Kapitel 2

»Du skal elske din næste som dig selv«

At række ud mod andre i kærlighed og medfølelse er afgørende i Jesu Kristi evangelium.

Fra George Albert Smiths liv

George Albert Smith var meget kendt for sin evne til at elske andre. Præsident J. Reuben Clark jun., en af hans rådgivere i Det Første Præsidentskab, har sagt om ham: »Hans rigtige navn var Kærlighed … Han gav sin kærlighed til enhver, han mødte. Han gav sin kærlighed til alle, som han ikke mødte.«¹

Præsident Smiths kærlighed til andre stammede fra hans oprigtige overbevisning om, at vi alle er brødre og søstre, børn af den samme himmelske Fader. Ved slutningen af sit liv sagde han til de hellige:

»Jeg ved ikke af, at jeg har nogen fjender, og der findes ingen i verden, som jeg føler fjendskab mod. Alle mænd og kvinder er min Faders børn, og jeg har i mit liv stræbt efter at overholde menneskehedens Forløsers vise vejledning – at elske min næste som mig selv … I aner ikke, hvor meget jeg elsker jer. Ord kan ikke udtrykke det. Og jeg ønsker at føle sådan mod enhver af min himmelske Faders sønner og døtre.«²

Præsident Smith viste sin kærlighed til andre gennem utallige barmhjertighedsgerninger. En person bemærkede: »Det er karakteristisk for præsident Smith at begive sig ud i ærinder til personlig trøst og velsignelse for mange, der er syge, der er nedtrykte og som har grund til at være taknemlig for hans muntre trøst. Det er ikke usædvanligt før og efter arbejdstid at se ham vandre på hospitalsgange og besøge stue efter stue, velsigne, opmuntre og opløfte med sin uanmeldte ankomst på de steder, hvor hans tilstedeværelse med trøst og forsikring er så uendelig velkommen … Det er typisk for ham at tage hen, hvor som helst han føler, han kan yde hjælp og opmuntring.«³

Præsident Thomas S. Monson fortalte om et bestemt tilfælde, hvor præsident Smith begav sig af sted for at vise kærlighed til en trængende:

»En kold vintermorgen var snerydningsholdet (i Salt Lake City) i færd med at fjerne nogle store isklumper fra gadens rendesten. Det faste hold fik hjælp fra nogle midlertidige arbejdere, som desperat havde brug for arbejde. En af disse havde kun en tynd trøje på og frøs bitterligt. En slank mand med veltrimmet skæg standsede op foran holdet og sagde til arbejderen: ›Du er nødt til at have mere end den trøje på en morgen som denne. Hvor er din frakke?‹ Manden svarede, at han ikke havde nogen frakke at tage på. Den fremmede tog derpå sin egen overfrakke af, gav den til manden og sagde: ›Denne frakke er din. Den er ulden og vil holde dig varm. Jeg arbejder lige overfor på den anden side af gaden.‹ Gaden var South Temple. Den barmhjertige samaritaner, som gik ind i Kirkens administrationsbygning uden overfrakke for at udføre sit daglige arbejde, var præsident George Albert Smith fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hans uselviske og gavmilde gerning afslørede hans gode hjerte. Han var i sandhed sin broders vogter«⁴ (se forslag nr. 1 på s. 17).

George Albert Smiths lærdomme

Alle mennesker er vore brødre og søstre, børn af vor himmelske Fader.

Vi anser alle mænd som vore brødre og alle kvinder som vore søstre. Vi anser ethvert menneske, som findes i verden, som vor Faders barn og tror på, at enhver er i Faderens billede, og derfor besidder hver især en gnist af guddommelighed, som, hvis den udvikles, vil forberede os til at vende tilbage til hans nærhed …

Det er vores forståelse af formålet med vores eksistens i denne verden og forklarer vores interesse i vore medmennesker. Mange tror, at vi vil holde os for os selv, og nogle tror, at vi kun omgås hinanden. Faktum er, at vi anser ethvert barn, der fødes til verden, for Guds søn eller datter, for vores bror eller søster, og vi føler, at vores lykke ikke vil være fuldstændig i himmeriget, medmindre vi nyder fællesskabet sammen med vores familie og de af vore venner og bekendte, som vi har lært at kende, og for hvem vi interesserer os og bruger så meget af vores tid på her på jorden.⁵

Når jeg tænker på min agtelse og min hengivenhed for min Faders familie, den menneskelige familie, husker jeg noget, som min jordiske far har sagt, og som jeg sandsynligvis har arvet efter ham. Han sagde: »Jeg har aldrig mødt et af Guds børn så langt nede i sølet, at jeg ikke har følt mig tilskyndet til at bøje mig ned og løfte ham op og få ham på fode igen og sætte ham i gang.« Jeg vil gerne sige, at jeg aldrig i mit liv har set et af min Faders børn, som jeg ikke har erkendt var min bror, og at Gud elsker hvert eneste af sine børn.⁶

Hvor ville det være en lykkelig verden, hvis mennesker overalt anerkendte deres medmennesker som brødre og søstre og derpå forfulgte det ved at elske deres næste som sig selv⁷ (se forslag nr. 2 på s. 17).

Jesu Kristi evangelium lærer os at elske alle Guds børn.

Evangeliet lærer os at have næstekærlighed til alle og elske vore medmennesker. Frelseren har sagt:

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne« (Matt 22:37-40).

Brødre og søstre, hvis Jesu Kristi evangelium, som I har fået, ikke har sået den følelse af kærlighed i jeres hjerte for jeres medmennesker, da ønsker jeg at sige, at I ikke i fuld udstrækning har benyttet jer af den vidunderlige gave, der kom til jorden, da denne kirke blev organiseret⁸ (se forslag nr. 3 på s. 17).

Vores virke består af kærlighed. Vores tjeneste beriger vores tilværelse … Hvis vi lever efter Guds hensigt med os, hvis vi tjener, som han ønsker, vi bør tjene, beriges hver eneste dag af vores tilværelse ved hans Ånds indflydelse, vores kærlighed til vore medmennesker øges, og vores sjæl udvides, indtil vi føler, at vi kunne tage alle Guds børn i vores favn med et ønske om at velsigne dem og føre dem til en forståelse af sandheden.⁹

Som medlemmer af Kristi kirke bør vi holde hans befalinger og elske hinanden. Dernæst bør vores kærlighed nå ud over grænserne for den kirke, som vi har tilsluttet os, og række ud til menneskenes børn.¹⁰

Lad vores opførsel, vores mildhed, vores kærlighed og vores tro være et bevis på, at vi virkelig holder den vigtige befaling, som Frelseren sagde stod lige med den første vigtige befaling: »Du skal elske din næste som dig selv.«¹¹

Vi udøver næstekærlighed ved at række ud til dem, der har brug for hjælp og opmuntring.

Det er umuligt at måle resultatet af, hvad kærlighed og næstekærlighed kan bibringe verden. Der er lejlighed i hver en gren, menighed og missionsmark til at gå rundt og stråle som solskin, udvikle lykke, opløfte de modløse og bringe glæde og trøst til de lidende.¹²

Herren siger følgende:

»Se til, at I elsker hinanden; hold op med at være begærlige; lær at dele med hinanden, sådan som evangeliet kræver …

Og frem for alt, klæd jer i næstekærlighedens bånd som i en kappe, hvilket er fuldkommenhedens og fredens bånd« (L&P 88:123, 125). …

Følger I hans råd med hensyn til næstekærlighed? Jeg ønsker at sige om denne særlige periode i vores liv, at vi har brug for at udøve næstekærlighed, ikke kun ved at dele ud af vore midler til de nødstedte, men vi er nødt til at have næstekærlighed til vor Faders børns svagheder, fiaskoer og fejltagelser.¹³

Hvis vi finder en mand eller kvinde, som det ikke er gået godt for i livet, nogen, der bliver svagere i troen, lad os da ikke vende dem ryggen. Lad os få som mål at besøge dem, gå til dem i venlighed og kærlighed og opmuntre dem til at vende sig væk fra deres fejlslagne vej. Muligheden for at udføre et personligt stykke arbejde iblandt os som et folk er til stede overalt, og der findes få mænd og kvinder i denne kirke, som ikke, hvis de ville, kunne række lidt mere ud over den cirkel, som de har tilsluttet sig, og sige et venligt ord eller undervise nogle af vor Faders børn i sandheden … Dette er vor Faders værk. Det er det vigtigste, vi kan tilslutte os i dette liv.¹⁴

Jeg har kun gode hensigter i mit hjerte for menneskeheden. Jeg har intet fjendskab i mit hjerte mod noget levende menneske. Jeg kender nogle, som jeg ville ønske, ville opføre sig lidt bedre, end de gør, men det er deres tab, ikke mit. Hvis jeg kunne lægge min arm rundt om dem og hjælpe dem tilbage på hovedvejen til lykke ved at undervise dem i Jesu Kristi evangelium, ville min glæde øges derigennem … I kan ikke drive mennesker til at gøre det, der er rigtigt, men I kan elske dem til at gøre det, hvis jeres eksempel er af en sådan karakter, at de kan se, at I mener, hvad I siger¹⁵ (se forslag nr. 4 på s. 17).

Sand lykke kommer af at elske og tjene andre.

Glem ikke, at lige meget hvor mange penge I giver ud, lige meget hvor meget I ønsker denne verdens ting for at gøre jer selv lykkelige, så vil jeres lykke være proportional med den næstekærlighed og den venlighed og den kærlighed, I viser dem, I færdes blandt her på jorden. Vor himmelske Fader har sagt lige ud, at den, der siger, at han elsker Gud, men ikke elsker sin broder, er en løgner« (se 1 Joh 4:20).¹⁶

Det er ikke kun det, vi får, der gør os lykkelige – det er det, vi giver, og jo mere vi giver af det, som er opløftende og berigende for vor Faders børn, des mere har vi at give af. Det vokser som en stor livskilde og bobler op til evig lykke.¹⁷

Når vores liv her er slut, og vi vender hjem, vil vi se, at vi er blevet tilregnet enhver god handling, vi har udført, enhver venlighed vi har vist, og enhver anstrengelse vi har lagt for dagen for at gavne vore medmennesker …

Lad os bevise vores påskønnelse af det, Herren har givet os, ved at tjene ham, og vi tjener ham, når vi gør godt mod hans børn. Vi har fået det for intet, nu giver vi det for intet (se Matt 10:8). Lad os med hjertet varmt af kærlighed og venlighed til vore medmennesker til stadighed gå fremad, indtil det sidste kald kommer, og vi skal stå ansigt til ansigt med vores optegnelse. På det tidspunkt, hvis vi har forbedret vore talenter, hvis vi har været ærlige, sandfærdige, kyske, godgørende og næstekærlige og har stræbt efter at opløfte hver sjæl, som vi har haft tilknytning til, hvis vi har levet op til det lys, vi har fået og udbredt det lys, når lejlighed bød sig, hvor lykkelige vil vi så ikke være, og hvor vil vores hjerte dog svulme af taknemlighed, når vi fra himlens og jordens Skaber modtager dette velkomstapplaus: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!« (Matt 25:21)¹⁸ (se forslag nr. 5 på s. 17).

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Overvej, hvordan du kan vise kærlighed ligesom præsident Smith gjorde (se s. 11-12). Hvordan kan vi fx vise kærlighed, når vi udfører vores opgave som besøgs- eller hjemmelærer?
Tænk over, hvordan anvendelsen af disse lærdomme kan forbedre dit forhold til dine naboer, kolleger, familiemedlemmer og andre, mens du studerer det første delafsnit i lærdomme (s. 12-13).
Læs det sidste hele afsnit på s. 13. Hvilke lærdomme eller beretninger i skrifterne inspirerer dig til at elske og tjene andre?
Studér det delafsnit, der begynder på s. 14, især de to sidste afsnit. Tænk på én, der kunne være uden for »den cirkel, som [du] har tilsluttet [dig]«. Hvad kan du specifikt gøre for at række ud til en sådan person?
Overvej præsident Smiths lærdomme på s. 15-17. Hvilke erfaringer har du haft, som har lært dig, at sand lykke kommer af at gøre andre glade?

Skriftstedshenvisninger: Matt 5:43-44; 25:34-40; Luk 10:25-37; Joh 13:34-35; 1 Joh 4:7-8; 1 Ne 11:16-25; Moro 7:44-48

Til underviseren: »Ganske meget af den undervisning, der foretages i Kirken, er så stiv, at det er en forelæsning. I klasseværelset er vi ikke så modtagelige over for forelæsninger. Det er vi til gengæld under nadvermødet og til konferencer, men undervisning kan være interaktivt, således at man kan stille spørgsmål. Man kan nemt opmuntre til spørgsmål i en klasse« (Boyd K. Packer, »Principper i undervisning og indlæring«, Liahona, juni 2007, s. 55).

»Evangeliet lærer os at have næstekærlighed til alle og elske vore medmennesker.«

»Lad vores opførsel … være et bevis på, at vi virkelig holder den vigtige befaling: … ›Du skal elske din næste som dig selv.‹«

»Gå rundt og strål som solskin, udvikl lykke, opløft de modløse og bring glæde og trøst til de lidende.«