»[Jesus Kristus] vandrede ad Palæstinas veje, hvor han helbredte de syge, gjorde de blinde seende og opvakte de døde« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«,Liahona, apr. 2000, s. 2). Mirakler var en vigtig del af Frelserens barmhjertige tjenestegerning på jorden, men de var også et bevis på hans magt og myndighed, og de styrkede hans påstand om, at han var Messias. Ved at udøve tro på Jesus Kristus kan vi ligeledes være vidner til eller opleve Frelserens kærlighed, omsorg og magt i form af mirakler.
Baggrundslæsning
Dallin H. Oaks, »Miracles«, Ensign, juni 2001, s. 6-17.
Sydney S. Reynolds, »Miraklernes Gud«, Liahona, juli 2001, s. 12-14.
Frelseren udførte mirakler under sin tjenestegerning på jorden
Skriv følgende udtryk på tavlen: Stilnede stormen, oprejste de døde og uddrev onde ånder. Spørg de studerende, hvilke af Frelserens mirakler de mener er størst af de tre. Når de studerende har svaret, skal du tilføje skabte jorden på tavlen og spørge, hvilket er det største. Gentag legen med omvendte sjæle og til sidst med led og døde for vore synder.
Bed de studerende om at definere ordet mirakel. Når de studerende har svaret, skal du vise følgende definition og bede en studerende læse den højt:
»[Et mirakel er] en usædvanlig begivenhed, som udvirkes ved Guds magt. Mirakler er et vigtigt element i Jesu Kristi virke. De omfatter helbredelser, opvækkelse af døde og opstandelse. Mirakler er en del af Jesu Kristi evangelium. Tro er nødvendig for, at mirakler kan finde sted« (Guide til Skrifterne, »Mirakel«; scriptures.lds.org).
Hvad er yderligere eksempler på mirakler, som Jesus udførte under sin tjenestegerning på jorden? (Skriv de studerendes svar på tavlen).
Hvorfor er det vigtigt, at vi forstår, hvor langt Frelserens magt rækker?
Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen, og bed de studerende om at vælge en, som de læser: Markus 1:40-42; Markus 5:1-8, 19; Markus 8:1-9; Lukas 7:11-15 og 3 Nefi 17:5-9. Bed dem om at finde et mirakel fra det skriftsted, de læste, som Frelseren udførte, og hvad det fortæller om hans magt. Stil følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:
Hvilket mirakel læste I om, og hvordan illustrerer det Frelserens magt?
Hvordan hjælper en forståelse af Frelserens magt til at udføre mirakler jer til at udøve tro på ham? (Når de studerende svarer, kan du påpege, at profeter, århundreder før Frelseren blev født, forudså, at han ville udføre mirakler i løbet af sin jordiske tjenestegerning (se 1 Ne 11:31; Mosi 3:5-6). Denne viden hjalp dem, der levede før hans fødsel, til at have større tro på ham).
Bed de studerende om igen at læse versene igennem og finde den omtalte årsag til, at Jesus udførte miraklet. Stil følgende spørgsmål:
Hvad var begrundelsen for, at Frelseren udførte det mirakel, som I læste om? (Giv flere studerende mulighed for at svare. Frelserens medfølelse kommer til udtryk i alle eksempler. Fortæl de studerende, at de, mens de lærer at identificere mønstre og emner som disse i skriften, vil forøge deres kendskab til skriften).
Hvordan demonstrerede disse mirakler Frelserens medfølelse?
Hvilken forskel gør det, når I ved, at Frelseren til tider udførte mirakler på grund af sin store medfølelse? (Mens de studerende svarer, skal du fremhæve, at vi kan modtage Jesu Kristi store magt og føle hans medfølelse for os, når vi udøver tro på ham).
Afrund denne del af lektionen ved at bede en studerende om at læse Apostlenes Gerninger 10:38, mens resten af klassen følger med. Spørg derpå de studerende:
Hvad betyder det, at Jesus helbredte »alle, der var under Djævelens herredømme«? (Denne vending henviser til Jesu mirakler, da han uddrev djævle, såvel som det største mirakel af dem alle; den åndelige helbredelse, som Jesus tilvejebragte til dem, der var tynget af synd. Påpeg, at selv om fysisk helbredelse var en vigtig del af Frelserens tjenestegerning, var resultatet midlertidigt. Velsignelsen ved åndelig helbredelse var – og er – evig).
Tro på Jesus Kristus bringer mirakler ind i vores liv
Fortæl de studerende, at selvom det er vigtigt at vide, at Jesus udførte mirakler, da »han vandrede ad Palæstinas veje« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, s. 2), er det måske vigtigere at vide, at han fortsat udøver mirakler i dag. Bed de studerende om at læse Eter 12:12, 18 for sig selv og derefter skrive et evangelisk princip, som de har lært af disse vers. Bed flere studerende om at fortælle det, de har skrevet. (Svarene bør omfatte følgende sandhed: Når vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi være vidne til hans mirakuløse magt i vores liv).
Hjælp de studerende til at studere denne sandhed ved at skrive følgende skriftstedshenvisninger på tavlen: Markus 2:1-12; Markus 5:22-24, 35-43 og Markus 5:25-34. (Bemærk: Du kan påpege, at versene indeholder endnu en illustration på et mønster eller emne i skriften). Del klassen op i tre. Bed hver gruppe læse et af versene og se efter måder, hvorpå tro på Jesus Kristus blev udøvet. Efter tilstrækkelig tid spørger du:
Hvilke eksempler på tro på Jesus Kristus har I fundet?
Giv hver af de studerende en kopi af papiret »Helbredelse af de syge«.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at tro er bydende nødvendigt, for at mirakler kan forekomme:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Tro er grundlæggende for himlens helbredende kræfter. I Mormons Bog lærer vi: ›Hvis der ikke er nogen tro blandt menneskenes børn, kan Gud ikke udføre noget mirakel blandt dem‹ (Eter 12:12) [se også 1 Ne 7:12; L&P 35:9]. I en bemærkelsesværdig tale om salvelse af de syge sagde præsident Spencer W. Kimball: ›Behovet for tro undervurderes ofte. Den syge og dennes familie synes ofte helt og aldeles at forlade sig på kraften i præstedømmet og den helbredende kraft, som de håber, at den administrerende bror har, men det største ansvar ligger på den, som bliver velsignet … Det væsentligste element er den enkeltes tro, når vedkommende er bevidst og ansvarlig. ›Din tro har frelst dig‹ (Matt 9:22) blev gentaget så ofte af Mesteren, at det klinger meget velkendt‹ [»Præsident Kimball taler rent ud om salvelse af syge«, Den danske Stjerne, aug. 1982, s. 43]« (»Helbred den syge«,Liahona, maj 2010, s. 49).
Ældste Dallin H. Oaks minder os også om, at en vigtig del af at besidde tro er villigheden til at acceptere Guds vilje:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Når vi udøver Guds præstedømmes ubestridte kraft, og vi værdsætter hans løfte om, at han vil høre og besvare troens bøn, må vi altid huske, at tro og præstedømmets helbredende kraft ikke kan frembringe et resultat i modstrid med hans vilje, hvis præstedømme det er. Dette princip lærer vi om i den åbenbaring, som vejleder Kirkens ældster i, hvordan de skal lægge deres hænder på de syge. Herrens løfte lyder: ›Den, der har tro på mig til at blive helbredt og ikke er bestemt til at dø, skal blive helbredt‹ (L&P 42:48, fremhævelse tilføjet). I en anden nutidig åbenbaring har Herren erklæret, at den som ›beder i overensstemmelse med Guds vilje … bliver det gjort, ligesom han beder om‹ (L&P 46:30) [se også 1 Joh 5:14; Hel 10:5].
Af alt dette lærer vi, at selv om Herrens tjenere udøver hans guddommelige magt under omstændigheder, hvor der er tilstrækkelig tro til at blive helbredt, kan de ikke give en præstedømmevelsignelse, som helbreder en person, hvis den helbredelse ikke er Herrens vilje.
Som børn af Gud, der kender til hans store kærlighed og uendelige kendskab til, hvad der tjener vores evige velfærd bedst, må vi stole på ham. Evangeliets første princip er tro på Herren Jesus Kristus, og tro indebærer tillid. Jeg mærkede den tillid i en tale, min fætter holdt ved en begravelse for en teenagepige, som var død af en alvorlig sygdom. Han sagde disse ord, som først forbavsede mig og derefter opløftede mig: ›Jeg ved, at det var Herrens vilje, at hun døde. Hun fik god lægehjælp. Hun fik præstedømmevelsignelser. Hendes navn var på bønnelisten i templet. Hun var genstand for hundredvis af bønner om, at hun måtte blive rask. Og jeg ved, at der er tilstrækkelig tro i hendes familie til, at hun kunne være blevet helbredt, hvis det ikke var Herrens vilje at tage hende hjem nu.‹ Jeg følte den samme tillid i ordene fra en far til en anden udvalgt pige, hvor kræft tog hendes liv i hendes teenageår. Han sagde: ›Min families tro på Jesus Kristus er ikke afhængig af et udfald.‹ Disse belæringer lød sande for mig. Vi gør alt, hvad vi kan for at helbrede vore kære, og dernæst sætter vi vores lid til Herren for udfaldet« (»Helbred den syge«,Liahona, maj 2010, s. 50).
Hjælp de studerende til at forstå kravet om tro i udførelsen af mirakler, og bed en studerende om at læse den første udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum på uddelingsarket. Spørg dernæst:
Hvilke vigtige sandheder underviste ældste Oaks om vedrørende tro?
For yderligere indsigt fra ældste Oaks kan du overveje at læse eller med dine egne ord gengive den anden udtalelse fra uddelingsarket. Du kan nævne, at ældste Oaks rettede disse bemærkninger mod præstedømmebærere. Tal om følgende spørgsmål:
Hvad sagde ældste Oaks, der kræves af os, når vi beder i tro om et mirakel?
Hvorfor er det vigtigt at huske, at det, vi søger, må være i overensstemmelse med vor himmelske Faders vilje?
Bær vidnesbyrd om, at mirakler stadigvæk forekommer i dag. Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Der sker mange mirakler hver dag i det arbejde, som Kirken udfører såvel som i vore medlemmers tilværelse. Mange af jer har oplevet mirakler, måske flere end I er klar over« (»Miracles«, Ensign, juni 2001, s. 6).
Hvorfor tror I, at vi ikke altid genkender de mirakler, der sker i vores liv? (Mens de studerende svarer, kan du påpege, at få mirakler involverer fantastiske eksempler på Herrens magt. Mange mirakler er forholdsvis små og sker privat. (Se Sydney S. Reynolds, »Miraklernes Gud«, Liahona, juli 2001, s. 12-14)).
Hvad viser disse små, private mirakler om vor himmelske Faders og Jesu Kristi interesse i os?
Hvilke eksempler på »små« eller »hverdagsmirakler« kan I komme på? (Hvis de ikke svarer, kan du overveje at nævne nogle fra talen af søster Sydney S. Reynolds fra Primarys hovedpræsidentskab i »Miraklernes Gud« (Liahona, juli 2001, s. 12-14)).
Bed de studerende om at svare skriftligt på følgende spørgsmål:
Hvad kan I gøre for bedre at genkende og besidde større taknemlighed for Herrens mirakler – både små og store – i jeres liv?
Opfordr de studerende til bønsomt at overveje, hvordan de kan handle på det, som de har skrevet. Afrund lektionen ved at spørge, om der er en af dine studerende, som ønsker at bære sit vidnesbyrd om Frelseren og den kærlighed, som vedkommende har følt fra og for ham.