Kapitel 18

Bliv på Herrens side af stregen

Herren har givet os befalinger, så vi kan modstå ondt og finde lykke.

Fra George Albert Smiths liv

George Albert Smiths farfar George A. Smith, tjente i mange år i De Tolv Apostles Kvorum og i Det Første Præsidentskab som rådgiver til Brigham Young. George Albert Smith gentog ofte det råd, som hans farfar plejede at give sin familie: »Der er en veldefineret grænselinje mellem Herrens territorium og djævelens territorium. Hvis I vil blive på Herrens side af stregen, er I under hans påvirkning og har ikke noget ønske om at gøre noget forkert, men hvis I krydser stregen og er én centimeter på djævelens side, er I i fristerens magt, og hvis han har heldet med sig, bliver I ikke i stand til at tænke eller endog ræsonnere ordentligt, fordi I har mistet Herrens Ånd.«

George Albert Smith sagde, at han hele sit liv brugte dette råd til at lede sine valg: »Når jeg nogle gange er blevet fristet til at gøre noget bestemt, har jeg spurgt mig selv: ›Hvilken side af stregen er jeg på?‹ Hvis jeg besluttede mig til at være på den sikre side, Herrens side, gjorde jeg det rigtige hver gang. Så når fristelsen kommer, da tænk bønsomt over dit problem, og Herrens påvirkning hjælper dig til at vælge klogt. Der er kun sikkerhed for os på Herrens side af stregen«¹ (se forslag nr. 1 på s. 190).

George Albert Smiths lærdomme

At blive på Herrens side af stregen kræver streng lydighed mod befalingerne.

Al sikkerhed, al retskaffenhed og al lykke er på Herrens side af stregen. Hvis I efterlever Guds befalinger ved at overholde sabbatsdagen, er I på Herrens side af stregen. Hvis I beder jeres personlige bønner og familiebønner, er I på Herrens side af stregen. Hvis I er taknemlige for føde og udtrykker den taknemlighed over for Gud, er I på Herrens side af stregen. Hvis I elsker jeres næste som jer selv, er I på Herrens side af stregen. Hvis I er ærlige i jeres omgang med jeres medmennesker, er I på Herrens side af stregen. Hvis I overholder visdomsordet, er I på Herrens side af stregen. Og sådan kan jeg gennemgå de ti bud og andre befalinger, som Gud har givet os som vejledning og igen sige, at alt, hvad der beriger vores tilværelse og gør os lykkelige og forbereder os på evig glæde, findes på Herrens side af stregen. At finde fejl ved det, Herren har givet os som vejledning, er ikke på Herrens side af stregen² (se forslag nr. 2 på s. 190).

[Herren har sagt]: »Jeg … kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse«. Ikke den mindste grad af billigelse (L&P 1:31). Hvorfor? Fordi han ved, at hvis vi tager del i synd, mister vi en velsignelse, som vi ville have nydt, hvis vi ikke havde forladt den vej, der fører til den velsignelse.³

Af og til hører vi nogen sige: »Åh, det ville jeg ikke tage så nøje. Herren vil ikke være så streng mod os, hvis blot vi går noget af vejen.« Den, der taler således, er allerede på djævelens side af stregen, og I skal ikke lytte til ham, for hvis I gør, bliver I ledt på afveje. Ingen, der har Herrens Ånd, taler på den måde. Herrens selv har sagt, at vi må holde hans befalinger: »Der er en lov, uigenkaldeligt fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret« (L&P 130:20). Jesu Kristi evangelium skal lære os, hvordan vi gør os fortjent til den velsignelse.⁴

Vor kærlige Fader i himlen giver os befalinger for at hjælpe os med at finde lykke.

Herren gav os i sin godhed, da han så sine børns indstilling og vidste, at de ville brug for vejledning, de ti bud og andre befalinger, der er kommet fra tid til anden, som en hjælp til, at vi kan finde lykke. I ser mennesker løbe frem og tilbage i verden i deres stræben efter lykke uden at finde den. Hvis de blot ville stoppe op længe nok til at tage imod Herrens råd, ville lykken komme, men de kan ikke finde den på nogen anden måde.⁵

Da jeg var barn, anerkendte jeg, eller det troede jeg, jeg gjorde, at Herrens befalinger var hans love og forskrifter til at vejlede mig. Jeg troede, at jeg ved ulydighed mod disse love var klar over, at der ville komme en straf, og som barn antager jeg, at jeg måske har følt, at Herren havde ordnet sagerne og fastsat tingene således i dette liv, at jeg måtte adlyde visse love, ellers ville straffen falde prompte. Men efterhånden som jeg blev ældre, lærte jeg lektien fra et andet synspunkt, og for mig er nu Herrens såkaldte love, de råd, skrifterne indeholder, Herrens åbenbaringer til os i denne tidsalder, blot sød musik fra vor himmelske Faders røst i sin barmhjertighed mod os. De er intet andet end råd og vejledning fra en kærlig forælder, som er mere interesseret i vores velfærd, end jordiske forældre kan være, og som følge heraf er det, der engang syntes at være lovens strenge arm, nu for mig et kærligt og omsorgsfuldt råd fra en alvidende himmelsk Fader. Og derfor er det ikke svært for mig at tro på, at det er bedst for mig at holde Guds befalinger.⁶

Al den lykke, som jeg og mine har fået, har været som følge af at prøve at holde Guds befalinger og leve værdigt til de velsignelser, han har lovet dem, der ærer ham og holder hans befalinger.⁷

Hvis vi følger de råd og den vejledning, som Herren har givet, bliver vores vej en lykkens vej. Det er en måske ikke altid nem og behagelig vej, men til slut vil den ende i vor himmelske Faders nærhed, og ære, udødelighed og evigt liv bliver os til del⁸ (se forslag nr. 3 på s. 190).

Modstanderen prøver at lede os på afveje med sine bedrag og listigheder.

Der er to påvirkninger i verden i dag, hvilket der har været siden begyndelsen. Den ene er en konstruktiv påvirkning, der udstråler lykke og opbygger karakteren. Den anden påvirkning er en, der ødelægger, gør mennesker til dæmoner, bryder ned og gør modløs. Vi kan alle påvirkes af begge. Den ene kommer fra vor himmelske Fader, og den anden stammer fra kilden til ondt, som har eksisteret i verden siden begyndelsen og stræber efter at ødelægge den menneskelige familie.⁹

Vi bliver alle fristet, intet menneske undgår fristelse. Modstanderen bruger ethvert tænkeligt middel til at bedrage os. Han prøvede at gøre det med verdens Frelser uden held. Det har han prøvet med mange andre mennesker, der har været i besiddelse af guddommelig myndighed, og sommetider finder han et svagt punkt, og personen mister det, der kunne have været en storslået velsignelse, hvis han havde været trofast.¹⁰

En mand sagde engang til mig – eller kom med en bemærkning et sted, hvor jeg tilfældigvis var – »Altså, de mennesker her lader til at tro, at jeg er fuld af djævelen, men det er jeg ikke.« Og jeg sagde til ham: »Min bror, har du nogensinde mødt nogen, der var fuld af djævelen og vidste det?« Det er et af djævelens trick: At tage dig i besiddelse uden at lade dig det vide. Og det er en af vore vanskeligheder.¹¹

Profeten Nefi så for hundredvis af år siden, hvad der ville ske: Atmennesker ville strides med hinanden og fornægte Helligåndens og Israels Helliges kraft og ville undervise i menneskers bud. Der findes en påvirkning i verden i dag, der prøver at få folk til at tro, at de ved deres egen forstand og egen magt kan opnå evigt liv. Lad mig … læse fra Nefi:

»Og der skal også være mange, der skal sige: Spis, drik, og vær lystig, men frygt alligevel Gud – han vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd.«

Det vil jeg bede jer lægge mærke til: »Han vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd.« Denne listige modstander ved, at hvis han blot kan få en mand eller kvinde til at gøre lidt forkert, er de i hans magt i forhold til, hvor langt de er trådt ind i hans territorium.

»Men frygt alligevel Gud – han vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd; ja, lyv lidt, drag fordel af en anden på grund af hans ord, grav en grav for din næste; det er der intet galt i; Og gør alt dette, for i morgen skal vi dø; og dersom vi er skyldige, vil Gud slå os med nogle få slag, og til sidst skal vi blive frelst i Guds rige« (2 Ne 28:8).

Er det ikke lige præcis det, som djævelen siger til menneskenes børn i dag så tydeligt, som det står skrevet her? Åh, begå en lille synd, det gør ikke noget, lyv lidt, det sker der ikke noget ved, Herren tilgiver det, og du bliver kun slået med nogle få slag, og til sidst bliver du frelst i Guds rige. Sådan siger han til den mand eller kvinde, som har lært om visdomsordet, når han siger, åh, drik lidt te, det skader dig ikke, brug lidt tobak, det gør ikke nogen forskel, lidt alkohol gør ingen fortræd. Det er små ting, han gør det altid lidt ad gangen, ikke det hele på én gang. Det er det, jeg ønsker, vi skal huske … Det er denne umærkelige, snigende hvisken, som bedrager menneskeheden, og som anbringer os i djævelens magt …

Og Nefi siger videre:

»Og andre beroliger han og luller dem ind i kødelig sikkerhed, så de siger: Alt er vel i Zion, ja, Zion har fremgang, alt er vel – og således narrer Djævelen deres sjæl.«

Se, det vil jeg bede jer lægge mærke til: »Og således narrer Djævelen deres sjæl og fører dem omhyggeligt ned til helvede« (2 Ne 28:21). Og det er den måde, han gør det på, det er nøjagtig den måde, han gør det på. Han kommer ikke og griber fysisk fat i jer og tager jer med ind på sit territorium, men han hvisker: »Gør denne ene lille, dårlige ting«, og når det lykkes ham, en anden lille, dårlig ting, og for at anvende det citerede udtryk: »Han narrer deres sjæl.« Det er sådan, han gør. Han får jer til at tro, at I opnår noget, hvor I mister noget. Sådan er det hver gang, vi ikke overholder en af Guds love eller holder en befaling. Vi bliver snydt, for der er kun noget at vinde i denne verden og den næste ved lydighed mod vor himmelske Faders lov.

… Denne ejendommelige antydning, »og [han] fører dem omhyggeligt ned til helvede«, er betegnende, det er hans metode. Mænd og kvinder i dagens verden ligger under for den påvirkning, og der trækkes i dem her og der, og denne hvisken fortsætter, og de forstår ikke, hvad Herren ønsker, de skal gøre, men de fortsætter ind på den ondes territorium og underlægges hans magt, hvor Herrens Ånd ikke vil bevæge sig hen.

Han siger videre: …

»Og se, andre drager han bort ved smiger og fortæller dem, at der ikke findes noget helvede, og han siger til dem: Jeg er ingen djævel, for der findes ingen – og således hvisker han dem i øret, indtil han griber dem med sine forfærdelige lænker, hvorfra der ingen udfrielse er« (2 Ne 28:22).

Se, mine brødre og søstre, det er verdens tilstand i dag. Nefi kunne ikke have sagt det tydeligere, om han så lige nu havde været lige her i verden. Og modstanderen arbejder, og fordi vor himmelske Fader ønskede at beskytte sine børn mod det onde i den lærdom og den overbevisning, sendte han den unge profet Joseph Smith ned i denne verden, bemyndigede ham med guddommelig myndighed, organiserede sin kirke og begyndte atter at undervise menneskenes børn i sandheden, så de kan blive ført væk fra den forkerte vej.¹²

Vi må lære at overvinde vore lidenskaber, vore onde tilbøjeligheder. Vi må lære at modstå fristelser. Det er derfor, vi er her, og for at vi mere fuldkomment kan gøre det, er evangeliet blevet gengivet til jorden, og vi har fået del i det, og vi har den styrke, som kommer til os som følge af Helligåndens kraft. Vi har ikke kun et almindeligt menneskes modstandskraft med de begrænsninger, en sådan person har, der ikke har kendskab til sandheden – vi har samme modstandskraft som vedkommende, og derudover den modstandskraft som kommer af at kende sandheden og kende formålet med vores eksistens¹³ (se forslag nr. 4 på s. 190).

Vi kan modstå det onde ved at vælge at underlægge os Herrens påvirkning.

Jeg husker en god mand for en del år siden, som på det tidspunkt var formand for regnskabskomiteen i Universalist Church of America. Han kom hertil for at besøge Salt Lake City og deltog i to af vore søndagsskolemøder. I en af de unges klasser blev han meget interesseret. Da klassen til sidst skulle til at slutte, sagde søndagsskolepræsidenten: »Vil du gerne sige et par ord til klassen?« … Han sagde: »Jeg vil gerne sige et par ord.« Han sagde: »Hvis blot jeg kunne bo i den atmosfære, som jeg har fundet i denne lille … klasse i denne sabbatsskole til morgen, kunne jeg ikke andet end blive et godt menneske« (se forslag nr. 5 på s. 190).

Jeg har tænkt på det mange gange. Vi vælger omhyggeligt den atmosfære, vi indånder, så vi kan have et godt helbred. Men i vores letsindighed underkaster vi os sommetider umoralske påvirkninger, som ødelægger vores modstandskraft mod det onde, og vi ledes til at gøre ting, som vi ikke burde gøre og ikke ville gøre, hvis vi var under Herrens påvirkning. Hvis vi blot ville være ydmyge, hvis vi blot ville være bønsomme, hvis vi blot ville leve på en sådan måde, at vi hver time i vores liv sandfærdigt kunne sige: »Fader i himlen, jeg er villig og ivrig efter at gøre det, du ønsker jeg skal gøre«, ville vores liv hver dag blive beriget, efterhånden som vi går gennem dette jordeliv.¹⁴

Vi vælger, hvor vi vil være. Gud har givet os vores handlefrihed. Den vil han ikke tage fra os, og hvis jeg gør det forkerte og træder ind på djævelens territorium, gør jeg det, fordi jeg har viljen og magten til det. Jeg kan ikke bebrejde nogen anden, og hvis jeg beslutter mig for at holde Guds befalinger og lever, som jeg bør leve og bliver på Herrens side af stregen, gør jeg det, fordi jeg bør gøre det, og jeg bliver velsignet for det. Det er ikke resultat af, hvad en anden eventuelt gør.¹⁵

Hvor bør vi være omhyggelige med som sidste dages hellige at leve således hver dag, så vi kan påvirkes af Herrens kraft og er i stand til at vende os væk fra det, der har en tilbøjelighed til at nedbryde vores magt til at gøre os fortjente til det celestiale rige.¹⁶

Sørg for, at jeres fødder står godt fast på klippen. Sørg for, at I lærer Mesterens ønsker for jer, og når I kender disse ønsker, sørg da for, at I holder hans love og befalinger. Sørg for, at renheden i jeres liv gør jer berettiget til Helligåndens ledsagelse, for hvis I er rene, dydige og retsindige, har den onde ikke nogen magt til at ødelægge jer.¹⁷

Jeg beder til, at vi undersøger os selv og finder ud af, hvilken side af stregen vi er på, og hvis vi er på Herrens side, så bliv der, for det betyder evig lykke i følgeskab med de bedste mænd og kvinder, der har levet på jorden.

Hvis vi har fejlet på nogen måde, hvis vi har været skødesløse, hvis vi har lyttet til fristeren og krydset stregen for at tage del i det, verden synes er så ønskværdigt, og som Herren har sagt ikke er godt for os, lad os da hurtigt komme tilbage på den anden side. Bed Herren om tilgivelse for vores tåbelighed, og fortsæt dernæst med hans hjælp at leve det liv, der resulterer i evig lykke.¹⁸

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Læs »Fra George Albert Smiths liv« (s. 181) og Moro 7:10-19. Hvordan ved du, hvornår du er »på Herrens side af stregen«? Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden til at blive på Herrens side af stregen?
I det første afsnit i lærdomme på s. 181 og 183 nævner præsident Smith adskillige befalinger, som vi bør adlyde for at blive på Herrens side af stregen. Hvilke andre standarder har Herren givet os som en hjælp til at blive på sin side af stregen?
Overvej, hvordan du kan anvende præsident Smiths lærdomme til at hjælpe nogen, der føler, at befalingerne er for restriktive, mens du læser det afsnit, der begynder på s 183.
Se efter Satans taktik, som præsident Smith beskriver, mens du gennemgår s. 185-188, og tænk på tidspunkter, hvor du har set bevis på denne taktik. Hvordan kan vi hjælpe unge med at genkende og overvinde dem? Hvordan kan det at »kende formålet med vores eksistens« (s. 188) være en hjælp til at modstå fristelse?
Tænk over, hvordan beretningen på s. 188 gælder for dig. På hvilke steder eller under hvilke forhold føler du intet ønske om at gøre ondt? Hvad kan vi gøre for at skabe en sådan atmosfære i vores hjem? På vores arbejdsplads? I vores samfund? I vores egen tilværelse?

Skriftstedshenvisninger: Matt 4:1-11 (inkl. uddrag fra Joseph Smiths oversættelse i Guide til Skrifterne); Jak 4:7; 1 Joh 5:3-4; Alma 13:27-28; Hel 5:12; L&P 82:8-10

Til underviseren: »Spørgsmål, der er skrevet på tavlen, inden klassen begynder, vil hjælpe eleverne med at tænke på ting, inden lektionen begynder« (Undervisning, den største kaldelse, s. 93).

»Hvis vi følger de råd og den vejledning, som Herren har givet, bliver vores vej en lykkens vej.«

»Herrens åbenbaringer til os i disse tider og i denne verden [er] blot sød musik fra vor himmelske Faders røst i sin barmhjertighed mod os.«

»Hvor bør vi være omhyggelige med som sidste dages hellige at leve hver dag, så vi kan påvirkes af Herrens kraft.«