Kapitel 19

Timelige og åndelige velsignelser fra visdomsordet

Vor himmelske Fader gav os visdomsordet for at velsigne os med fysisk sundhed og forberede os til evigt liv.

Fra George Albert Smiths liv

Da George Albert Smith var barn, blev han ramt af tyfus. Lægen, der diagnosticerede ham, fortalte hans mor, at han skulle blive i sengen i tre uger, ikke spise fast føde og drikke noget kaffe. Præsident Smith fortalte mange år efter:

»Da han gik igen, sagde jeg til mor, at jeg ikke ville have noget kaffe. Jeg var blevet undervist i, at visdomsordet, der var givet af Herren til Joseph Smith, rådede os til ikke at drikke kaffe.

Mor havde bragt tre børn i verden, og to af dem var døde. Hun var særdeles bekymret for mig.«

Den unge George Albert Smith bad i stedet om en præstedømmevelsignelse, som han fik af sin hjemmelærer.

»Da lægen kom næste morgen, legede jeg udenfor med de andre børn. Han blev overrasket. Han undersøgte mig og fandt ud af, at min feber var væk, og at jeg så ud til at have det godt.

Jeg var Herren taknemlig for, at jeg var blevet rask. Jeg var sikker på, at han havde helbredt mig.«¹

Præsident Smith ønskede at få de hellige til at forstå, at lydighed mod visdomsordet ikke kun bringer fysisk sundhed, men også åndelige velsignelser. Under et præstedømmemøde ved en generalkonference fortalte han historien om profeten Daniel i Det Gamle Testamente, som blev taget til fange i Babylon og skulle spise kongens kød og drikke kongens vin:

»Daniel var en Guds profet, og han var profet, fordi han holdt Guds befalinger. Jeg vil gerne bede jer … tage dette budskab med jer. Daniel og hans venner overholdt Guds lærdomme med hensyn til den slags mad og drikke, de skulle have, og nægtede at acceptere den mad, der blev serveret fra kongens taffel« (se Dan 1:3-16).

Præsident Smith fortsatte med at forklare, at på grund af Daniels lydighed mod Herrens sundhedslov på sin tid, blev ikke blot hans liv skånet, men Daniel fik også en storslået, åndelig velsignelse. »Den Almægtiges inspiration«² (se forslag nr. 1 på s. 200).

George Albert Smiths lærdomme

Visdomsordet er et kærligt råd fra vor himmelske Fader, som ved alt.

Jeg vil læse en del af det, Herren sagde til Kirken den 27. februar 1833.

»Et visdomsord til gavn for højpræsternes råd, forsamlet i Kirtland, og kirken og også de hellige i Zion –

skal sendes som en hilsen, ikke som en befaling eller noget påtvunget, men som en åbenbaring og det visdomsord, der viser Guds orden og vilje angående den timelige frelse for alle hellige i de sidste dage.«

Prøv at tænke på det et øjeblik – »angående den timelige frelse for alle hellige i de sidste dage«.

»Givet som et princip med et løfte, og afpasset efter evnen hos de svage og de svageste blandt alle hellige, som er eller kan kaldes hellige« (se L&P 89:1-3).

Derpå fortsætter Herren med at fortælle os om det, der er godt for os, forklarer den slags mad, der er ønskværdig for os at anvende, og advarer os dernæst mod noget af det, der er mest ødelæggende og skadeligt (se L&P 89:5-17).

For mig ser det ud til, at vi som folk er blevet utroligt velsignet … Herren har været nådig mod os, ved at advare os, råde os og gøre os opmærksom på mange ting.³

Jeg ser på visdomsordet som et slags råd fra vor Fader i himlen, som ønsker at se sine børn blive mere som ham … Jeg tager det for at være et faderligt råd fra en, der velvidende om, hvad jeg havde brug for, sagde til mig: »Min søn, dette er ikke godt for dig, og hvis du vil undgå det, vil jeg give dig min hellige Ånds ledsagelse samt lykke, mens du lever i verden, og til sidst evigt liv.« Hvor ville det være tåbeligt af mig at indtage disse forbudne ting, eftersom jeg ved, at det er Herrens råd, at jeg bør afstå fra det. Jeg ville føle mig under fordømmelse, hvis jeg indtog dem, når han, der ved bedre end nogen anden, siger, at de er skadelige og har advaret mig mod dem …

Han mente, det var af stor nok betydning til at give det til os og advare os, og hvis han, der ved alt, mener, det er nødvendigt at give råd og vejledning om disse timelige anliggender, hvor omhyggeligt bør vi, der ikke ved, hvad morgendagen har til os, da ikke overholde dette guddommelige råd. Jeg føler, at de sidste dages hellige i visdomsordet har en lov, der vil ophøje dem og løfte dem højere end dem, der ikke holder den.⁴

Jesu Kristi evangelium er til for at sikre sjæle, hvoraf legemet er boligen, evig lykke. Hvor ville vi være tåbelige, hvis vi giver efter for verdens vaner og skikke! … vor himmelske Fader har i sin godhed og kærlighed advaret: »Som følge af de onde tanker og hensigter, som er og vil findes i hjertet på rænkefulde mennesker i de sidste dage, har jeg advaret jer, og ved at give jer dette visdomsord ved åbenbaring advarer jeg jer på forhånd« (L&P 89:4) … Formålet med Jesu Kristi evangelium er at forberede os til at forstå livets skønhed, som Herren har tilkendegivet, det skulle leves, ved at fortælle os, hvordan vi kan undgå det, der ødelægger verden.⁵

Tror I på, at Herren gav os visdomsordet? Tror I virkelig, at han ved, hvad der er godt for os? Tror I, det ville behage ham, hvis vi ville holde den lov? Det siger han, det ville. Tror I, han mente det?⁶

Brødre og søstre, vi kan ikke ustraffet se med foragt på visdomsordet. Det blev givet som et råd og en vejledning, ikke som en befaling eller som tvang, men som et visdomsord fra vor Fader, til vores timelige frelse af vores legeme og til forberedelse af vores sjæl til evigt liv⁷ (se forslag nr. 2 på s. 200).

Herren lover mental og fysisk sundhed til dem, der adlyder visdomsordet.

Jeg er taknemlig for det vidunderlige visdomsord, i al dets enkelhed, og som Herren siger, »afpasset efter evnen hos de svage og de svageste blandt alle hellige, som er eller kan kaldes hellige«. Jeg stopper op for at spørge … er vi værdige til at blive kaldt hellige? Alle, der håber på at kunne kaldes hellige, bør afgjort overholde visdomsordet. Og hvad medfører det for os? Det giver os livets sødme, det fjerner de giftige dampe fra os, som mange mennesker indånder som følge af tobaksrygning. Det får os til at undgå den kvalmende tilstand som følge af at tygge tobak. Det skåner os, hvis vi overholder det, for de skavanker der følger af, at vores system indtager stofferne i te og kaffe, og for alkohols katastrofale virkninger …

Vor himmelske Fader fortæller os ikke blot, hvad vi bør undgå, men fortæller os, hvad vi kan bruge til vores gavn. Han har sagt til os, at al korn, alle sunde urter, vintræets frugt og så videre, er godt for mennesket. Kødet af dyr og luftens fugle, og disse ting henviser han til, at vi kan anvende med fornuft og taksigelse, og jeg ønsker at understrege med taksigelse.⁸

Vi ser, at overholdelse af sundhedslovene fører til mental og fysisk styrke, og vi opdager, at mental og fysisk nedbrydning er en følge af ulydighed mod dem. Det er vor Skaber, Faderen til vore ånder, der gav os mulighed for at bo på denne jord, som har sagt, at visse ting, der henvises til i den åbenbaring, ikke er gode for os. Han aflagde os værdifulde løfter, hvis vi vil adlyde denne lov – løfter om visdom, sundhed og styrke og at dødens engel skal gå forbi os og ikke skade os, ligesom han gjorde det med Israels børn (se L&P 89:18-21).⁹ (Se forslag nr. 3 på s. 200).

At adlyde visdomsordet styrker vores tro og åndelighed.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at Herren i sin nåde, da han gav os visdomsordet, gav det til os, ikke kun for at vi kunne have et godt helbred, mens vi levede i verden, men også for at vores tro kunne styrkes, at vores vidnesbyrd om vor Herre og Mesters guddommelige mission kunne øges, så vi derved kunne blive bedre forberedt til at vende tilbage til hans nærhed, når vores arbejde her er fuldendt. Jeg frygter for, at vi som Zions sønner og døtre sommetider ikke rigtig indser vigtigheden af dette store budskab til verden.¹⁰

Jeg ønsker at sige til jer, at anvendelsen af tobak, der forekommer nogle mennesker som en ubetydelighed, efter min mening har været medvirkende til at spolere folks åndelige tilværelse, til at de mistede vor Faders Ånds ledsagelse og deres fællesskab med gode mænd og kvinder, og det har været årsag til, at deres børn har tilsidesat og bebrejdet dem, og alligevel siger djævelen til folk: ›Åh, det er kun en biting!‹«¹¹

Vi lever på et tidspunkt, hvor Herren atter har talt til sit folk. Vi, der er medlemmer af Kirken, og som har efterkommet vor Fader i himlens krav, forstår fuldt ud, at Gud lever, og at han belønner dem, der flittigt tjener ham. Vi forstår, at han har givet visse regler og forskrifter til at lede os i vores tilværelse, og lydighed mod hans krav sikrer os hans velbehag, og de lovede velsignelser kommer som en følge af vores lydighed. Men hvis vi ikke adlyder hans lærdomme, hvis vi ignorerer hans vise råd, da har vi intet løfte fra ham, og vi forspilder muligheder, som vi ikke får igen. Jeg føler vigtigheden af, at de sidste dages hellige overholder denne særlige lov (visdomsordet). Jeg tror, at ved at være lydig mod den, kan de sidste dages hellige nyde væsentlig større tro. Vi læser i Mormons lærdomme, at hvis der ikke blev udvirket mirakler blandt det folk, var det, fordi de ikke havde tro, og han fortalte dem derudover, at »forfærdelig er da menneskets tilstand« uden tro (se Moro 7:37-38). Hvis vi krænker Herrens vilje, er det naturligt, at vores tro svinder, for Ånden vil ikke altid kæmpe med os …

Jeg tror fuldt og fast på, at troen har fået mindre plads i hjertet hos nogle blandt vores folk ved at forsømme dette enkle krav – at tro ved en generelt større overholdelse af visdomsordet vil øges blandt de sidste dages hellige, og større kundskab vil tilflyde os som følge heraf, for ved lydighed mod det kommer der en større tilbøjelighed til at adlyde vor Faders andre love, og det sikrer en velsignelse at efterkomme dem hver især.¹² (Se forslag nr. 3 og 4 på s. 200).

Ved at adlyde visdomsordet forbereder vi os på evigt liv.

Jeg spekulerer sommetider på, om sidste dages hellige er klar over, at vi har fået visdomsordet med henblik på vores ophøjelse; ikke kun som en timelig velsignelse for os, men for at forberede os til åndeligt liv …

Vi får at vide, at Guds herlighed er intelligens (se L&P 93:36), og vi beundrer alle intelligente mænd og kvinder, derfor bør det være vores ønske at lægge grundvolden til øget mental styrke og ikke gøre noget, der svækker den. Det er indlysende hos nogle, at de frarøver sig selv den hjernekapacitet, de kunne nyde godt af, ved fortsat at bruge det, som vor himmelske Fader har sagt, ikke er godt. De bliver mindre intelligente som følge heraf og får ikke forberedt sig til evigt liv, som burde være deres ambition.¹³

Hvis vi tror, som vi påstår, at Jesus er Kristus, og at vi er vor himmelske Faders børn, hvor omhyggelige bør vi da ikke være med, hvordan vi opfører os, så vi kan være værdige til de templer, som vi befinder os i, som blev skabt i Guds billede. Hvor mange af os indser, at vi ved at indtage noget, som vor Fader har forbudt, tilsmudser åndens tempel? Når vi giver efter for kødets svaghed, hvor mange af os stopper da op for at tænke over, at vi frarøver os selv de muligheder, der venter os i fremtiden og afskærer os selv fra de velsignelser, som Herren har i vente til de trofaste?¹⁴

Hvis denne lov, som er afpasset efter de svageste blandt os, adlydes, er den et fundament, hvorpå der kan tilføjes mange, storslåede velsignelser, som vor Fader med glæde vil udøse, og som vi ellers ikke ville være berettigede til og ikke kunne modtage. Hvordan kan nogen af os føle os retfærdiggjorte ved at ignorere en enkel lov fra Gud, som han med sin egen røst har sagt, enhver af os kan adlyde? Kan vi forvente at være i stand til at holde en højere lov, og være i stand til at opnå ophøjelse, hvis vi ikke formår at holde dette enkle krav?¹⁵ (Se forslag nr. 3 på s. 200).

Den bedste måde at undervise vores familie i at adlyde visdomsordet er ved selv at adlyde det.

Fædre og mødre kan, hvis de holder visdomsordet, lade dyder og styrke gå i arv til deres afkom, som de ellers ikke kunne give dem. Jeg tror, at fællesskabet med vor Faders Ånd findes i hjertet og hjemmet hos dem, der holder denne lov, og deres ønske om at være lydige går i arv til deres børn … Det er almindeligt kendt, at tobaks virkning på børns hjerner er yderst skadelig, nedbryder hukommelsen og sløver de finere sanser. Derudover er virkningen af alkohol på den unge hjerne yderst ødelæggende: Det nedbryder ønsket om at være hæderlig og retsindig og fører til laster og forbrydelse … Herren har givet os denne lov i godhed og kærlighed og lovet os visse velsignelser, hvis vi adlyder hans råd. Jeg føler, at jeg skal formane jer, mine brødre og søstre, om at undervise i dette i jeres hjem. Når jeres børn vokser op, så henled deres opmærksomhed på det samt på den belønning, der er baseret på dets overholdelse.

Lad mig sige til jer, at det bedste bevis på vores tro på den lov – som vi tror, kom fra Gud – er, at vi konsekvent overholder den. Vi kan prædike denne lov dagen lang, men hvis vi overtræder den i praksis, kan vores eksempel være katastrofalt for dem, vi elsker højere end livet, for de føler, at de trygt kan følge, hvorhen vi leder dem.¹⁶

Lad mig bønfalde jer, gransk visdomsordet bønsomt. I skal ikke blot læse det. Gransk det bønsomt. Find ud af, hvorfor vor himmelske Fader gav det. Han gav det til os med løfte om et længere liv og lykke, ikke hvis vi undlader at overholde det, men hvis vi overholder det. Læs visdomsordet op for jeres familie og vær et eksempel. Hvis vi gør det, fortsætter Zion med at vokse. Hvis vi gør det, fortsætter Guds Lams kirke med at være en kraft for det gode i verden¹⁷ (se forslag nr. 5 herunder).

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

På s. 194 henviser præsident Smith til beretningen om Daniel, der afviser at nyde kongens kød og vin. Læs Daniel kapitel 1 og tænk over en oplevelse, du måske har haft, hvor der blev forventet af dig, at du indtog noget, som er forbudt ifølge visdomsordet. Hvordan kan man adlyde visdomsordet på en passende måde under sådanne omstændigheder og stadig behandle andre med respekt?
Gennemgå det første delafsnit i lærdomme (s. 194-195). Hvordan kan du anvende disse lærdomme til at hjælpe en, der har svært ved at adlyde visdomsordet?
Gennemgå kort s. 196-199, hvori præsident Smith taler om nogle af de velsignelser, der er lovet dem, der adlyder visdomsordet (se også L&P 89:18-21). Hvordan er disse løfter blevet opfyldt i dit liv? Hvilke andre velsignelser har du modtaget, når du har efterlevet denne lov?
På s. 198 lover præsident Smith, at det medfører en »tilbøjelighed til at adlyde«, når vi adlyder visdomsordet. Hvad betyder den sætning for dig?
Hvordan hjælper vi efter din opfattelse Kirken med at »være en kraft for det gode i verden«, når vi adlyder visdomsordet? (s. 200). Studér bønsomt afsnit 89 i Lære og Pagter, som præsident Smith foreslår, og grund over, hvad du kan gøre for bedre at adlyde visdomsordet.

Skriftstedshenvisninger: 1 Kor 6:19-20; Alma 34:36; L&P 29:34; 130:20-21

Til underviseren: »Du kan give udtryk for din kærlighed til dem, du underviser, ved at lytte opmærksomt til dem og være oprigtigt interesseret i deres tilværelse. Kristuslignende kærlighed har kraft til at blødgøre hjertet og hjælpe folk med at være modtagelige for Åndens hvisken« (Undervisning, den største kaldelse, s. 46).

Præsident Smith lærte os, at fordi Daniel overholdt Herrens sundhedslov på sin tid, var han værdig til »den Almægtiges inspiration«.

»Vor himmelske Fader fortæller os ikke blot, hvad vi bør undgå, men fortæller os, hvad vi kan bruge til vores gavn.«