Kapitel 3

Vores vidnesbyrd om Jesus Kristus

Det gengivne evangelium giver sidste dages hellige flere vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Guds Søn.

Fra George Albert Smiths liv

Under sine rejser som generalautoritet mødte George Albert Smith lejlighedsvis mennesker, der mente, at de sidste dages hellige ikke troede på Jesus Kristus. Denne misforståelse forundrede og bekymrede præsident Smith, og han prøvede at rette op på det ved at bære sit personlige vidnesbyrd om Frelseren.

Ved én lejlighed talte han ved et kirkemøde i Cardston i Canada om Kristi liv og mission. Næste morgen tog han hen til jernbanestationen for at købe en togbillet. Mens han ventede i køen, overhørte han en samtale mellem en kvinde og billetsælgeren. Kvinden nævnte, at aftenen før havde hun besluttet at overvære en gudstjeneste hos de sidste dages hellige.

Billetsælgeren så overrasket ud. »Du godeste,« sagde hun. »Du siger vel ikke, at du gik i kirke der?«

»Jo, jeg gjorde,« svarede kvinden. »Hvorfor ikke?«

Billetsælgeren sagde: »De tror ikke engang på Jesus Kristus.«

Derpå svarede kvinden: »Netop i går lyttede jeg til en af ældsterne i Kirken, som talte om Jesus af Nazarets liv, og jeg har aldrig hørt nogen, der lod til at være mere dybt præget af kundskaben om, at Jesus virkelig var Kristus, end den taler ved denne lejlighed«¹ (se forslag nr. 1 på s. 29).

George Albert Smith hentede styrke fra sit vidnesbyrd om Jesus Kristus, og han glædede sig over at dele det med andre. I en alder af 44, da han havde tjent som apostel i 11 år, sagde han:

»Jeg er blevet holdt oppe og, om jeg så må sige, blevet løftet ud af mig selv og fået kraft udover min egen til at undervise i de herlige sandheder, som verdens Frelser har erklæret. Jeg har ikke set ham ansigt til ansigt, men jeg har nydt hans ånds følgeskab og følt hans nærvær på en måde, der ikke er til at misforstå. Jeg ved, at min Forløser lever og giver med glæde min ydmyge indsats til at grundfæste hans lærdomme … Hver fiber i min krop dirrer ved kundskaben om, at han lever, og en dag vil alle mennesker vide det.

Frelseren døde, så vi kan leve. Han overvandt døden og graven og stiller i udsigt til alle, der adlyder hans lærdomme, håbet om en herlig opstandelse … Jeg ved, dette er Herrens værk, og at Jesus virkelig er vor Frelser.«²

Præsident Smith gik bort på sin 81-års fødselsdag, den 4. april 1951. Under en af hans sidste stunder i livet med familien tæt omkring sig, spurgte hans søn; »Far, er der noget, du vil sige til familien – noget særligt?«

Med et smil bekræftede han det vidnesbyrd, han havde delt adskillige gange i sit liv: »Ja, blot dette: Jeg ved, at min Forløser lever, jeg ved, at min Forløser lever.«³

George Albert Smiths lærdomme

Jesus Kristus er Guds Søn, og han lever i dag som vor opstandne Frelser.

Jeg har fundet mange i verden, der ikke ved, at vi tror på vor Herres guddommelige mission, og jeg er ved mere end en lejlighed blevet ledt til at sige, at der ikke findes noget folk i verden, der forstår Jesu Kristi guddommelige mission så godt, der så dybt tror på, at han er Guds Søn, der er så sikre på, at han på nuværende tidspunkt sidder på tronen på sin Faders højre hånd, som de sidste dages hellige gør.⁴

Jeg ved, lige så vel som jeg ved, at jeg lever, at han er Guds Søn, at vi gennem ham, og gennem ham alene, kan opnå ophøjelse i det celestiale rige, og alle, der følger i hans fodspor og lever ifølge de lærdomme, han gav, vil blive lykkelige i dette liv og vil forberede en bolig til sig selv i hans celestiale rige, hvor de vil bo sammen med ham for evigt.⁵

Menneskehedens Forløser var mere end et godt menneske, der kom til verden for at lære os etik. Menneskehedens Forløser besad mere end almindelig intelligens. Han var virkelig Guds Søn, Guds Enbårne i kødet … Han kom for at kalde mennesker til omvendelse, for at vende dem væk fra deres forkerte vej. Han gik blandt dem og repræsenterede Gud, den evige Fader, og erklærede, at han var i sin Faders billede, at de, der havde set ham, havde set hans Fader, og fortalte dem, at han var blevet udsendt for at gøre sin Faders vilje, og kaldte på alle mennesker for at vende dem væk fra de fejl, der havde sneget sig ind blandt dem, for at omvende sig fra deres synder og træde ned i dåbens vande.⁶

På Frelserens tid hviskede modstanderen til folket, at han ikke var Guds Søn, selvfølgelig kan I ikke tage imod ham, han er blot en almindelig mand, han er bare Maria og Josefs søn, og han er lige så meget Guds Søn som I er, og folket lyttede til dette lumske, onde væsen og korsfæstede menneskehedens Forløser.⁷

Han var virkelig Guds Søn. Han virkede blandt folket med kærlighed og venlighed, men de forkastede hans navn som ondt … Han var Guds Søn, og han havde virkelig ret til at udtale sig i sin Faders navn. De sandheder, han bragte til jorden, kom fra Faderen, og skønt de naglede ham til korset, skønt de på hans hoved anbragte den flettede tornekrone og som en hån gav ham et scepter i hånden, skønt de udgød hans blod med det grusomme spyd, var dog det ord, han ytrede til dem, Herrens ord, og han var virkelig Guds Søn.⁸

Vi tror ikke blot på, at Jesus fra Nazaret levede på jorden, men vi tror på, at han stadig lever, ikke som et væsen, ikke som noget uhåndgribeligt eller uden legeme, men vi tror på ham som et ophøjet menneske. For han opstod med det samme legeme, som blev lagt i Josef fra Arimatæas grav, det samme legeme, som der blev sørget for af dem, der elskede ham. Den samme Jesus Kristus, som trådte frem fra graven og bragte med sig det legeme, som var blevet renset og forædlet … og han tog det med sig, da han forsvandt fra menneskenes stirrende blikke i Jerusalem, hvor to mænd i hvide klæder sagde: »Som I ser ham fare op, vil han på samme måde komme igen« (se ApG 1:10-11).

Det er den Jesus fra Nazaret, som de sidste dages hellige tror på. Vi tror også, at de løfter, der er blevet givet angående menneskeheden, bliver opfyldt, at når evangeliet, når tiden er inde, er blevet forkyndt over hele jorden til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, når mennesker skal lades tilbage uden undskyldning i den henseende, tror vi, at menneskeheden gennem vor himmelske Faders kraft vil modtage den vidunderlige velsignelse, opstandelsen fra de døde, og at menneskehedens Forløser kommer i himlens skyer med magt og med herlighed for at bo på denne jord. Vi tror, at Jesus af Nazaret kommer for at bo sammen med dem, der er værdige til celestial herlighed⁹ (se forslag nr. 2 på s. 29).

Vi godtager Bibelens vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelige mission.

Jesus af Nazaret trådte ned i vandet og blev døbt af Johannes, og da han kom op af vandet, kom Helligånden og steg ned på ham i en dues skikkelse. Og en røst fra himlen lød: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag« (se Matt 3:13-17).

Findes der noget mere afklaret end det? Vores vidunderlige Bibel indeholder alle de oplysninger og naturligvis meget mere. Når mennesker siger eller tror, at vi ikke tror på Jesu Kristi guddommelige mission, da lad dem vide, at vi tror på alt det, Bibelen lærer os, hvad angår ham. Vi tror på beretningen om, hvordan han organiserede sit folk og underviste dem, og hvordan han til sidst … blev korsfæstet.¹⁰

Vi accepterer uden forbehold alle evangelisternes vidnesbyrd, som står i Det Nye Testamente angående menneskehedens Forløsers opstandelse. Det er så enkelt, at det for mig virker som om, at ingen opmærksom person kan undgå at forstå det. Faktum er, at Frelseren viste sig, efter han blev korsfæstet og lagt i graven, og i 40 dage var han sammen med sine disciple, han spiste fisk og honningkage med dem, og de følte naglemærkerne i hans hænder og spydmærket i hans side. Han sagde til dem, mens han stod blandt dem: »Se på mine hænder og fødder - det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har« (se Luk 24:39-43). Dette er i sandhed et uomtvisteligt bevis, og dog er der mange af vor Faders børn, som ikke forstår det¹¹ (se forslag nr. 3 på s. 29).

Mormons Bog og Joseph Smiths vidnesbyrd giver os yderligere bevis på Kristi guddommelighed.

Spørgsmålet om, at Jesus ikke var af guddommelig herkomst, blev rejst i den gamle verden, fordi han blev født som et lille barn, lagt i en krybbe, hans mor var Maria, og tømreren Josef var angiveligt hans far. Mange har indrømmet, at han var en stor og god mand, men de har ønsket at frarøve ham guddommeligheden ved hans fødsel.

Heldigvis har de sidste dages hellige fået et vidnesbyrd om, at disse ting er sande, og ydermere har vi fået vidnesbyrdet om, at han kom til den vestlige halvkugle, som der står i Mormons Bog, og betjente nefitterne på dette kontinent. På det tidspunkt kom han ikke som et lille barn, men han kom i himlens skyer, og hans komme blev bekendtgjort med en røst, der gennemtrængte det inderste i hver en sjæl, som boede i landet. Denne gang kom han som et menneske fra himlen, og de så ham komme. De vidste, at han var Kristus, for hans komme var blevet forudsagt af deres profeter. Han gav dem den samme organisation, der fandtes i Kirken i Jerusalem. Han lærte dem, at de skulle døbes, som han var blevet det, af dem, der har myndighed til at forrette den ordinance (se 3 Ne 11:1-27). Det var ikke en almindelig mands ord. Det var Guds Søns ord, han som var steget op til sin Fader og som var kommet tilbage igen, så menneskenes børn kunne få endnu et vidnesbyrd tilføjet til det antal, de allerede havde fået.¹²

Hvilket mere direkte bevis på opstandelsen fra de døde kunne der have været, end at han, i sit opstandne legeme, kom blandt nefitterne og underviste dem i det samme evangelium, hvori han havde undervist i Jerusalem? Og nu opfyldte han det løfte, han havde aflagt i Jerusalem, da han sagde: »Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde« (Joh 10:16). Han kom i sit opstandne legeme for at give dem de oplysninger, han havde forudsagt skulle gives til dem, som han nu betjente.

Det var en vidunderlig oplevelse for disse mennesker. Efter at have undervist dem hele dagen … helbredte han deres syge og velsignede deres børn og fortsatte med at undervise dem i sit evangeliums skønhed. Der var ingen i tvivl i deres sind om, at han var verdens Frelser. De så ham komme fra himlen og var vidne til hans storslåede magt … Han kom i herlighed. Engle kom ned fra himlen, som var det midt gennem ild og omgav de små børn, så de blev omringet af ild. Og englene betjente dem (se 3 Ne 17:6-24).

Det var ikke hallucinationer, men oplevelser af så mageløs karakter, at de ville blive husket for altid af dem, der oplevede dem. Som sidste dages hellige godtager vi denne optegnelse som et bevis på vor Herre Jesu Kristi opstandelse.¹³

Dernæst, på den dag og i den tid, vi lever, fremkom der en anden person … Joseph Smith havde ikke kun Bibelens vidnesbyrd om, at Jesus var Kristus, men han så Gud Faderen stå i himlens skyer, iklædt herlighed, og Jesus Kristus, verdens Forløser, ophøjet ved hans højre hånd, og han hørte Guds røst, der sagde: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (se JS-H 1:16-17). Han bar vidnesbyrd om dette herlige syn over for dem, han omgikkes. Også andre modtog et vidnesbyrd fra det høje. Deres vidnesbyrd om guddommeligheden i Frelserens mission var blevet øget og styrket, så det ikke længere var et spørgsmål om fordums historie, at Gud levede, og at Jesus var Kristus. De vidste det personligt, fordi de selv havde fået et vidnesbyrd.¹⁴

I mit sind er et af de stærkeste vidnesbyrd om vor Frelsers guddommelige liv Joseph Smiths vidnesbyrd, som nedlagde sit liv som et vidne om sandheden af Jesu Kristi evangelium¹⁵ (se forslag nr. 3 på s. 29).

Vi kan hver især få et personligt vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus.

Vi har endnu et vidnesbyrd, endnu et vidne, som er endnu mere fuldkomment og mere overbevisende end de andre, fordi det er et vidnesbyrd, der kommer til den enkelte, når vedkommende har efterkommet kravene fra vor Fader i himlen. Det er et vidnesbyrd, som brændes ind i vores sjæl ved Helligåndens kraft, når vi har udført det værk, som Herren har sagt må udføres, hvis vi vil vide, om læren er fra Gud eller om den er fra et menneske.¹⁶

Herren selv har sagt: »Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:16-17). Det var hans eget løfte. Vi godtager som kristne i hele verden dette løfte og bør forsøge at afprøve det for at se, om det virker eller ej. Det er der mange, der har gjort. Jeg er klar over, at der er … mange, der har sat det på prøve, mange, der ved, at Gud lever, og at Jesus er Kristus, at han er verdens Frelser.¹⁷

Altså har vi ikke blot beviset i optegnelserne … , vi har ikke blot gode menneskers vidnesbyrd, der har levet på jorden i vore dage, men hvis vi har efterkommet kravene fra vor himmelske Fader, hvis vi har haft tro på Gud, hvis vi har omvendt os fra vore synder, hvis vi har taget imod dåb ved nedsænkning, hvis vi har modtaget Helligånden fra en bemyndiget Herrens tjener, siger jeg, at hvis vi har gjort alt dette, så er der i hver eneste sjæl en sikker vished, som ikke kan modsiges, om, at Gud lever, og at Jesus Kristus er menneskehedens Forløser …

Som en af de ringe medlemmer af denne kirke bærer jeg vidnesbyrd for jer om, at jeg ved, at han lever, på samme måde som jeg ved, at jeg lever … Jesus er Kristus, og jeg ved, at menneskenes børn må opnå den kundskab, at de er nødt til at modtage den, og med ordene fra ham, der lever i himlen, skal »hvert knæ bøje sig og hver tunge skal bekende, at Jesus er Kristus« (se L&P 88:104).¹⁸ (Se forslag nr. 4 på s. 29).

Vores mission er at fortælle alle mennesker, hvad vi ved om Jesus Kristus.

Jeg siger til jer sidste dages hellige, at der ikke findes noget andet folk i hele verden, der har al den viden, som vi har med hensyn til Frelserens guddommelighed, og hvis vi ikke troede på ham, ville vi være under større fordømmelse end andre, der aldrig har vidst det. Og således kan vi uden tøven sige til verden, at vi tror på disse ting …

Jeg lykønsker jer med, at dette privilegium og denne velsignelse er kommet ind i jeres tilværelse. Og nu, som jeres bror bønfalder jeg jer, som en af de ringeste blandt jer beder jeg jer indtrængende om ikke at gemme jeres lys under en skæppe. Skjul ikke den kundskab, Gud har skænket jer, for jeres medmennesker.

Irritér dem ikke, men vær heller ikke så ukloge at skjule Jesu Kristi evangelium for dem. Det er Guds eneste magt til frelse i det celestiale rige.¹⁹

De lykkeligste mænd og de lykkeligste kvinder, I kender i verden, er dem, der indretter deres tilværelse efter Jesu Kristi evangeliums lærdomme. Det er dem, der har forsikring om det evige liv, det er dem, der forstår formålet med vores tilværelse … Når jeg har rejst hid og did i verden med dette budskab, har min sjæl været fyldt med glæde, og mine øjne har været vædet med tårer, når jeg har set, hvor fuldkomment menneskers tilværelse kan forvandles af Jesu Kristi evangelium. Jeg har set dem, der var mismodige, dem der var i mørke, dem der tvivlede på formålet med deres tilværelse, og når de blev undervist i Jesu Kristi evangeliums herlige sandheder, forandrede de sig, de lærte at være glade, at være tilfredse og være begejstrede over at tro på og undervise i det evangelium, der blev bekendtgjort af Jesus Kristus, mens han boede på denne jord og rejste rundt i Galilæa.

Brødre og søstre, det forstår verden ikke, men det er vores mission at hjælpe dem til at forstå det, og det er ikke med selvoptagethed, ikke med arrogance, men med næstekærlighed til alle, med kærlig mildhed, at dette budskab sendes ud …

Som en af de mest ringe blandt jer takker jeg ham af hele mit hjerte for den forsikring, der er kommet i min tilværelse … Frem for alt takker jeg ham for den kundskab, der har brændt sig ind i min sjæl. Jeg ved, at min himmelske Fader lever, jeg ved, at Jesus Kristus er menneskehedens Frelser, og at der ikke findes noget andet navn under himlen, hvorved mænd og kvinder kan ophøjes, end i vor Herre Jesu Kristi navn. Jeg ved, at han kom ned til verden i disse sidste dage, at han overdrog guddommelig myndighed til en ydmyg dreng, der søgte sandheden, og følgen af det har været organiseringen af den kirke, som vi har tilsluttet os, og sammen med den eksisterer Guds kraft til frelse for enhver, som tror.²⁰

Jeg beder til, at vi må leve sådan, at vi kan være værdige repræsentanter for hans sag. Jeg beder til, at vores liv må være sådan, at vi derigennem kan vise, at vi virkelig tror på Herren Jesus Kristus²¹ (se forslag nr. 5 på s. 29).

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Læs beretningen på s. 19. Hvordan ville du reagere på én, der siger, at sidste dages hellige ikke tror på Jesus Kristus?
Præsident Smith har sagt: »Vi tror ikke blot på, at Jesus fra Nazaret levede på jorden, men vi tror på, at han stadig lever« (s. 22). Hvilke grunde har sidste dages hellige til at tro på, at Jesus Kristus lever i dag? Hvilke personlige grunde har du til at tro på det?
Gennemgå kort s. 23-26. Hvilke beretninger eller passager fra skrifterne har styrket dit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Guds Søn? Læs 1 Ne 10:17 og overvej, hvordan du kan øge din forståelse for Frelserens mission.
Tænk over, hvordan lydighed mod evangeliets principper og ordinancer har styrket dit vidnesbyrd om Jesus Kristus, mens du læser s. 26-27. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn til at få det vidnesbyrd?
Hvilke tanker eller følelser får du, når du læser præsident Smiths vidnesbyrd på s. 27-29? Tænk på tidspunkter, hvor du har set menneskers liv ændre sig takket være Jesu Kristi evangelium. Hvordan har evangeliet ændret dit liv?

Skriftstedshenvisninger: Matt 16:15-17; 17:1-5; 2 Ne 25:26; Alma 5:45-48; L&P 76:22-24; 110:1-4

Til underviseren: »[Undgå] fristelsen at medtage for meget stof … Vi underviser mennesker, ikke i materialet i sig selv. Og … hver lektion, jeg nogensinde har set, indeholder uundgåeligt mere, end vi overhovedet kan nå på den tildelte tid« (Jeffrey R. Holland, »Undervisning og indlæring i Kirken«, Liahona, juni 2007, s. 59).

»Jeg ved, at min Forløser lever og giver med glæde min ydmyge indsats til at grundfæste hans lærdomme.«

»Vi accepterer uden forbehold … vidnesbyrd[et] … i Det Nye Testamente angående menneskehedens Forløsers opstandelse.«

Da den opstandne Frelser besøgte nefitterne, kom »engle … ned fra himlen, som var det midt gennem ild og omgav de små børn«.