I »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« står der: »[Jesus Kristus] indstiftede nadveren som en påmindelse om sit store sonoffer« (Liahona, apr. 2000, s. 2). Når vi deltager i nadveren, bliver vi mindet om, at Frelseren blødte fra hver en pore og gav sit liv for os. Vi fornyer desuden vore pagter med Herren.
Vis det medfølgende billede eller et andet billede af det sidste måltid og bed en studerende om at forklare, hvilken begivenhed der er afbilledet:
Spørg de studerende:
Hvordan ville I have det, hvis Frelseren selv forberedte, velsignede og gav jer nadveren?
Bed en studerende om at læse Lukas 22:15 højt. Opmuntr klassen til under lektionen at overveje, hvorfor Frelseren ønskede at tilbringe påsken sammen med sine apostle.
Bed en studerende læse Matthæus 26:26-28 højt, mens klassen følger med. Definer ordet testamente ved at forklare, at ordet er oversat fra et græsk ord, der betyder »pagt« (du kan eventuelt foreslå, at de studerende skriver det i margenen i deres bibel). Drøft følgende spørgsmål:
Hvis Jesus indstiftede en ny pagt, hvilken pagt skulle den så erstatte?
Følgende information vil give baggrund eller mening, som vil være en hjælp under drøftelsen: Da Jahve indgik sin pagt med israelitterne fordum, underviste Moses dem i Jahves ord, og folket indgik pagt om at adlyde disse ord. Da Moses ofrede slagtoffer, tog han blod fra dyret, og idet han stænkede det på folket, udtalte han: »Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer«. (Se 2 Mos 24:3-8). Jesus hentydede til Moses’ udtalelse, da han belærte, at han skulle indstifte en ny pagt med Guds børn ved udgydelsen af sit blod (på samme måde som blodet fra dyr, der blev stænket som symbol på Israels børns pagt med Jahve). Da Jesus gav bægeret med vin til sine apostle, signalerede han opfyldelsen af den gamle pagt og indstiftelsen af den nye (se Hebr 9:12-15). Moseloven (den gamle pagt) var på mange måder en stor profeti om Messias. Jesus Kristus var opfyldelsen af denne profeti (se 2 Ne 11:4; Jakob 4:5; Alma 34:13-14), i særdeleshed i den forstand, at han opnåede det endelige mål med loven gennem sit sonoffer.
Hvad får ofring af blod i både den gamle og nye pagt os til at fokusere på? (Jesu Kristi forsoning og udgydelsen af hans blod for vore synders forladelse).
Vis følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt for klassen:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Nadveren er den ordinance, der erstatter slagtofre og brændofre i Moseloven, og med den fik vi Frelserens løfte: ›Og den, der kommer til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, ham vil jeg døbe med ild og med Helligånden‹ (3 Ne 9:20)« (»Nadvermødet og nadveren«,Liahona, nov. 2008, s. 19).
Hvordan vil I sammenfatte de sandheder, som vi indtil videre har drøftet om det sidste måltid? (Mens de studerende svarer, skal du fremhæve, at Jesus Kristus opfyldte den gamle pagt, og han indstiftede den nye pagt gennem nadveren).
Del de studerende op parvis. Bed hvert par om at læse Lukas 22:19-20 og 3 Nefi 18:7, 11. Bed dem om at finde endnu en årsag (ud over den nye pagt) til, at Frelseren indstiftede nadveren. Drøft følgende spørgsmål:
Hvilket formål angiver Frelseren for indstiftelsen af nadveren? (De studerende bør finde frem til følgende sandhed: Når vi deltager i nadveren, bør vi mindes Frelseren).
Hvorfor er det vigtigt, at vi bestræber os på at huske Frelseren, når vi tager nadveren?
Hvis vi ikke mindes Frelseren og det, han gjorde for os, hvilken betydning har nadveren så?
Overvej at give hver studerende en kopi af det medfølgende uddelingsark med dele af en tale af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed de studerende om at læse uddelingsarket for sig selv. Drøft følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:
Hvilket råd ville I give til en, som kæmper med at fokusere på Frelseren og hans offer under nadveren? (Mens de studerende svarer, kan du påpege, at det bliver lettere at fokusere på Frelseren under nadveren om søndagen, når vi ser efter muligheder for at mindes Frelserens liv og tjenestegerning i løbet af ugen).
Hvilke velsignelser har I fået, når I har forsøgt at mindes Frelseren og hans forsoning under nadveren?
Bed de studerende om at læse og sammenligne 1 Korinther 11:27-30 og 3 Nefi 18:28-29; 20:8-9 for sig selv. Bed dem identificere en advarsel, som vi får angående nadveren. Spørg dernæst:
Hvorfor er det uklogt at deltage i nadveren, når man ikke er værdig?
Det kan være en hjælp at dele følgende udtalelse af ældste John H. Groberg fra De Halvfjerds, som forklarede, hvad det betyder at deltage værdigt i nadveren:
Billede
Ældste John H. Groberg
»Hvis vi ønsker at forbedre os (hvilket vil sige at omvende os) og ikke er under nogen begrænsning fra præstedømmet, så er vi efter min mening værdige. Men hvis vi intet ønske har om at forbedre os, hvis vi ikke har til hensigt at følge Åndens vejledning, så må vi spørge: Er vi værdige til at modtage, eller driver vi spot med selve formålet med nadveren, som er at virke som en katalysator for personlig omvendelse og forbedring?« (»Nadverens skønhed«, Stjernen, juli 1989, s. 33).
Hvilke velsignelser får de, som værdigt deltager? (Se 3 Ne 20:8-9). (Vær sikker på, at de studerende forstår, at vi kan få syndsforladelse, lige som da vi blev døbt, hvis vi bønsomt og med en angerfuld ånd deltager i nadveren).
Vis følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Hvis der ikke var tilvejebragt et eller andet middel, så vi yderligere kunne blive rene efter dåben, ville hver eneste af os være fortabt med hensyn til det åndelige. Vi kan ikke have fællesskab med Helligånden, og vi ville ved den endelige dom være dømt til at ›blive forstødt for evigt‹ (1 Ne 10:21). Hvor taknemlige bør vi ikke være for Herren, som har tilvejebragt en proces, så hvert eneste døbt medlem af hans kirke fra tid til anden kan blive renset fra syndens smuds. Og nadveren er en væsentlig del af denne proces« (»Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, s. 44).
Hvorfor er nadveren ifølge ældste Oaks så vigtig en evangelisk ordinance?
Del også denne udtalelse af ældste Oaks:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Vi har fået befaling om at omvende os fra vore synder og komme til Herren med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og nyde nadveren i overensstemmelse med de pagter, som er knyttet hertil. Når vi fornyr vore dåbspagter på denne måde, fornyr Herren vores dåbs rensende virkning Vi bliver på denne måde gjort rene og vil altid kunne have hans Ånd hos os. Vigtigheden af dette ses i Herrens befaling om, at vi modtager nadveren hver uge (se L&P 59:8-9)« (»Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, s. 44).
Du kan forklare, at når vi værdigt deltager i nadveren, »fornyer vi alle de pagter, som vi har indgået med Herren« (Delbert L. Stapley, Conference Report, okt. 1965, s. 14; fremhævelse tilføjet; se også L. Tom Perry, »Nu, hvor vi tager del i nadveren«,Liahona, maj 2006, s. 41).
Bed de studerende om at gennemgå Lukas 22:15. Spørg dernæst:
Hvis I blev spurgt, hvorfor I mener, at Jesus inderligt ønskede at tilbringe påsken sammen med sine apostle, hvad ville I så svare? Hvilket vidnesbyrd ville I aflægge?
Bær dit vidnesbyrd om, at vi kan forny vore pagter med Gud, når vi værdigt deltager i nadveren og mindes Jesus Kristus og hans sonoffer. Opfordr dine studerende til at grunde over, hvordan de hver især kan komme med et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«, når de deltager i nadveren. Udfordr dem til at gøre nadverordinancen til en regelmæssig åndelig oplevelse.
Uddrag fra Jeffrey R. Holland, »Gør dette til ihukommelse af mig«
Billede
Ældste Jeffrey R. Holland
»Hvis den væsentligste opgave er at huske, hvad kan vi da erindre, når disse enkle og dyrebare symboler tilbydes os?
Vi kan mindes Frelserens førjordiske liv og alt det, vi ved, at han har gjort som den store Jahve, skaberen af himlen og jorden og alt, der er i dem. Vi kan mindes, at selv i det store råd i himlen elskede han os og var vidunderlig stærk, at vi selv der triumferede gennem Kristi kraft og vores tro på Lammets blod (se Åb 12:10-11).
Vi kan mindes den enkle storhed ved hans fødsel på jorden …
Vi kan mindes Kristi mirakler og hans lærdomme, hans helbredelser og hans hjælp. Vi kan mindes, at han gengav synet til den blinde og hørelsen til den døve og evnen til at bevæge sig til den lamme, den lemlæstede og den halte. Da kan vi på de dage, hvor vi føler, at vores udvikling er gået i stå eller vores glæde og håb blevet utydeligt, stræbe fremad med standhaftighed i Kristus …
Vi kan mindes, at Frelseren, selv med en så alvorlig mission pålagt sig, fandt glæde ved at leve, holdt af mennesker og fortalte sine disciple, at de skulle være ved godt mod! Han sagde, at vi skulle være begejstrede over evangeliet som en, der havde fundet en stor skat, en rigtig perle af stor værdi, lige på sit eget dørtrin …
Vi kan mindes, at Kristus kaldte sine disciple for venner …
Vi kan – og bør – mindes de vidunderlige ting, der er sket os i vores tilværelse, og at ›alt det, som er godt, kommer fra Kristus‹ (Moro 7:24) …
På nogle dage vil vi have grund til at mindes den uvenlige behandling, han kom ud for, den afvisning, han oplevede, og den uretfærdighed – ja, hvilken uretfærdighed – han udholdt. Når vi også oplever noget af det i livet, kan vi mindes, at Kristus også havde problemer på alle sider, men ikke var nedtrykt; forvirret, men ikke fortvivlet; forfulgt, men ikke forladt; slået til jorden, men ikke ødelagt (se 2 Kor 4:8-9).
Når vi møder disse vanskelige tider, kan vi mindes, at Jesus måtte nedstige under alt, før han kunne hæve sig over alt, og at han led sorg og smerte og alle slags fristelser for at kunne blive fyldt med barmhjertighed og vide, hvordan han kan hjælpe sit folk i deres lidelser (se L&P 88:6; Alma 7:11-12).
For dem, der vakler og snubler, er han der for at støtte og styrke. I den sidste ende er han der for at frelse os, og for alt dette gav han sit liv …
Alt dette kan vi mindes, når vi af en knælende ung præst opfordres til altid at erindre Kristus« (Stjernen, jan. 1996, s. 68-69).