Sjov og lykke
Vi kan føle lykke hver dag i vores liv ved de små ting, vi gør, og vi er fuldstændig lykkelige, når vi holder en kærlig Guds befalinger.
For omkring fire måneder siden fik jeg til at opgave at tjene i Bogota i Colombia og flyttede dertil. En dag, mens jeg prøvede at finde vejen til mit nye ward, stoppede jeg ved en park for at spørge om vej.
Jeg kunne se en masse familier, der nød en dejlig, solrig morgen. Jeg stod der et stykke tid og så på børnene, mens de muntert legede i parken. De havde en særlig glød i deres ansigt, deres kinder var røde af solen og af at løbe rundt og lege sammen. De var alle sammen meget venlige mod hinanden.
Jeg kunne se, at de virkelig havde det sjovt. Da jeg kiggede nærmere på dem, indså jeg, at de ikke blot havde det godt sammen, men disse rene, små børn var oprigtigt lykkelige.
Senere, da jeg kørte hen til kirkebygningen, gik mine tanker tilbage til det tidspunkt, hvor jeg var blevet døbt ind i Kirken. En af mine gamle venner kom hen til mig og spurgte, hvad jeg havde fundet så anderledes der. Jeg svarede: »Jeg har fundet sand lykke.« Hvortil han svarede: »Der findes ikke noget, der hedder sand lykke – kun lykkelige øjeblikke.«
Jeg forstod, at min gode ven ikke kendte forskellen mellem sjov og lykke. Hvad han kaldte »lykkelige øjeblikke« var faktisk de øjeblikke, hvor han havde det sjovt. Hvad han ikke vidste dengang var, at lykke er meget mere end bare sjov. Sjov er et flygtigt øjeblik, men lykke er vedvarende.
Mange mennesker i denne verden forstår ikke forskellen mellem sjov og lykke. Mange forsøger at finde lykke ved at have det sjovt, men de to ord har forskellige betydning.
Jeg slog dem op i leksikonet for at finde ud af, hvad de hver især betød. Sjov er leg, fornøjelse, munterhed, lystighed, en kilde til nydelse, morskab, at opføre sig muntert, kådhed, ofte en støjende aktivitet og drillende. Lykke er glæde, fryd og tilfredshed.
Jeg blev belært om, efter at jeg var blevet medlem af Kirken, at der i sandhed er stor forskel på sjov og lykke. Jeg lærte, endda før min dåb, at Herren har en frelsesplan for alle sine børn (se 2 Nephi 2:9). Efter denne plan, afhængig af hvad vi udretter her på jorden, skal vi vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed og bo hos ham for evigt i en tilstand af evig lykke.
Både sjov og lykke er godt, men lykke er sandelig mest værd at søge. Lykke kan også omfatte sjov, men sjov alene vil ikke sikre os sand lykke.
I Lukas, kapitel 15, finder vi lignelsen om den fortabte søn. I denne lignelse beder den yngste søn sin far om at give ham sin del af arven. Det gør faderen, og den unge mand drager ud i verden søgende efter, hvad han troede var sand lykke. Han begynder med at have det sjovt, og så længe han har penge, lever han omgivet af mange mennesker, som hævder at være hans venner. Da hans formue fuldstændig er bortødslet til al det sjov, han havde haft med sine såkaldte venner, vender de alle sammen ryggen til ham, og han er efterladt uden en øre. Han gennemgår så megen lidelse og skuffelse. Han begynder at arbejde med at fodre svin for en mand, og da han sulter, prøver han at spise de bønner, som svinene spiste. Han tænker på sin fars daglejere, der har mere end nok brød at spise, og han har ikke noget at spise.
Han beslutter sig for at vende hjem til sin fader og bede ham om et job som en af hans daglejere. Han vender hjem, angergiven over alt det, han har gjort, og hans far, en retfærdig mand, hilser ham som en kær søn. Han forstår endelig, at sand lykke var der, i det enkle liv sammen med sin familie.
Alle, der søger fuldstændig lykke, kan finde det i Jesu Kristi evangelium, som der bliver belært om i hans kirke. Med Kristi lærdomme bliver vi belært om, at vi kan være en del af den store plan for lykke, som han har forberedt for alle os, hans sønner og døtre. Når vi holder hans befalinger, bliver vi velsignet og kommer til at kende sand lykke. Vi lærer, at lykke kommer af at gøre små ting, der opbygger os, der øger vores tro og vidnesbyrd. Små ting, som vi gør i vores dagligdag, såsom:
Vi er lykkelige når vi beder hver morgen og hver aften, når vi kan føle, at Herren hører os og altid er villig til at velsigne, tilgive og hjælpe os. Vi er lykkelige, når vi føler Helligåndens tilskyndelser i vores liv – som når vi føler Ånden, når vi skal træffe vigtige beslutninger i livet. Vi er lykkelige, når vi tager hjem efter en stresset og trættende dag på arbejdet til vores families arme, når de udtrykker deres kærlighed til og påskønnelse for os. Vi er lykkelige for at tale med vore børn, at nyde familien, at samles til familieaften. Kort sagt, vi kan føle lykke hver dag i vores liv ved de små ting, vi gør, og vi er fuldstændig lykkelige, når vi holder en kærlig og omsorgsfuld Guds befalinger.
Sand lykke kommer af at overholde Guds befalinger. Vi bliver belært i 2 Nephi 2:25, at »Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde«, eller med andre ord være lykkelige.
Jeg har været vidne til denne lykke i mange af Kirkens medlemmers liv. For flere uger siden havde jeg til opgave at præsidere over en stavskonference i Cali i Colombia. Der mødte jeg en ganske særlig ung mand, der er medlem af Kirken, og som er et godt eksempel på betydningen af sand lykke.
Han hedder Fabián. Hans familie tilhører Kirken, og han lærte om frelsesplanen, da han bare var en lille dreng. I 1984, da Fabián var 3 år gammel, boede hans familie i et hus tæt på en stor og travl vej. På den vej kørte der mange bybusser.
En dag fandt den lille Fabián lågen åben, han prøvede at krydse vejen og blev ramt af en bus. Takket være vor himmelske Faders godhed overlevede Fabián uheldet. Hans forældre bragte ham til tre forskellige hospitaler, der sagde, at de ikke kunne behandle ham. De fortsatte med at søge efter hjælp, og da de endelig fik ordentlig lægehjælp, var prognosen ikke særlig god. Efter at han havde gennemgået mange operationer, fortalte lægerne familien, at skaden på hans fødder og ben var så omfattende, at de måtte amputere hans højre ben for at redde ham.
Lille Fabián begyndte så et anderledes liv uden et af sine ben. Han lærte langsomt at kontrollere sin kropsbalance og at gå ved hjælp af krykker. Han gik i skole og fik støtte af sine lærere og venner. Nogle mennesker plejede at gøre nar af ham, men han lærte hurtigt ikke at tage sig af deres drillerier.
Han ønskede at deltage i alle fysiske aktiviteter og gjorde det ofte. Selvom det var svært at vinde, var han altid modig og parat til at deltage.
Fabián tjener for tiden som rådgiver i Unge Mænds præsidentskab i sin stav. Han deltager i institut og er aktiv i elevrådet Han spiller basketball og fodbold. Han spiller også bordtennis med sine venner fra institut. Han kører på cykel og gør alt, hvad en ung mand kan gøre. Han arbejder som frivillig med at undervise i engelsk på en stiftelse, der tager sig af fattige børn.
Fabián ønsker at tjene sine medmennesker og Gud med al sin styrke. Han har et smilende ansigt og er altid parat til at hjælpe nogen i nød. Fabián er i sandhed en lykkelig, ung mand. Med en overvældende styrke, der kommer fra hans tro på og tillid til Gud, er Fabián et stort eksempel for indbyggerne i hans hjemby.
Hans lykke kommer af at stræbe efter at leve værdigt hver dag og at adlyde Guds befalinger. Han minder mig om et skriftsted i Mosiah 2:41: »Endvidere ønsker jeg, at I vil tænke på deres velsignede og lykkelige tilstand, der holder Guds bud. Thi se, de blev velsignet i alle ting, både timelige og åndelige, og dersom de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen for at bo hos Gud i evigvarende salighed. O, husk på, husk på, at disse ting er sande, thi Gud Herren har talt dem.«
Hvis vi er lydige mod Guds befalinger, vil vi leve lykkeligt i al evighed. Herren sagde i Alma 41:10, at »ugudelighed har aldrig været lykke«.
Som en af Guds tjenere og som medlem af hans kirke indbyder jeg jer til at være oprigtigt lykkelige ved at give agt på hans ord, ved at efterleve hans befalinger og ved at adlyde hans levende profeters ord.
Jeg ved, at en af de faktorer, der i høj grad påvirker vores lykke, er at lytte til de levende profeters råd, som belærer os i denne kirke.
Jeg har et vidnesbyrd om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, vores Frelser og Forløser. Han gav sit dyrebare liv for hver enkelt af os. Jeg ved, at Joseph Smith er Guds profet. Det ved jeg af hele mit hjerte. Jeg ved, at Mormons Bog er Guds ord, og at den kan føre os til lykkens stier.
Jeg ved, at præsident Gordon B. Hinckley er Guds profet i dag, og at han med kærlighed og tålmodighed underviser i, hvordan vi kan blive lykkelige i dette liv og i det liv, der kommer.
Disse ting er en del af mit vidnesbyrd om sandheden, og jeg deler det med jer, mine brødre og søstre i Jesu Kristi navn. Amen.