Kapitel 4

Profeten Joseph Smith, Guds redskab til gengivelse af sandheden

Gennem profeten Joseph Smith gengav Gud Jesu Kristi evangelium i dets renhed.

Fra George Albert Smiths liv

Tæt på 100-året for profeten Joseph Smiths fødsel rejste ældste George Albert Smith sammen med profeten Joseph F. Smith og andre hen for at besøge betydningsfulde steder i profetens liv. Om morgenen den 23. december 1905 blev et monument til minde om Joseph Smith indviet ved hans fødested i Vermont. Det var en bevægende oplevelse for George Albert Smith og de andre i selskabet at være på et sted med så stor betydning for evangeliets gengivelse. »Tårerne fik frit løb,« huskede han. »Under Åndens påvirkning blev hver sjæl ydmyg, hvert hjerte smeltede, og vi frydede os over vor himmelske Faders velsignelser.«¹George Albert Smith blev bedt om bede indledningsbønnen ved indvielseshøjtideligheden. Efter at have sammenfattet dagen i sin dagbog, skrev han: »Således sluttede en af de mest begivenhedsrige dage i mit liv. Jeg er taknemlig for at være en af de få af vores folk, der kunne bistå med den netop afsluttede opgave.«²

De tog senere hen til stedet for den første åbenbaring i Palmyra i New York. Ældste Smith mindedes: »Vi gik ind i lunden, hvor Joseph havde knælet ned og bedt Herren om at meddele ham, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Vi følte os tilskyndet til på dette hellige sted at synge den smukke … salme ›Joseph Smiths første bøn‹.«³

Efter at have besøgt Cumora-højen, templet i Kirtland og andre steder i forbindelse med profetens mission blev selskabet kaldt sammen af profeten Joseph F. Smith på rejsens sidste aften. »Efter at have sunget adskillige af Zions sange fik hvert medlem af selskabet tilladelse til at vidne om vor Faders godhed og barmhjertighed mod os. Herrens Ånd blev udgydt over os, og vi udgød tårer af fryd og glæde«⁴ (se forslag nr. 1 på s. 41).

Adskillige år senere, mens George Albert Smith tjente som Kirkens præsident, blev nogle bøger udgivet, som forsøgte at bagvaske Joseph Smith. Ved en af Kirkens generalkonferencer forsvarede præsident Smith frimodigt Joseph Smith og bar vidnesbyrd om hans mission med disse ord:

»Mange af de fordele og velsignelser, der er kommet til mig, er kommet gennem den mand, der gav sit liv for Jesu Kristi evangelium. Der findes dem, der har nedgjort ham, men jeg vil gerne sige, at de, der har gjort det, vil blive glemt, og deres rester vil vende tilbage til moder jord, hvis de ikke allerede har gjort det, og deres skændselsgernings ry vil aldrig dø, mens den herlighed, ære, majestæt, mod og troskab, som profeten Joseph Smith viste, for evigt vil være knyttet til hans navn.«⁵

Ældste Harold B. Lee, dengang medlem af De Tolv Apostles Kvorum, var så påvirket af den udtalelse, at han opbevarede en kopi af den i sin pung og ofte citerede den, eftersom han ønskede, at præsident Smiths ord »kunne høres af alle jordens ender«.⁶

George Albert Smiths lærdomme

Joseph Smiths første åbenbaring viste, at himlen ikke er forseglet.

Vi tror, at vor himmelske Fader har talt i vor tid … , at han hørte en drengs ydmyge bøn i Palmyra og besvarede hans bøn og velsignede ham med en kundskab om sin personlighed, så alle kan lære Herren at kende, hvis de vil.

Det var meget naturligt, at Joseph Smith ville søge Herren. Han kom fra et … folk, der troede på vor himmelske Fader, på Frelserens guddommelige mission, på bønnens kraft, og at Gud ville høre og besvare sit folk, hvis de kom til ham med en passende ånd. Det var let for denne unge mand at tro, fordi han var blevet født og opdraget i et troende hjem, og da han gik ud i skoven som følge af skriftens formaning (Jak 1:5): »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den«, troede han på, at hans bøn blev besvaret, og vor himmelske Fader har fra begyndelsen lovet sine børn, at »ved tro kan I vide alt«.⁷

Hans tro på Gud førte ham væk fra den tro, som var almindelig på hans tid, om at Bibelen indeholdt al den åbenbaring, som det var muligt for menneskene at modtage, og at himlen over ham var lukket. Han bad til Herren, og hans bøn blev besvaret. Han så Faderen og Sønnen stige ned på jorden omgivet af et herligt lys. Han fik en ubestridelig kundskab om, at de havde legemer ligesom mennesker, og at de var fysiske personer. De talte til ham, og han hørte deres stemmer.⁸

Følgen af Josephs bøn var denne forunderlige tilkendegivelse, ulig nogen anden vi nogensinde har hørt om i verdenshistorien. Vi har hørt om tilfælde, hvor vor himmelske Fader har givet sig til kende; vi har læst om tilfælde, hvor menneskehedens Forløser har givet sig til kende, men vi har aldrig læst om noget tilfælde, hvor Faderen og Sønnen tidligere har vist sig for noget levende væsen og har talt til den person.

Mennesker i verden tror ikke på det. Mænd og kvinder har lært, at himlen er lukket … og da denne unge mand erklærede, at i vor tid, på netop det tidspunkt, hvor vi mest af alt havde brug for lys, hvor mænd og kvinder strejfede rundt efter Guds ord og ikke kunne finde det, som forudsagt af de fordums profeter (se Amos 8:11-12), viste Herren sig, og han ( Joseph) blev latterliggjort … Hans udtalelse blev forkastet, og de, der burde have været hans venner, vendte sig bort fra ham og sagde endda, at han var af den onde. Hvad var drengens vidnesbyrd?

»… Jeg havde virkelig set et lys, og midt i det lys så jeg to personer, og de talte virkelig til mig, og skønt jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde, at jeg havde set et syn, så var det dog sandt; og mens de forfulgte mig og hånede mig og løj mig alt muligt ondt på, fordi jeg sagde det, følte jeg mig tilskyndet til at sige i mit hjerte: Hvorfor forfølge mig, fordi jeg siger sandheden? Jeg har virkelig set et syn, og hvem er jeg, at jeg kan modstå Gud, eller hvorfor forsøger verden at få mig til at fornægte, hvad jeg virkelig har set? For jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det, ej heller vovede jeg at gøre det, i det mindste vidste jeg, at jeg ved at gøre det, ville forsynde mig imod Gud og komme under fordømmelse« (se JS-H 1:25).⁹

I året 1830, da denne kirke blev organiseret, fandtes der ikke på jorden en kirkeorganisation, der ville bekendtgøre, at de troede på, at Gud ville åbenbare sig for menneskenes børn. Kirkernes lærdomme var alle i strid med det, og vor Fader så det nyttesløse i at prøve at frelse sine sønner og døtre, før de kunne blive inspireret til at komme til ham med tro på, at han ville høre og besvare deres bønner. Da drengeprofeten så Faderen og Sønnen i lunden i Palmyra og indså, at de virkelig var personer, og at de kunne høre og svare på det, han sagde, blev det starten på en ny æra i denne verden, og det lagde grundvolden for menneskenes børns tro. De kunne nu bede til vor Fader i himlen og indse, at han kunne høre og besvare deres bønner, og at der var en forbindelse mellem himlen og jorden«¹⁰ (se forslag nr. 2 på s. 41).

Skønt Joseph Smith var ung og uerfaren, blev han kaldet til at genoprette Jesu Kristi sande Kirke.

Tro tilskyndede Joseph til at søge Gud i bøn og spørge, hvilken kirke han skulle slutte sig til. Hvad var svaret? Sagde Herren: »Min dreng, de er alle gode, de stræber alle efter at holde mine befalinger, de mænd, der er ledere for alle disse kirker, har jeg godkendt, hvilken som helst kirke er god nok, de fører dig alle tilbage til vor himmelske Faders nærhed?« Drengen har måske forventet et sådant svar ud fra de forhold, der fandtes. Men han ønskede at vide, hvad han skulle, og han havde fuldstændig tro på, at Herren ville fortælle ham det. Så da han bad, spurgte han, hvilken kirke han skulle tilslutte sig, og jeg formoder, at han var forbavset over at få dette at vide: »Tilslut dig ingen af dem. De underviser i lærdomme, som er menneskebud. De henvender sig til mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. De har et skær af gudsfrygt, men de fornægter dens kraft« (se JS-H 1:19). Forestil jer en 14-årig dreng, der rejser sig fra sine knæ i lunden nær sit hjem og for verden bekendtgør et budskab af det format! Kan I forestille jer, at en ung mand ville have vovet at gøre noget sådant? Men med det vidnesbyrd, han havde fået af sin himmelske Fader, med den befaling fra Herren selv, vovede han da at gøre andet end at bekendtgøre, at Herren havde talt til ham?¹¹

Joseph Smith var kun en dreng, da Peter, Jakob og Johannes’ hænder blev lagt på hans hoved, og han blev ordineret til Det Melkisedekske Præstedømme – han og Oliver Cowdery. Lidt senere blev Joseph Smith ledt til at organisere en kirke. Han var kun en ung mand, men han organiserede den under ledelse af menneskehedens Forløser. Og den er organiseret efter det mønster, som Herren organiserede Kirken efter, da han var på jorden. Jeg tvivler ikke på, at der var mange, der anså denne unge mand som en opkomling og syntes det var latterligt, at én, der ingen uddannelse havde til at blive leder, dristede sig til at være leder. Men han var ligesom vor himmelske Faders andre tjenere, der havde levet på jorden, som var blevet kaldet af Herren til at udføre en særlig opgave, og den manglende kundskab om denne verdens ting udelukkede ikke den mulighed, at Herren gav ham de oplysninger, der sidestillede ham med og endda i mange henseender overgik dem, der havde erhvervet sig store, jordiske goder, som var blevet ham nægtet.¹²

Trods han blev mishandlet og bagtalt, foragtet af dem, der burde have været hans venner, og havde modstandere i tidens lærde og uddannede mænd, lykkedes det ham at gengive livets og frelsens evangelium og oprette Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Mens det ondes kræfter var på stadig jagt efter at ødelægge ham, blev han bevaret af Herren, indtil han havde afsluttet sin gerning, og indtil alle nødvendige nøgler og ordinancer for den menneskelige families frelse igen var blevet overdraget menneskene¹³ (se forslag nr. 3 på s. 41).

De sandheder, der blev gengivet gennem Joseph Smith, bringer fred og glæde til dem, der tager imod dem.

Fra den dreng, der i en alder af 14, så Faderen og Sønnen, kom det underfulde budskab, at vor Fader i himlen og hans Søn, Jesus Kristus, er herliggjorte mennesker, og at verdens Frelser var opstået fra de døde. Den unge mand så, hvad verden havde vidst, men af en eller anden grund havde glemt, og han begyndte at bære vidnesbyrd om det til menneskenes børn.¹⁴

I begyndelsen af 1800-tallet var der få mennesker i verden, som troede på en personlig Gud med et legeme. Men på det tidspunkt kom der en tilkendegivelse til profeten Joseph Smith, da han blot var en dreng, endnu ikke fyldt 15, og han så Faderen og Sønnen og vidnede om det. Han fik også besøg af andre himmelske væsener, og gennem dem gav Herren ham yderligere oplysninger til menneskenes børn, og han gav på sin egen måde os eller de, der gik forud for os i Kirken, en forståelse for livets formål … Hans beskrivelse af himlen inspirerer os med et ønske om at være værdige til et hjem der, når vores jordiske liv er slut. En bogstavelig opstandelse og en beskrivelse af himlen og helvede er gjort så klare, at for at anvende et skriftsted, »bliver det en vej at gå på, hvor dårer ikke flakker om« (se Es 35:8). ¹⁵

Gennem ham åbenbaredes tempelbyggeri, den evige ægteskabspagt og frelse for de døde, hvilket har bragt usigelig glæde til tusindvis af vor himmelske Faders børn.

De evige sandheder, han har forkyndt, finder vej blandt jordens folk og bringer fred og tilfredsstillelse til dem, der tager imod dem.¹⁶

Vor himmelske Fader vidste, hvordan forholdene var, da han i disse sidste dage gengav evangeliet i dets renhed. Han kendte til verdens frafald blandt sine børn, og at de var afveget fra den enkle sandhed, og i sin store nåde åbenbarede han dette sidste dages værk. Fra landet valgte han en dreng blandt folket og inspirerede ham til at begynde det værk, der skulle revolutionere den religiøse verden. Han vidste, at verden famlede i mørke, og i barmhjertighed gengav han lyset. Der findes ingen anden måde, hvorpå menneskenes børn kan nyde glæde, end ved et retskaffent liv, og mennesker kan ikke leve retskaffent og være ude af harmoni med sandheden. Der fandtes meget sandhed i verden, men den var blandet med så mange fejl, at Herren selv fortalte profeten Joseph Smith, at de mennesker, der var lærere og undervisere i kirkerne, underviste i lærdomme, der var menneskebud, og advarede drengen om, at han ikke skulle slutte sig til dem. Han gengav derpå evangeliet, Guds kraft til frelse, for alle, der tror og adlyder det.¹⁷

Jeg siger til alle mennesker overalt: Undersøg vor Herres evangeliums lærdomme, som de blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, søg dem bønsomt, og I vil finde universalmidlet til denne verdens syge, og det skal ikke afsløres på nogen anden måde¹⁸ (se forslag nr. 4 på s. 41).

Joseph Smith var villig til at give sit liv for sit vidnesbyrd.

Som det havde været tilfældet med profeter, som Herren tidligere havde ladet fremkomme, lod det til i dette tilfælde at være nødvendigt, at hans tjeners vidnesbyrd skulle besegles med hans blod. Der kan ikke findes nogen mere gribende side i verdenshistorien end den, hvorpå de sidste ord, som vores elskede profet Joseph Smith ytrede, står nedskrevet. Han vidste, at hans tid var nær for hånden. Han var klar over, at hans livs mission var fuldført … Og da tidspunktet kom, hvor han stod ansigt til ansigt med døden, sagde han: »Jeg går som et lam til slagtning, men jeg er rolig som en sommermorgen. Min samvittighed er ren over for Gud og over for alle mennesker. Hvis de tager mit liv, skal jeg dø som uskyldig, og mit blod skal råbe fra jorden på hævn, og det skal siden siges om mig: ›Han blev myrdet med koldt blod‹« (se L&P 135:4).

Han frygtede ikke at stå for … den behagelige domstol og stå til ansvar for de gerninger, han havde gjort i kødet. Han frygtede ikke for at besvare den anklage, som var blevet fremsat mod ham, om, at han narrede folket og behandlede dem uretfærdigt. Han var ikke bange for resultatet af sit livs mission og for den endelige sejr for det værk, som han vidste, var guddommeligt indstiftet, og som han gav sit liv for. Alligevel dømmer mennesker af verden, som førhen, dette værk på menneskers vis. De har ikke Guds Ånd, som ville gøre dem i stand til at forstå, at det kom fra vor Fader i himlen.¹⁹

Denne unge mand var så sikker på den åbenbaring, han havde modtaget, og var så opsat på, at hans Faders børn, dem alle sammen, skulle lære sandheden at kende, at fra det tidspunkt, hvor han modtog pladerne med Mormons Bog fra englen Moroni, viede han hele sit liv til Kirkens organisering og udbredelse af sandheden … Han havde den samme brændende kundskab i sin sjæl, som Stefanus (se ApG 7:54-60) såvel som Forløseren havde om, at vor himmelske Fader sidder ved roret, at det er hans værk, der er på jorden, at det er hans magt, der til sidst vil herske, at dette liv kun er en del af evigheden. Han var om nødvendigt rede til at opgive en del af sit jordiske liv, så han for evigt kunne nyde det fællesskab, som han så oprigtigt elskede, og den omgang med gode mænd og kvinder, som har boet og bor på jorden, og som igen vil bo på jorden, når den bliver til det celestiale rige.²⁰

Joseph Smith underviste i, at han vidste, at der var et liv herefter, og at han vidste, at Gud lever, og at Gud vidste, at han vidste, at Gud lever. Han var villig til at give sit liv, for at I, mine brødre og søstre, kan få jeres tro styrket og at jeres tillid til ham ikke rokkes. Han kendte formålet med dette liv. Han vidste, at vi er her for at forberede os til fremtiden og en mere herlig eksistens. Og han var villig til om nødvendigt at give sit eget liv, ikke blot fordi han skulle miste det for vores skyld, men fordi han vidste, at Faderen havde sagt, at den, der vil frelse sit liv, skal miste det, men den, der mistede sit liv for hans sag, skulle finde det, ja, det evige liv (se Matt 16:25). Det var den kundskab, der tidligt gjorde det muligt for profeten og Kirkens patriark (Hyrum Smith) at efterlade deres kære, at blive holdt indespærret i fængsel og at give alt, hvad de havde i denne verden, som mennesker kan give deres brødre – deres jordiske liv.²¹

I året 1830 blev Kirken organiseret med seks medlemmer. Modstanderen af al retfærdighed har siden den dag og indtil nu stræbt efter at forhindre dens fremgang og ødelægge den. Jeg spekulerer på, om denne store mand, Joseph Smith, som gav sit liv, for at Kirken kunne organiseres og fortsætte efter Herrens hensigter, kan se Kirken, som den eksisterer i dag, med grene oprettet i alle dele af verden, og konstatere, at hver dag lige siden sin martyrdød, lige siden han nedlagde sit liv og beseglede sit vidnesbyrd med sit blod, er Kirken blevet stadigt stærkere²² (se forslag nr. 5 på s. 41).

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Tænk over den oplevelse, som præsident Smith beskriver i de tre første afsnit i »Fra George Albert Smiths liv« (s. 31-33). Hvilke oplevelser i dit liv har styrket dit vidnesbyrd om profeten Joseph Smith? Find de udtalelser fra præsident Smiths lærdomme, der styrker dit vidnesbyrd, mens du læser dette kapitel, og overvej at dele dem med nogle i din familie, præstedømmekvorum eller Hjælpeforeningen.
Gennemgå det første delafsnit i lærdomme (s. 33-35) og gennemgå Joseph Smiths egen beretning om det første syn (se JS-H 1:10-19). Hvilken indflydelse har det første syn haft på din tro på Gud? Hvilken indflydelse har du set det have på andres tro?
Studér det delafsnit, der begynder på s. 35 og læs L&P 1:17-19. Hvad kan vi lære om tjeneste i Kirken ud fra Joseph Smiths eksempel? Tænk på engang, hvor du fik en opgave fra Herren og ikke følte dig kvalificeret. Hvordan hjalp Herren dig?
Hvilke sandheder åbenbarede Herren for os gennem Joseph Smith? (Se nogle eksempler på disse sandheder i det delafsnit, der begynder på s. 37). Hvordan er dit liv blevet velsignet, fordi du kender disse sandheder?
Overvej, hvad du kan gøre for at hjælpe Kirken til at blive stadigt stærkere, mens du tænker over det sidste afsnit i lærdomme (s. 41).

Skriftstedshenvisninger: Es 29:13-14; 1 Kor 1:26-27; 2 Ne 3:5-9, 11-15; L&P 135

Til underviseren: »Anvend spørgsmålene i slutningen af kapitlet som opmuntring til samtale … Du kan også finde dine egne spørgsmål til netop dem, du underviser. Du kan fx spørge deltagerne, hvordan de kan anvende præsident Smiths lærdomme i deres ansvar som forældre eller som hjemmelærere eller besøgslærere« (fra s. vi i dette hæfte).

Den 23. december 1905 deltog George Albert Smith sammen med andre kirkeledere i indvielsen af et monument ved profeten Joseph Smiths fødested.

Joseph Smiths første syn »blev … starten på en ny æra i denne verden, og det lagde grundvolden for menneskenes børns tro.«

»Jeg siger til alle mennesker overalt: Undersøg vor Herres evangeliums lærdomme, som de blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, søg dem bønsomt.«