«, Liahona, maj 2004, s. 8-9).

  • Hvad kan et menneske gøre for at fremskynde sin forberedelse til det andet komme?

  • Hvilken fare er der i at udsætte vores forberedelse?

Matthæus 25:1-13

Forberedelse til Jesu Kristi andet komme

Forklar de studerende, at nogle få dage inden Jesu Kristi død spurgte hans disciple til de tegn, som skulle gå forud for hans andet komme (se Matt 24:3; JS-M 1:4). Frelserens svar findes i Matthæus 24-25. Bed flere studerende om at læse højt fra Matthæus 25:1-13, og bed resten af klassen om at følge med. Led så de studerende i en drøftelse om lignelsen om de ti brudepiger ved at anvende nogle eller samtlige af de følgende spørgsmål og citater:

  • Hvad mener I er tåbeligt ved de fem af disse brudepiger? (De tåbelige brudepiger gjorde ikke det nødvendige i deres forberedelse til Frelserens komme. Vi bliver rigt velsignet, når vi bestræber os på at forberede os med flid til Frelserens komme ved at gøre det, som vi ved er det rigtige, deriblandt være parate til at følge Frelseren, når han kommer).

  • Hvilken betydning har vendingen »gå ud og mød ham«? (vers 6). Hvorfor ikke vente tålmodigt på, at han kommer til jer? (Se også L&P 133:5, 10, 14, 19).

  • Hvorfor kunne de kloge brudepiger ikke dele deres olie med de tåbelige brudepiger?

  • Hvad lærer denne lignelse jer om at forberede jer til at møde Frelseren? (Selvom de studerende bruger andre ord, bør de udtrykke et princip, der ligner det følgende: Gennem lydighed mod Guds befalinger kan vi forberede os til Jesu Kristi andet komme). Se også L&P 45:56-57).

Suppler drøftelsen med følgende udtalelser af ældste Dallin H. Oaks og ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Om [lignelsen om de ti brudepiger] har Herren sagt: ›Og på den dag, da jeg kommer i min herlighed, skal den lignelse, som jeg fortalte om de ti brudepiger, blive opfyldt‹ (L&P 45:56).

Denne lignelse, som står i det 25. kapitel af Matthæusevangeliet, sætter de fem tåbelige brudepigers situation op imod de fem kloge brudepigers. Alle ti blev budt med til bryllupsfesten, men kun halvdelen af dem var forberedt og havde olie på deres lampe, da brudgommen kom. De fem, som havde forberedt sig, gik ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. De fem, som havde udsat deres forberedelse, kom for sent. Døren var blevet lukket, og Herren lod dem ikke komme ind, men sagde: ›Jeg kender jer ikke‹ [Matt 25:12]. ›Våg derfor,‹ konkluderede Frelseren, ›for I kender hverken dagen eller timen‹ [Matt 25:13].

Lignelsens budskab er skræmmende. De ti brudepiger symboliserer tydeligvis medlemmerne af Kristi kirke, for alle blev budt med til bryllupsfesten, og alle vidste, hvad der krævedes for at kunne komme ind, da brudgommen kom. Men kun halvdelen var rede, da han kom« (»Forberedelse til Kristi andet komme«, Liahona, maj 2004, s. 8).

Billede
Ældste David A. Bednar

»Var de fem kloge brudepiger selviske og uvillige til at dele, eller angav de korrekt nok, at omvendelsens olie ikke kan lånes ud? Kan den åndelige styrke, der følger af fortsat lydighed mod befalingerne, gives til en anden person? Kan den kundskab, der er opnået ved flittigt studium og overvejelse af skrifterne overdrages til en, der har brug for den? Kan den fred, som evangeliet giver en trofast sidste dages hellig, overdrages til en person, der oplever modgang eller store udfordringer? Det klare svar på hvert af disse spørgsmål er nej.

Som de kloge brudepiger på passende vis fremhævede, må vi hver især ›selv købe‹. Disse inspirerede kvinder beskrev ikke en forretningstransaktion. De fremhævede snarere vores individuelle ansvar for at holde vores vidnesbyrds lampe tændt og tilegne os en rigelig mængde af omvendelsens olie. Denne dyrebare olie erhverves dråbe for dråbe – ›linje på linje [og] forskrift på forskrift‹ ( 2 Ne 28:30), tålmodigt og vedholdende. Der findes ingen genvej, ingen sidste øjebliks forberedelse i hastværk er mulig« (David A. Bednar, »Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 109).

  • Hvorfor bør vi fremskynde vore forberedelser til Kristi andet komme?

Overvej at skrive følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen og bede de studerende om at overveje og derefter skrive, hvordan de ville færdiggøre den:

For at fremskynde min forberedelse til Kristi andet komme vil jeg .

Opfordr dem til at tænke over, hvordan de kan hjælpe familie, venner eller andre til at forstå vigtigheden af at forberede sig til Jesu Kristi genkomst. Opfordr de studerende til at forpligte sig til Herren og til at følge enhver tilskyndelse, som de har fået.

De studerendes læsemateriale

Udskriv