Seminar og institut
Lektion 4: Jahve skabte jorden


Lektion 4

Jahve skabte jorden

Indledning

I »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« står der: »Under sin Faders ledelse skabte [Jesus Kristus] jorden. ›Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er‹ (Joh 1:3)« (Liahona, apr. 2000, s. 2). I takt med at de studerende kommer til at forstå de evige formål med jordens skabelse, kan de leve med større beslutsomhed om at opfylde formålet med deres egen skabelse.

Baggrundslæsning

  • Russell M. Nelson, »Skabelsen«, Liahona, juli 2000, s. 102-105.

Forslag til undervisningen

1 Mosebog 1:1; Johannes 1:1-3; Hebræerne 1:1-2; Jakob 4:9; Lære og Pagter 38:1-3; 76:22-24; 104:14-17; Moses 1:30-33; 2:1

Jahve skabte jorden

Vis en ting, som en anden har lavet til dig (eksempelvis en gave). Fortæl klassen om dine følelser for denne ting og personen, som lavede den. Spørg dernæst:

  • Hvornår har I fået noget, som en anden har lavet? Hvad følte I for den person, som lavede det?

Bed de studerende om at sammenligne 1 Mosebog 1:1; Johannes 1:1-3; Efeserne 3:9; Hebræerne 1:1–2 og Moses 2:1. Bed de studerende om på tavlen at opremse de ligheder og forskelle, som de opdager i disse vers. (Bemærk: Når de studerende lærer at sammenligne og finde forskelle i skriftsteder, fremgår læresætninger og principper tydeligere). Spørg dernæst:

  • Hvem skabte ifølge disse skriftsteder jorden? (Påpeg, at Jahve skabte jorden under Faderens vejledning, eller som ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Hele skabelsen var planlagt af [vor himmelske Fader]« (»Skabelsen«, Liahona, juli 2000, s. 102).

Giv de studerende tid til at læse og sammenligne Lære og Pagter 76:22-24; 104:14-17 og Moses 1:30-33 for sig selv, mens de ser efter, hvad Jahve også skabte. Hvis det er nødvendigt, kan du pointere, at han skabte utallige verdener og at »jorden er fuld, og der er nok og mere til« (L&P 104:17). Hjælp de studerende med at analysere denne vending ved at spørge:

  • Hvad siger denne vending om, hvad Frelseren skulle vide, da han skabte jorden? (Han skulle vide, hvor mange mennesker der skulle bo på jorden, og hvilke behov de ville have i løbet af forskellige perioder i historien).

Forklar de studerende, at det er en ting at vide, hvem der skabte jorden, men en anden ting at vide med hvilken kraft, jorden blev skabt. Bed de studerende sammenligne og krydshenvise Mormon 9:16-17; Lære og Pagter 38:1-3 og Jakob 4:9 og se, hvordan jorden blev skabt. Bed de studerende om med egne ord at forklare betydningen af disse skriftsteder. Vis derefter følgende udtalelse:

»Jesus Kristus skabte denne verden og alt, hvad der er i den. Han skabte også mange andre verdener. Det gjorde han gennem præstedømmets kraft under ledelse af vor himmelske Fader« (Evangeliske principper, 2009, s. 23).

Fremhæv, at skrifterne faktisk giver meget få detaljer om jordens skabelse, selv om vi bliver lovet, at disse detaljer en dag vil blive åbenbaret (se L&P 101:32-34). Der er mange flere informationer i skrifterne om formålet med skabelsen.

Drøft følgende spørgsmål i klassen:

  • Hvad belærer Guds skaberværk om Frelseren, hans præstedømme og hans status i den førjordiske verden, når I betragter verden omkring jer?

  • Hvilken betydning har disse sandheder på jeres følelser for og vidnesbyrd om Jesus Kristus?

  • Hvordan påvirker en forståelse af disse sandheder jeres følelser for jorden?

Inden I fortsætter, skal du pointere for de studerende, at det var Frelseren, som skabte jorden, men at vor himmelske Fader er far til vores ånd og skabte Adam og Evas fysiske legemer.

1 Nefi 17:36; 2 Nefi 2:23-25; Lære og Pagter 49:16-17; Moses 1:27-33, 39

Formålet med jordens skabelse

Del de studerende op parvis og bed dem læse Moses 1:27-33, 39; 1 Nefi 17:36 og Lære og Pagter 49:16-17. Du kan foreslå, at de markerer ord og vendinger i disse vers, som hjælper dem med at formulere et svar på dette spørgsmål: »Hvordan ville du forklare en ven formålet med jordens skabelse? Lad nogle få par dele deres svar med klassen. De studerende bør forstå, at Jahve skabte jorden for at skabe et sted, hvor Guds børn kunne leve og udvikle sig hen imod evigt liv. Spørg:

  • Hvad betyder vendingen »et mål af mennesker« i Lære og Pagter 49:17? (Hvis det er nødvendigt, så se kommentaren til L&P 49:16-17 i Lære og Pagter – Elevens hæfte, Kirkens Uddannelsessystem, 2002, s. 101).

Bed de studerende læse 2 Nefi 2:18-25 for sig selv og spørg derpå:

  • Hvordan ville forholdene i Edens have forhindret Adam og Eva i at have fremgang i vor himmelske Faders frelsesplan?

  • Hvordan tilvejebragte Adam opfyldelsen af jordens formål med dens skabelse? (Det betød, at Adam og Eva kunne få børn).

  • Hvordan kan konsekvensen af faldet, som beskrevet i vers 23, hjælpe os til at have fremgang i vor himmelske Faders plan?

Giv hver af de studerende en kopi af følgende udtalelser af ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum og søster Julie B. Beck, tidligere hovedpræsident i Hjælpeforeningen. Giv de studerende tid nok til at læse disse udtalelser og grunde over skaberværkets rolle i Guds plan for hans børns frelse.

Billede
Ældste Bruce R. McConkie

»Og lige så sikkert det er, at frelsen kan finde sted på grund af forsoningen, således vil frelsen også finde sted på grund af faldet …

Tænk også på, at det var muligt at falde, fordi en uendelig Skaber fremstillede jorden og mennesket og alle former for liv, således at de kunne falde … Alle ting var skabt således, at det kunne falde eller forandre sig og derved indføre en sådan eksistens, som var nødvendig for at iværksætte alle afskygninger i Faderens evige plan for frelse.

Begyndelsen til den timelige skabelse af alle ting var guddommelig i sin natur. På Edens haves tid levede alle livsformer på et højere plan, som var anderledes, end det er nu. Faldet, som fandt sted, anbragte dem på et lavere stade, hvor de så kunne begynde deres fremgang. Døden og forplantningsevnen skulle også indføres i verden« (Bruce R. McConkie, »Kristus og skabelsen«, Den danske Stjerne, sep. 1983, s. 25).

Billede
Julie B. Beck

© Busath.com

»I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har vi en teologi om familien, som bygger på skabelsen, faldet og forsoningen. Skabelsen af jorden gav os et sted, hvor familier kan leve. Gud skabte en mand og en kvinde, som udgør de to vigtigste halvdele af en familie. Det var en del af vor himmelske Faders plan, at Adam og Eva skulle besegles til hinanden og danne en evig familie.

Faldet gjorde det muligt for familien at vokse. Adam og Eva var familieledere, som valgte at opnå jordisk erfaring. Faldet gjorde det muligt for dem at få sønner og døtre.

Forsoningen gør det muligt at blive beseglet som en evig familie. Den gør det muligt for familier at opnå evig vækst og fuldkommenhed. Lyksalighedens plan, der også kaldes frelsesplanen, var en plan for familier. Den opvoksende generation skal vide, at hovedpillerne i vores teologi hviler på familien« (Julie B. Beck, »Forkyndelse af familiedoktrinen«, Liahona, mar. 2011, s. 32).

  • Hvordan hjælper disse udtalelser jer med at forstå den afgørende rolle, som skabelsen spiller i hele Guds frelsesplan for hans børn?

  • Hvorfor er det vigtigt at forstå, at jorden blev skabt for at hjælpe enkeltpersoner og familier med at opnå ophøjelse? (Mens de studerende svarer, skriver du følgende princip på tavlen: Når vi forstår meningen med jordens skabelse, kan vi udvikle et større ønske om at opfylde formålet med vores skabelse).

Forklar de studerende, at præstedømmets beseglingsnøgler gør det muligt for ægtemænd og hustruer, forældre og børn at være sammen efter døden. Uden beseglingsmagten, som blev gengivet af profeten Elias, kunne Guds børn ikke modtage alle ophøjelsens velsignelser, og formålet med jordens skabelse ville ikke blive opfyldt, eller som der står i Lære og Pagter: »Ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde« (L&P 2:3; se også Mal 4:6).

Afslut lektionen med at bære vidnesbyrd om disse vigtige sandheder: (1) Jahve skabte jorden under Faderens vejledning, (2) han skabte jorden for at tilvejebringe et sted, hvor Guds børn kunne leve og udvikle sig hen imod evigt liv og (3) vi kan udvikle et større ønske om at opfylde formålet med vores skabelse, når vi begynder at forstå formålet med jordens skabelse.

Opfordr de studerende til at grunde over, hvad de kan gøre for at udtrykke deres taknemlighed for Jesu Kristi skaberværk. Opfordr de studerende til at handle på enhver åndelig tilskyndelse, som de har følt under lektionen.

De studerendes læsemateriale

Udskriv