Kapitel 7

Sjælens udødelighed

Vores liv er evigt, og den viden hjælper os med at foretage rigtige valg og trøster os i sorgfulde tider.

Fra George Albert Smiths liv

George Albert Smith var velsignet med en solid forståelse af livets formål, og dette gjorde ham i stand til at opmuntre andre, når de stod over for modgang. Han mindede hyppigt de hellige om, at »vi lever et evigt liv« – at evigheden ikke begynder efter dette liv, men at dette jordeliv er en afgørende del af evigheden. »Jeg har sommetider sagt til mine venner, når de syntes at stå ved en skillevej, usikre på, hvilken vej de ville gå: ›I dag er begyndelsen til din evige lykke eller din evige skuffelse.‹«¹

Præsident Smith vidnede om disse sandheder ved begravelsen af Hyrum G. Smith, Kirkens patriark, som var gået bort i en relativ ung alder og havde efterladt sig hustru og otte børn:

»Lige siden jeg blev bedt om at tale ved denne begravelse, har jeg følt, at jeg måske ikke ville være i stand til det. Mine følelser har været i bevægelse, og jeg har måttet se mig ude af stand til at kontrollere dem, men siden jeg trådte ind i denne bygning, er en smuk, sødmefyldt følelse af fred kommet ind i min sjæl …

I stedet for at sørge føler jeg trang til at takke vor Fader i himlen for hans elskede Søns evangelium, der er blevet åbenbaret på ny i vore dage … At vide, at livet er evigt, er en vidunderlig velsignelse – at vide, at gennem evigheden bliver de velsignelser, som denne gode mand har levet for, ham til del. Hans jordiske liv er afsluttet, men det er kun en del af det evige liv. Han har lagt en dyb og sikker grundvold, hvorpå han har bygget og fortsat vil bygge igennem evigheden. Den glæde, han har oplevet her på jorden, vil der blive bygget videre på …

Når jeg ved lejligheder som disse tænker på oplevelser hos mennesker i verden, forundres jeg over, hvor velsignede vi er. Jeg tvivler lige så lidt på evigt liv og sjælens udødelighed, som på at solen skinner midt på dagen … Det er sørgeligt at skulle skilles fra vore kære, selv midlertidigt. Vi sender dem på mission, eller de tager til andre steder i verden for at bo, og vi savner dem. Når sådan noget som det her sker, føles det som om, de er længere væk, men faktisk er de det ikke, hvis vi blot forstod … I stedet for at trøste de sørgende efterladte føler jeg nærmere trang til denne dag at fryde mig over, at dette ikke er slutningen …

Så i dag, når jeg står foran jer, hvor tårer måske burde flyde, fyldes min sjæl med trøst og forsikring. Jeg beder til, at denne trøst må findes hos enhver af de sørgende efterladte«² (se forslag nr. 1 på s. 74).

George Albert Smiths lærdomme

Vi levede som ånder, før vi kom til denne jord, og vore ånder lever stadig, når vi er døde.

Vores forståelse af dette liv er, at det er et evigt liv – at vi lever i evigheden i dag lige så vel som vi bestandig vil leve i evigheden. Vores tro er, at vi levede, før vi kom herned, at det, som er intelligens, det, som er ånd, ikke havde sin begyndelse i dette liv. Vi tror, at vi fik et åndeligt tabernakel, før vi kom ned til denne jord. Dette åndelige legeme blev sendt til denne verden, og her fik det et fysisk tabernakel, det legeme vi ser. Den fysiske del, vi ser, er af jord, jordisk (se 1 Kor 15:47), men den del, som forlader legemet, når livet går ud, er det, som er åndeligt, og det dør aldrig. Det fysiske tabernakel ligger i graven – det er en del af jorden og vender tilbage til moder jord – men den intelligens, som Gud har anbragt inde i det, det, som har magt til at drage fornuftslutninger og tænke, det, der har magt til at synge og tale, kender ikke til døden. Det går ganske enkelt videre fra denne sfære af evigt liv, og afventer dér det fysiske tabernakels renselse indtil det tidspunkt, hvor det genforenes med dette tabernakel, som bliver herliggjort, lige som vor opstandne Herres legeme blev herliggjort, hvis vi har levet, så vi er værdige til det.³

Med digterens ord: »Livet er virkeligt, livet er alvorligt« og »graven er ikke målet« (Henry Wadsworth Longfellow, »En salme om livet«). Den ånd, der bebor tabernaklet, er udødelig. Den lever på den anden side af graven. Legemet forfalder og vender tilbage til jorden, men ånden lever videre.⁴

Jeg er taknemlig for, at vi her i de sidste dage har fået åbenbaret og gjort klart, at dette liv ikke er slutningen, at det blot er en del af evigheden, og at hvis vi drager fordel af vore privilegier her, så er det blot en trædesten til større og mere ønskværdige forhold⁵ (se forslag nr. 2 på s. 74).

Vores formål her på jorden er at forberede os til at bo sammen med vor himmelske Fader.

Nogle tror, at når vi forlader denne eksistenssfære, så er det slutningen. Det synes uvirkeligt for mig, når vi ser på naturens skaberværk, når vi undersøger menneskets organisme, fuldkommenheden i dets legeme, dets hjertes pulseren, opbygningen og styrken fra barndom til voksenstadiet, derpå det gradvise forfald indtil livet slutter – at det er muligt for nogen af vor himmelske Faders børn at tro på, at mennesker er blevet født ind i denne verden for blot at leve til voksenstadiet, fortsætte til alderdommen og dø, uden noget formål med, at de har levet her.⁶

Vi har ikke fået dette liv som tidsfordriv. Der var et højtideligt formål med vores skabelse, med det liv Gud har givet os. Lad os undersøge, hvad dette formål er, så vi kan gå fremad og opnå evigt liv.⁷

Der er ingen tvivl i en sidste dages helligs sind om formålet med vores jordiske liv. Vi er her for at forberede os og udvikle og gøre os fortjente til at være værdige til at bo i vor himmelske Faders nærhed.⁸

Vi tror, at vi er her, fordi vi bestod vores første prøvestand og gjorde os fortjente til privilegiet at komme ned på denne jord. Vi tror, at selve vores eksistens er en belønning for vores trofasthed, fra før vi kom her, og at vi på jorden nyder frugterne af vores indsats i den førjordiske tilværelse. Vi tror også, at vi i dag sår den sæd til en afgrøde, som vi vil høste, når vi tager herfra. Evigt liv er for os summen af forudtilværelsen, den nuværende tilværelse og fortsættelsen af livet i udødelighed, som stiller magten til uendelig fremgang og forøgelse i udsigt til os. Med den følelse og forsikring tror vi, at »som mennesket er nu, var Gud engang, og som Gud er nu, kan mennesket blive« (se Lorenzo Snow, »The Grand Destiny of Man«, Deseret Evening News, 20. juli 1901, s. 22). Eftersom vi er skabt i Guds billede tror vi, at det ikke er upassende, at det ikke er syndigt for os at håbe, at vi kan få lov til at tage del i guddommens egenskaber, og hvis vi er trofaste at blive som Gud. For når vi modtager og adlyder vor Faders naturlige love, han som styrer dette liv, bliver vi mere ligesom ham, og når vi benytter os af mulighederne inden for vores rækkevidde, forbereder vi os til at modtage større muligheder i dette liv og det kommende …

Hvor bør vi være et lykkeligt folk med den viden, vi har om, at denne prøvestand ikke skal forberede os på at dø, men på at leve; at Faderens ønske for os er, at vi må undgå enhver fejl og modtage enhver sandhed, og ved at anvende sandhed i vores liv blive mere som ham og blive værdige til at bo hos ham.⁹

Brødre og søstre, dette er et alvorligt anliggende. Vi bør tænke med alvor på det. Vi bør se på vores eget liv og finde ud af, om vi er forberedte til dette storslåede, fremtidige liv, hvis vi blev kaldet dertil i morgen, om vi ville være forberedte på at aflægge rapport for vore jordiske gerninger; om vi kan føle, at vi ville blive modtaget af vor himmelske Fader med dette velkomstbifald: »Godt, du gode og tro tjener«¹⁰ (se forslag nr. 3 på s. 74).

I dette liv bør vi stræbe efter det, der er af evig værdi.

Vi får måske i dette liv nogle få ting foræret, der tilfredsstiller os midlertidigt, men det, der er evigt, det, der er »umagen værd«, er de evige ting, som vi rækker ud efter, og forbereder os selv på at modtage og modtager ifølge den indsats, vi hver især yder.¹¹

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at det, verden har kæmpet for siden begyndelsen, rigdom, magt, alt det, som er behageligt for menneskene, kan fås i overflod i dag – bedre og mere tøj end nogensinde, mere mad, end der kan fortæres, større rigdom af al slags, end verden nogensinde før har haft. Vore hjem er mere komfortable. Livets goder er blevet mangedoblet utroligt, siden evangeliet kom til jorden, og i dag har vi alt det, vi har kæmpet for. Uddannelse har nået sit højdepunkt. Menneskene er i besiddelse af større viden om denne jord end nogensinde før. Alt det, menneskeheden har kæmpet for siden tidernes begyndelse, som anses for det mest ønskværdige, findes på jorden i dag, og på trods af det er der tvivl om og frygt for, hvad fremtiden bringer.

Hvad er vores bekymring? Det er, at vi har stræbt efter materielle goder, vi har stræbt efter menneskers ære, vi har stræbt efter det, som selviskheden lægger i vores sjæl. Vi har stræbt efter at sætte os selv først og har foretrukket os selv frem for vor Faders andre børn.¹²

Lad os ikke blive lullet i søvn, lad os ikke blive bedraget af denne verdens overflod af goder, for hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden og mister sin egen sjæl? (se Mark 8:36). Lad ikke formålet med vores skabelse blive tilsidesat, men lad os arbejde for vores sjæls frelse.¹³

En af livets sørgelige ting er at se en mand eller kvinde blive lagt i moder jord med en erkendelse af, at de har afvist de største velsignelser, som vor Fader har tilbudt dem, og til stadighed har grebet efter selve den boble, der er forsvundet. Når jeg tænker på de millioner af Guds børn i verden og indser, hvor lidt de stræber efter det, der virkelig er umagen værd, føler jeg mig trist til mode.¹⁴

Husk, at den intelligens, I opnår, er evig, den sandhed, I lærer her og anvender i jeres liv, den kundskab og erfaring, I tilegner jer og nyder godt af – alt dette tager I med jer, når I tager hjem.¹⁵

De skatte, vi finder, når vi kommer på den anden side, bliver dem, som vi har samlet os ved at tjene vor Faders andre sønner og døtre, som vi har omgåedes her. Han har gjort dette muligt for os alle, og under vores ophold her bliver vi lykkeligere ved at tjene vore medmennesker, end vi kunne blive på nogen anden måde.¹⁶

Det er ikke så vigtigt, hvor mange værdier I har, hvor mange ejendele I besidder, eller hvor mange æresbevisninger fra menneskene I opnår, ej heller alt det, der eftertragtes så meget i verden. Det, som Gud har givet til jer, som er meget mere værd end alt andet, er muligheden for at opnå evigt liv i det celestiale rige og som jeres ledsagere gennem evighedens tidsaldre have de sønner og døtre, ægtemænd og hustruer, som vi har levet med her på jorden¹⁷ (se forslag nr. 4 på s. 74).

Takket være Jesus Kristus skal vi opstå.

Frelserens retskafne liv er et fuldkomment eksempel for alle, og hans opstandelse var menneskehedens første forsikring om, at også vi skal komme frem fra graven.¹⁸

Da Jesus blev oprejst fra de døde, blev han opstandelsens førstegrøde. Hans ånd (den intelligente del af hans sjæl), som var avlet af Faderen, tog igen bolig i sit jordiske tabernakel, som var blevet renset, og han blev et herliggjort, celestialt væsen og indtog sin plads på Faderens højre side, som én af Guddommens personer. Han havde magten til at overvinde døden, eftersom han havde efterkommet alle lovene fra sin Fader, som styrer det; og eftersom han havde underlagt sig døden, drejede han den nøgle, hvorved hele menneskeheden kan opstå, og alle kan også blive herliggjort ved at adlyde hans lærdomme, som er så enkle, at alle kan efterkomme dem, hvis de vil.¹⁹

Jesus Kristus var et syndfrit menneske. Takket være hans renhed, hans retskaffenhed og hans dyd var han i stand til at åbne fængslets porte, at overvinde døden og graven og bane vejen … for den himmel, hvor vi forventes at komme.²⁰

Vi kan slå op i afsnit 88 i Lære og Pagter og se, hvad Herren har sagt om vores opstandelse, ikke kun om Frelserens opstandelse, men han fortæller os, hvad der sker os … Vi får i dette afsnit at vide, at vore legemer skal oprejses fra graven, ikke nogen andre legemer, og at de ånder, der besidder disse tabernakler, nu vil tage bolig i de samme tabernakler, efter de er blevet rensede, lutrede og udødeliggjorte (se L&P 88:14-17, 28-33).²¹

Nu er der ret mange mennesker i verden, der ikke ved, hvad opstandelse er. Underviser I jeres børn og jeres kolleger i, hvad det betyder? … Frelserens opstandelse er tydelig for de sidste dages hellige, der forstår evangeliet, men der er så mange, der ikke forstår, hvad det betyder … Jesu Kristi evangeliums formål er at forberede hver mand, kvinde og barn til det tidspunkt, hvor alle de, der er døde, føres frem fra deres grave, og hvor vor himmelske Fader opretter sit rige på denne jord, og de retskafne skal bo der, og Jesus Kristus vil være vores konge og lovgiver²² (se forslag nr. 5 på s. 74).

Vores viden om sjælens udødelighed inspirerer, opmuntrer og trøster os.

I Job læser vi: »Men det er den ånd, som er i mennesket, den Almægtiges ånde, der giver dem indsigt« (Job 32:8). De, der ikke har modtaget den ånd, forstår ikke betydningen af opstandelsen fra de døde, og uden den forståelse forekommer det mig, at der kun vil være ringe glæde for dem, der er i deres modne år og afventer det tidspunkt, hvor ånden forlader legemet hen til et sted, de ikke ved, hvor er.²³

Åh, hvor ville det være trist, hvis vi troede, at døden afsluttede vores livsforløb. Hvis vi ikke havde nogen mulighed for at udvikle os yderligere, når livets indsats på jorden var afsluttet, ville der kun være lidt, der ville inspirere os til at leve her, som vi bør. Den viden om, at alt det gode, vi udfører her, og al den udvikling, som vi gennemgår, forøger vores lykke for evigt og opmuntrer os til at yde vores bedste.²⁴

Vi nærmer os alle hastigt det tidspunkt, hvor vi bliver kaldt til den anden side. Hvis vi ikke forstår, at der er et fremtidigt liv, hvis vi ikke indser, at der findes noget mere end den påvirkning, vi indtil nu har fået, hvis der kun var forfængelighed og livets afveksling for os at leve for, forekommer det mig, at der ville være mange, der ville blive trætte i den kamp, eksistensen her kræver. Men i sin nåde har vor himmelske Fader betænkt os de mest vidunderlige gaver, menneskeheden kan få.²⁵

Herren har velsignet os med en kundskab om, at han lever og har et legeme, og at vi er skabt i hans billede. Vi tror ikke på, at han er en slags eksistens, eller at han er ubegribelig. Hvis I har fået det vidnesbyrd, der er kommet til mig, og ved, ligesom jeg ved, at vor himmelske Fader har åbenbaret sig for menneskenes børn, at han er en personlig Gud, at vi er skabt i hans billede, at vores ånd er avlet fra ham, at han har givet os mulighed for at bo på jorden for at modtage et fysisk tabernakel, så vi kan blive beredte til at vende tilbage til hans nærhed og leve sammen med ham for evigt, siger jeg jer, at hvis I har fået den forsikring, da har I et fundament, hvorpå I kan bygge jeres tro. Fjern det fra jer, kundskaben om, at Gud virkelig lever, forsikringen om, at Jesus Kristus viste sig som Gud i kødet, fjern den forsikring, at der er en bogstavelig opstandelse fra de døde, og da vil I befinde jer i den tilstand, som vor Faders børn befinder sig i over hele verden, og jeg spørger jer, hvilken trøst er der så tilbage til jer? Disse er grundlæggende sandheder.²⁶

Der er flere af mine kære på den anden side, end der er her, og det varer ikke længe, før jeg også i livets naturlige gang modtager min indkaldelse til at gå videre. Jeg ser ikke frem til det tidspunkt med ængstelse eller sorg, men med håb og forsikring om, at den forandring, når den kommer, er for at få større lykke og flere fordele, som vi ikke kan kende i jordelivet.²⁷

Når vi forstår, at døden kun er et af de skridt, som Guds børn skal tage undervejs i evigheden, og at det er ifølge hans plan, frarøver det døden sin brod og bringer os ansigt til ansigt med det evige livs virkelighed. Det har været mange familiers lod at sige midlertidigt farvel til dem, de elsker. Når sådanne dødsfald forekommer, forstyrrer de os, hvis vi lader dem gøre det, og bringer således stor sorg ind i vores liv. Men hvis vore åndelige øjne kunne åbnes og vi kunne se, er jeg sikker på, at vi ville blive trøstet, med det, vore øjne ville skue. Herren har ikke efterladt os uden håb. Tværtimod har han givet os al mulig forsikring om evig lykke, hvis vi vil tage imod hans råd og vejledning, mens vi er her på jorden.

Det er ikke en forgæves drøm. Disse er kendsgerninger. Til jer, der er medlemmer af Jesu Kristi Kirke, er dette en enkel historie, men den er sand. Der er hellige skrifter, som vor himmelske Fader har anbragt inden for vores rækkevidde, som lærer os, at vi lever evigt … Herren har givet os disse oplysninger i al tydelighed, og dybt i mit hjerte takker jeg ham for den kundskab, han har givet os om, at de, der sørger, kan trøstes, og at vi selv kan forstå vores formål med at være her. Hvis de, der er gået bort, kunne tale til os, ville de sige: »Videre fremad, fremad mod det mål, der bringer os evig lykke sammen.« Gør det, Herren ønsker, I skal gøre, så går I ikke glip af noget, der er umagen værd. Men derimod vil I konstant samle jer skatte i himlen, hvor møl og rust ikke kan fortære eller tyve bryde ind og stjæle (se Matt 6:19-20).

Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at jeg ved, at vi lever et evigt liv, og at dødens midlertidige adskillelse … blot er et af skridtene langs med vejen mod den evige fremgang og resulterer til sidst i lykke, hvis vi er trofaste²⁸ (se forslag nr. 6 på s. 74).

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Find yderligere hjælp på s. v-vii.

Tænk på et tidspunkt, hvor du har prøvet at trøste nogen efter et dødsfald af en elsket person, mens du læser »Fra George Albert Smiths liv« (s. 65-67). Hvad var det, der bragte præsident Smith trøst?
Præsident Smith fortalte, at »det[te liv] blot er en del af evigheden« (s. 67). Hvad betyder det for dig? Hvordan kan vores forståelse af dette princip påvirke vore beslutninger?
Studér det delafsnit, der begynder på s. 67. Hvordan adskiller lærdommene i dette delafsnit sig fra verdens lærdomme om livets formål? Hvilke oplevelser har vi i jordelivet, som kan hjælpe os med at »tage del i guddommens egenskaber«?
Gennemgå det delafsnit, der begynder på s. 67, især de fire sidste afsnit. Hvorfor er stræben efter verdens ting ligesom at have »grebet efter selve den boble, der er forsvundet«?
På s. 71 henviser præsident Smith til viden om opstandelsen i L&P 88. Hvad lærer vers 14-17 og 28-33 dig i dette afsnit om opstandelsen? Hvilke effektive måder er der at undervise børn om opstandelsen på?
Studér det delafsnit, der begynder på s. 71. Hvilke af livets prøvelser bliver lettere at bære takket være dit vidnesbyrd om de principper, der undervises om i det delafsnit?

Skriftstedshenvisninger: 1 Kor 15:12-26, 35-42, 53-58; 2 Ne 9:6-13; Alma 12:24; 28:12; L&P 93:19-20, 29-34; 130:18-19; Abr 3:24-26

Til underviseren: »Bed deltagerne om at vælge et delasfnit, de er interesseret i og læse det for sig selv. Opfordr dem til at samles i grupper på to eller tre personer, der valgte det samme delafsnit, og tal om det, de lærte« (fra s. vii i dette hæfte.

»Jeg er taknemlig for, at vi her i de sidste dage har fået åbenbaret og gjort klart, at dette liv ikke er slutningen, at det blot er en del af evigheden.«

»Det … som er meget mere værd end alt andet, er muligheden for at opnå evigt liv … [med jeres] sønner og døtre, ægtemænd og hustruer.«

»Frelserens … opstandelse var menneskehedens første forsikring om, at også vi skal komme frem fra graven.«