Under sin jordiske tjenestegerning kaldte, ordinerede og udpegede Frelseren tolv apostle. Han overdrog præstedømmets nøgler til dem, og de modtog et vidnesbyrd om hans guddommelighed. Under Frelserens ledelse hjalp apostlene med at lede kirken og blev forberedt til det tidspunkt, hvor han ikke længere ville være på jorden. Denne lektion studerer Frelserens præstedømmelige myndighed og hans forberedelse af apostlene til at lede kirken.
Baggrundslæsning
Boyd K. Packer, »De Tolv«,Liahona, maj 2008, s. 83-87.
Edward J. Brandt, »Og han har givet os nogle til at være apostle«, Liahona, sep. 2001, s. 32-39.
Jesus Kristus overdrog præstedømmets nøgler til sine apostle
Indled klassen med at stille de studerende følgende spørgsmål:
Hvordan genkender vi personer, der har myndighed til at lede vores samfund?
Hvordan ville en person, som levede på Jesu tid, have genkendt hans myndighed? (Mulige svar kan omfatte hans magt, mirakler og lære).
Bed klassen overveje dette spørgsmål: »Hvordan, hvornår og af hvem modtog Frelseren Det Melkisedekske Præstedømme?« Læs derefter følgende udtalelser af ældste B.H. Roberts (1857-1933) fra De Halvfjerds og ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste B.H. Roberts
»Disse vers [L&P 107:2-4] fortæller med al tydelighed, at Det Melkisedekske Præstedømme eksisterede før den store højpræst Melkisedek, men det eksisterede under et andet navn; også kendt som ›Det hellige præstedømme efter Guds Søns orden.‹ Det vil sige, det var det samme præstedømme, den samme præstedømmeorden, som Guds Søn bar. Men det var før Melkisedeks dage, før Adam og derfor hundreder af år inden Kristi fødsel ind i verden … Jesus bar derfor det, vi kalder Det Melkisedekske Præstedømme, inden han kom til verden, og uden tvivl inden verden selv blev til … men hvordan, hvor og af hvem modtog han det, er der ingen, som ved, måske med undtagelse af det sidste, altså ›af hvem.‹ Han må naturligvis have modtaget det fra Gud« (B.H. Roberts, Improvement Era, maj 1908, s. 557).
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Men med hensyn til sin jordiske tjenestegerning modtog Kristus Det Melkisedekske Præstedømme her på jorden og blev ordineret til embedet som højpræst i dette præstedømme, som på den måde satte et eksempel for andre, og ved på alle måder at være prototypen for frelse« (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 1973, bind 3, s. 157).
Vis eller skriv følgende spørgsmål på tavlen, og få de studerende til at lede efter svarene i Matthæus 10:1-8 og Johannes 15:16:
Hvilken myndighed overdrog Jesus Kristus til sine apostle?
Hvad ville denne myndighed gøre dem i stand til at gøre?
Bed efter en passende tid de studerende om at finde sammen i par og drøfte det, de har fundet ud af. Bed derefter nogle af de studerende dele deres svar med klassen. Hjælp de studerende med at se, at Jesus overdrog sine apostle præstedømmets myndighed, som ville gøre det muligt for dem at udføre de samme gerninger, som de havde set ham gøre.
Hvordan genkendte Peter Jesu myndighed? (Gennem åbenbaring, som er den samme måde, som nutidige disciple genkender hans myndighed).
Hvad lovede Jesus, at han ville give Peter?
Bed nogle studerende om skiftevis at læse højt fra Matthæus 17:1-8. Spørg dernæst:
Hvorfor viste Moses og profeten Elias sig for Peter, Jakob og Johannes?
Som en hjælp til de studerendes besvarelse skal du vise følgende udtalelser af profeten Joseph Smith (1805-1844) og præsident Joseph F. Smith (1838-1918):
Billede
Profeten Joseph Smith
»Frelseren, Moses og Elias [profeten Elias] gav på bjerget nøglerne til Peter, Jakob og Johannes, da de blev forklaret foran ham« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 105).
Billede
Præsident Joseph F. Smith
»I almindelighed er præstedømmet den myndighed, der er givet mennesket til at handle for Gud. Enhver mand, der er ordineret til en grad af præstedømmet, har fået denne myndighed overdraget.
Men det er nødvendigt, at enhver handling, der udføres under denne myndighed, skal foretages på rette tid og sted, på rette måde og efter den rette orden. Magten til at lede disse handlinger udgør præstedømmets nøgler« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 140-141).
Påpeg, at vi i Lære og Pagter 110 lærer, at Moses og profeten Elias også viste sig for profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland, hvor de overdrog præstedømmets nøgler til dem. Denne beretning i Lære og Pagter hjælper os til at forstå, hvad der skete på forklarelsens bjerg. Du kan eventuelt opfordre de studerende til at skrive Lære og Pagter 110:13-16 som en skriftstedshenvisning i margenen ved siden af Matthæus 17:1-8.
Følg op ved at stille følgende spørgsmål:
Hvorfor var det vigtigt for Jesu apostle at have præstedømmets nøgler? (De studerende bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Jesus overdrog præstedømmets nøgler til sine apostle, så de kunne besidde myndigheden til at lede kirken både før og efter hans død. Du kan fremhæve, at nøgler i evigt perspektiv er særdeles vigtige for at etablere og holde orden i Herrens kirke og på den måde tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket).
Hvordan kunne Peters, Jakobs og Johannes’ oplevelse på Forklarelsens Bjerg hjælpe dem til at lede kirken efter Frelserens død?
Du kan måske forklare, at vi i Matthæus 18:18-19 lærer, at præstedømmets nøgler blev givet til alle Jesu apostle.
Opdel de studerende parvis, og bed dem læse to eller tre skriftsteder og overveje, hvilke principper apostlene kan have lært af deres oplevelse med Frelseren. Bed derpå de studerende om at dele det, de har talt om, med klassen. Du kan eventuelt skrive deres svar op på tavlen. Stil derefter opfølgningsspørgsmål som de følgende:
Hvorfor var det vigtigt, at apostlene lærte disse principper?
Hvordan tror I, at Frelseren har forberedt nutidige apostle til at tjene?
Hvordan styrker det jeres tillid til apostlenes råd, når I ved, at Jesus Kristus vejleder dem?
Nutidige apostle bærer et sandt vidnesbyrd om Jesus Kristus
Fortæl de studerende, at Apostlenes Gerninger 1 indeholder en beretning om apostlenes udvælgelse af Judas Iskariots efterfølger efter Frelserens opstandelse. Bed de studerende om at læse Apostlenes Gerninger 1:21-22 og finde frem til det krav, der er til nye apostle.
Hvad var kravet til en ny apostel? (Han skulle »sammen med [dem] være vidne om [Frelserens] opstandelse.«)
Hvad skulle den nye apostel ifølge vers 22 ordineres til at gøre? (Du kan bede de studerende om at læse ApG 1:8 for at vise dem, at dette var en opgave, som Jesus gav til alle sine apostle).
Bed de studerende om at overveje, hvordan udnævnelsen af nutidige apostle kan sammenlignes med den tidligere. Bed en studerende om at læse Lære og Pagter 107:23 højt. Spørg derpå klassen:
Hvilken læresætning bliver vi belært om i dette vers? (De studerende bør forstå, at apostle kaldes til at være særlige vidner om Kristi navn i hele verden).
Hvordan har I oplevet nutidige apostle opfylde dette ansvar?
Bed en studerende om at læse højt fra følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Præsident Boyd K. Packer
»Efter at have levet alle disse år og undervist, tjent og rejst de millioner af kilometer, som jeg har, rundt om i verden, og efter alt jeg har oplevet, er der kun en stor sandhed, jeg gerne vil dele. Det er mit vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus. …
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Frelseren lever. Jeg kender Herren. Jeg er hans vidne. Jeg kender til hans store sonoffer og evige kærlighed for alle vor himmelske Faders børn. Jeg bærer mit særlige vidnesbyrd i al ydmyghed og med absolut vished i Jesu Kristi navn. Amen« (»Vidnet«,Liahona, maj 2014, s. 97).
Hvornår har I følt kraften bag en apostels vidnesbyrd om Jesus Kristus, og hvordan har det påvirket jeres vidnesbyrd?
Hvordan kan I vide, at vidnesbyrdet, som en nutidig apostel bærer om Jesus Kristus, er sandt? (De studerende bør finde frem til følgende sandhed: Gennem Helligånden kan jeg vide, at det vidnesbyrd, som en nutidig apostel bærer om Jesus Kristus, er sandt).
Udfordr de studerende til at vælge et vidnebyrd fra en nutidig apostel om Kristus og bønsomt finde nogen, som de kan dele det med. Opfordr dem til at vidne personligt om, at apostlens budskab er sandt.