Kapitel 24

Retskaffen levevis i hårde tider

Gennem vores trofasthed over for evangeliet kan vi finde sikkerhed for vor tids farer og være en positiv indflydelse i verden.

Fra George Albert Smiths liv

George Albert Smiths tjeneste som generalautoritet spændte over det meste af første halvdel af 1900-tallet. I løbet af denne periode så verden stor uro og ødelæggende begivenheder, herunder den store depression og to verdenskrige. Disse ulykker sammen med det, præsident Smith betragtede som en almen, moralsk nedtur i samfundet, ledte ham til mere end en gang at sige: »Denne verden befinder sig i en kritisk tilstand.«¹ Han så i verdensbegivenhederne opfyldelsen af profetier om de sidste dage, og han var overbevist om, at det eneste håb for fred i verden var lydighed mod Guds love. Da første verdenskrig var på sit højeste, advarede han: »Krig ophører ikke og strid slutter ikke, før menneskenes børn omvender sig fra deres synder og vender sig mod Gud og tjener ham og holder hans befalinger.«²

Midt i disse vanskelige tider erfarede præsident Smith, at mange mennesker var blevet modløse. Han fortalte: »Det har været mit privilegium at komme til forskellige steder i USA, og det er sjældent, at man finder dem, der ikke er yderst pessimistiske på grund af forhold, vi ikke er herre over.«³ Skønt han anerkendte, at krig, naturkatastrofer og åndelig fare er en del af livet i de sidste dage, lærte præsident Smith de hellige, at de kan undgå meget af nøden i disse hårde tider ved at efterleve evangeliet og modstå fristelse.

Han fandt også optimisme i sin overbevisning om, at sidste dages hellige kunne have en stærk indflydelse på verden omkring dem. Han sagde, at de hellige ikke blot burde acceptere verdens tilstand, men burde forblive aktive i deres samfund og stræbe efter at gøre deres indflydelse gældende, uanset hvilken modstand de måtte møde. »Vi er alle forpligtede til at gøre denne verden til et bedre sted ved at have levet i den,« sagde han.⁴

Søster Belle S. Spafford, Hjælpeforeningens hovedpræsident, fortalte om en oplevelse, hvori præsident Smith lærte hende dette princip. Kort efter søster Spafford var blevet kaldet til sin stilling, blev hun underrettet om et møde, der skulle afholdes i New York City med National Council of Women (det nationale kvinderåd). Hjælpeforeningen havde været medlem af dette råd i mange år, men på det seneste havde adskillige andre medlemmer af rådet været modstandere af Kirken og havde gjort sidste dages hellige-delegerede forlegne under møderne. På grund af det følte søster Spafford og hendes rådgivere, at Hjælpeforeningen skulle ophøre med deres medlemskab i rådet, og de lavede et udkast til en anbefaling, der udtrykte deres synspunkter. Søster Spafford fortalte senere:

»Efter aftale gik jeg en morgen alene hen til præsident George Albert Smith og tog anbefalingen med mig sammen med en liste over grundene til, at den var blevet lavet. Præsidenten læste omhyggeligt det skrevne materiale. Så forhørte han sig: ›Er det ikke den organisation, som søstrene tilsluttede sig før århundredeskiftet?‹

Jeg svarede: ›Jo.‹

Han sagde: ›Skal jeg forstå det således, at I nu ønsker at afslutte det medlemskab?‹

Jeg svarede: ›Ja.‹ Så tilføjede jeg: ›Ser De, præsident Smith, vi får ikke noget ud af at være i det råd.‹

Præsidenten så overrasket på mig. Han sagde: ›Søster, Spafford, tænker De altid kun på, hvad De får ud af det? Tror De ikke, det ville være godt til tider at tænke på, hvad De har at give? Jeg tror,‹ fortsatte han, ›at mormonkvinder har noget at give til kvinder i verden, og at de også kan lære af dem. Frem for at De ophører med Deres medlemskab, foreslår jeg, at De tager flere af Deres dygtige bestyrelsesmedlemmer med og tager tilbage til det møde.‹

Derpå sagde han med eftertryk: ›Gør Deres indflydelse gældende.‹«⁵

Søster Spafford fulgte dette råd og blev senere udpeget til lederpositioner i det nationale kvinderåd, og blev til sidst valgt som dets præsident (se forslag nr. 1 på s. 253).

George Albert Smiths lærdomme

Der er blevet forudsagt alvorlige vanskeligheder om de sidste dage.

Vi har fået at vide, at der i de sidste dage vil opstå alvorlige vanskeligheder … Vi er ikke blot blevet advaret af skrifterne, der blev givet på Frelserens tid og før hans tid, samt dem, der blev givet efter ham, men i vor egen tid har Herren talt, og vor himmelske Faders åbenbaringer findes i Lære og Pagter. Hvis vi læser disse åbenbaringer, lærer vi, at de begivenheder, som vi går igennem, er blevet forudsagt …

Dagspressen bringer os beretninger om ulykker, der findes overalt – havet der bliver oprørt og tab af menneskeliv på det, jordskælv, store tornadoer, sådan som vi har fået at vide ville ske i de sidste dage – og det forekommer mig, brødre og søstre, at hvis mennesker tænker alvorligt, hvis de læser skrifterne, så må de vide, at de begivenheder, som Herren har sagt ville ske i de sidste dage, nu sker. Figentræet springer virkelig ud (se JS-M 1:38-39), og de, der er tankefulde, må vide, at sommeren er nær, og at det, som Herren har forudsagt skal gå forud for hans andet komme, nu er ved at ske.⁶

Vi er ikke ude af risikozonen. Denne verden står overfor en hovedrengøring, medmindre vor himmelske Faders sønner og døtre omvender sig fra deres synder og vender sig til ham. Og det vil sige de sidste dages hellige, eller medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, sammen med resten, men vi bør først og fremmest vise eksemplet⁷ (se forslag nr. 2 på s. 253).

Den eneste vej til fred er Jesu Kristi evangelium.

Der er kun ét middel mod den universelle nød – et universalmiddel til verdens sygdom. Det er Jesu Kristi evangelium, den fuldkomne lov for liv og frihed, som atter er blevet gengivet som opfyldelse af skrifterne.⁸

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).

Det er beroligende ord fra Fredsfyrsten til sine trofaste tilhængere. Der er bestemt intet, mennesker mangler mere end velsignelserne ved fred og lykke og hjerter uden frygt. Og disse tilbydes os alle, hvis vi blot vil tage del i dem.

Da evangeliet blev gengivet til jorden i denne uddeling, gentog Herren det, han har sagt så mange gange i Det Gamle og Det Nye Testamente, at prisen for fred og lykke er retskaffenhed. På trods af denne kundskab, er der mange, der lader til at tro, at vi kan opnå lykke på en anden måde, men vi bør alle på dette stadium vide, at der ikke findes nogen anden måde. Og alligevel har Satan med sit listige bedrageri overtalt størstedelen af menneskeheden til ikke at gå ad den vej, der sikrer lykke, og han har stadig travlt. Modstanderen af retfærdighed sover aldrig.

Men ved at følge Herrens lærdomme, ved at vende sig til ham og omvende sig fra synd, ved at gå omkring og gøre godt, kan vi få fred, lykke og fremgang. Hvis menneskeheden vil elske hinanden, ville det had og den uvenlighed, der har eksisteret så meget af i verden, forsvinde.⁹

I disse usikre tider, hvor mennesker løber hid og did i deres søgen efter en eller anden ny plan, hvorved fred kan blive bragt ind i verden, vid da dette: At den eneste vej til fred for denne verden er vor Herre Jesu Kristi evangeliums vej. Der findes ingen anden … At være i besiddelse af kundskab om sandheden er al verdens rigdom værd, at vide at vi er på den sikre hovedvej, når vi er på pligtens vej, som den er fastlagt af vor himmelske Fader, og at vide at vi kan fortsætte der, hvis vi vil, uden hensyn til den indflydelse og de overtalelsesmidler, som tilbydes af dem, der ikke er udpeget til at være vore ledere, er en uvurderlig velsignelse.¹⁰

Vi lever i en tid, hvor skrifterne går i opfyldelse i de lande, hvori Herren gennem en af sine profeter har sagt, at i de sidste dage skal »… de vises visdom … ødelægges, de kloges klogskab tilintetgøres« ( Es 29:14). Med al verdens visdom har ingen gruppe hidtil med sikkerhed været i stand til at vise vejen til fred. Vi … er heldige at vide, at der kun er én vej til fred, som medfører resultater, og den vej er at holde Guds befalinger, som de er blevet åbenbaret til menneskenes børn i fordums tid og i vor tid. Hvis den vej følges, kunne alle de alvorlige problemer i verden blive løst, og fred ville komme til denne ulykkelige jord.¹¹

Selv om verden kan være fyldt med nød og himlene bliver sorte, lynene glimter og jorden skælver fra sit indre til overfladen, hvis vi ved, at Gud lever, og vi lever retskaffent, så er vi lykkelige, og der vil findes uudsigelig fred, fordi vi ved, vor himmelske Fader bifalder vores levevis¹² (se forslag nr. 3 på s. 253).

Vi behøver ikke frygte, hvis vi gør det, Herren har bedt os gøre.

Vi behøver ikke frygte, hvis vi gør det, Herren har bedt os gøre. Dette er hans verden. Alle mænd og kvinder er underlagt ham. Alle onde magter skal kontrolleres for hans folks skyld, hvis de ærer ham og holder hans befalinger.¹³

Hvis vi har tillid til vor himmelske Fader, hvis vi har hans kærlighed, hvis vi er værdige til hans velsignelser, kan alle verdens hære ikke ødelægge os, ikke nedbryde vores tro og ikke overvinde Kirken, som har navn efter Guds Søn.

Læs i det nittende kapitel i 2 Kongebog, hvordan Sankerib, den assyriske konge søgte at indtage Jerusalem. Hizkija, den konge der repræsenterede Israel, bønfaldt Herren om udfrielse, mens Sankerib hånede ham og sagde: »Tro ikke, at dine bønner til din Gud kan hjælpe dig. Hvert sted, jeg har været og allerede indtaget, har de bedt. I er hjælpeløse,« og næste morgen lå en stor del af den assyriske hær død på jorden, og Jerusalem var blevet bevaret af Herren (se 2 Kong 19:10-20, 35). Han er vores styrke … jeres og min Fader, alles Fader. Hvis vi blot vil være værdige, beskytter han os, ligesom han gjorde med Helamans sønner (se Alma 57:24-27), og ligesom han beskyttede Daniel mod løverne (se Dan 6), og de tre hebraiske unge fra den brændende ovn (se Dan 3), og 600.000 af Abrahams efterkommere, da han førte dem ud af Egypten under Moses’ ledelse og druknede Faraos hær i Det Røde Hav (se 2 Mos 14:21-30). Han er universets Gud. Han er Fader til os alle. Han er almægtig, og han lover os beskyttelse, hvis vi lever værdigt til det.¹⁴

Lige meget om skyerne trækker sig sammen, lige meget hvordan krigstrommerne lyder, uanset hvilke tilstande der opstår i verden, er der her i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor vi ærer og holder Guds befalinger, beskyttelse mod det ondes magter, og mænd og kvinder bliver tilladt at leve på jorden, indtil deres liv er slut i hæder og ære, hvis de holder vor himmelske Faders befalinger¹⁵ (se forslag nr. 4 på s. 254).

Vores hjem kan være et fredfyldt, helligt sted selv midt blandt ulykker.

Jeg tror, med den nød overalt, med den forudsigelse som Herren kom med i første afsnit i Lære og Pagter, at »fred skal borttages fra jorden« (L&P 1:35), da må vi fornemme, at tiden er kommet. Naturligvis bør vi gøre status over os selv, og vores hjem bør være arnested for bøn, taknemlighed og taksigelse. Ægtemænd bør være venlige mod deres hustru, hustruer hensynsfulde over for deres ægtemand. Forældre bør bevare deres børns kærlighed gennem deres retskafne levevis. Vores hjem vil da ikke kun være arnestedet for bøn og taksigelse, men det vil være et sted, hvor vor Fader kan udøse sine udsøgte velsignelser takket være vores værdighed.¹⁶

Jeg beder til, at vores hjem må blive helliggjort af vores retskaffenhed, at modstanderen ikke må have nogen magt til at komme her og ødelægge børnene i vores hjem eller dem, der bor under vores tag. Hvis vi ærer Gud og holder hans befalinger, bliver vores hjem helligt, modstanderen får ingen indflydelse, og vi vil leve i lykke og fred, indtil jordelivets scenetæppe går ned, og vi går for at modtage vores belønning i udødelighed.¹⁷

Tilpas jeres liv til lærdommene i Jesu Kristi evangelium, og når ulykkerne truer, vil I føle hele hans mægtige arms styrke. Gør jeres hjem til et arnested for Herrens Ånd, lad det være et helligt sted, hvor modstanderen ikke kan komme. Lyt til den stille, sagte røst, der tilskynder jer til retskafne gerninger. Det er min bøn for alle og enhver, at I ikke afviger fra den sti, der fører til kundskab og magt fra Gud, den trofastes arv, ja, evigtvarende liv.¹⁸

Jeg beder til, at der i vores hjerte og i vores hjem må dvæle den kærlige, tålmodige, venlige næstekærlige og hjælpsomme ånd, der beriger vores liv, og som gør verden lysere og bedre på grund af det¹⁹ (se forslag nr. 5 på s. 254).

Vi kan være en positiv indflydelse i verden.

Jeg ønsker at bønfalde jer om … at være som et anker i det samfund, I lever i, så andre drages mod jer og føler sig trygge. Lad jeres lys skinne således, at andre ved at se jeres gode gerninger får et ønske i deres hjerte om at være ligesom jer.²⁰

Det er vores pligt at vise et eksempel. Det er vores pligt at holde sandhedens banner højt. Det er vores pligt at opmuntre vor Faders andre børn til at lytte til hans råd og vejledning og tilpasse det således, at uanset hvor vi befinder os, kan vi konstatere, at Guds Ånd brænder i vores sjæl, og vores indflydelse vil være af det gode.²¹

Herren har ikke krævet det umulige. Tværtimod har han givet os befalinger, råd og vejledning, så det er muligt for os alle at kunne følge det i dag og i den tid, vi lever …

Brødre og søstre, vi bør være trofaste. Det land, vi lever i, bør blive helliggjort ved vores retskafne livsførelse … Alt, hvad vi behøver, er at omvende os fra vore synder, vende os væk fra vores fejlslagne veje, rense vores liv for urenheder og derpå gå omkring og gøre godt. Det kræver ikke, at vi bliver indsat til det formål. Hver mand, kvinde og barn i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan gå omkring og gøre godt og modtage de velsignelser, som kommer deraf (se forslag nr. 6 på s. 254).

… Lad os lægge kræfter i det værk, som han har betroet i vores varetægt, lad os velsigne vor Faders børn, uanset hvor de findes, og vores tilværelse skal beriges, og denne verden bliver et lykkeligere sted. Det er den mission, der er blevet lagt på vore skuldre. Vor himmelske Fader vil holde os ansvarlige for den måde, hvorpå vi opfylder den. Gud tillader, at vi i vor sjæls ydmyghed går omkring med et ønske i vores hjerte om at gøre godt mod alle mennesker, uanset hvor de findes, og give dem den glæde, som kun kan komme ved at overholde hans love og følge hans befalinger. At den fred kan dvæle i vores hjerte og hjem, så vi kan udstråle solskin og glæde, uanset hvor vi færdes, så vi over for verden, gennem det liv vi fører, kan bevise, at vi ved, at Gud lever, og modtage velsignelserne derfor, beder jeg ydmygt om.²²

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Læs beretningen om Belle S. Spafford, der får vejledning af præsident Smith (s. 247). Hvordan kan du »gør[e din] indflydelse gældende«?
I det første delafsnit i lærdomme (s. 248) fortæller præsident Smith om de vanskeligheder, der er blevet forudsagt skal gå forud for det andet komme (se også 2 Tim 3:1-7; L&P 45:26-35). Hvorfor tror du det er vigtigt at vide, at disse vanskeligheder blev forudsagt i skrifterne?
Gennemgå det delafsnit, der begynder nederst på s. 248. Hvilke problemer i verden kunne løses ved lydighed mod Jesu Kristi gengivne evangelium? Hvordan har evangeliet bragt fred hos dig personligt? Hos din familie? I dit forhold til andre?
På s. 250-251 kommer præsident Smith med eksempler fra skriften om Herren, der beskytter sit folk. Hvordan har Herren beskyttet dig og din familie? Hvordan hjælper lydighed os med at gøre overvinde frygt?
Hvilke farer truer den åndelige sikkerhed i vores hjem i vore dage? Hvad kan vi gøre for at få vores hjem til at være »et helligt sted, hvor modstanderen ikke kan komme«? (Se forslag i det delafsnit, der begynder på s. 251).
Læs det første og fjerde afsnit på s. 252. Hvordan er trofaste sidste dages hellige ligesom »et anker« i deres lokalsamfund? Hvorfor gør det at »rense vores liv for urenheder« os bedre i stand til at »gå omkring og gøre godt«? Overvej bønsomt, hvad du bør gøre for at rense dit eget liv for urenheder.

Skriftstedshenvisninger: Es 54:13-17; Matt 5:13-16; Joh 16:33; 2 Ne 14:5-6; L&P 87:6-8; 97:24-25; JS-M 1:22-23, 29-30

Til underviseren: Overvej at opfordre klassedeltagerne til at læse overskrifterne i »George Albert Smiths lærdomme«, og vælg et delafsnit, der har betydning for dem eller deres familie. Indbyd dem til at studere præsident Smiths lærdomme i det delafsnit, herunder ethvert tilhørende spørgsmål i slutningen af kapitlet. Bed dernæst klassedeltagerne om at fortælle, hvad de har lært.

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).

»Gør jeres hjem til et arnested for Herrens Ånd, lad det være et helligt sted.«