2002
Julie Bangerter Beck Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab
November 2002


Julie Bangerter Beck
Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab

Vi måtte finde en måde at hjælpe vore børn med at lære at arbejde,« siger søster Julie B. Beck, som netop er opretholdt som førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab. »Vi havde ikke en gård, så de kunne ikke malke køer. Musik var vores ko.«

På samme måde som hendes egne tre børn har lært at arbejde ved at øve sig på klaveret, så lærte søster Beck glæden ved at arbejde og tjene ved at vokse op midt i en børneflok på 11. Søster Beck blev født den 29. september 1954 som datter af William Grant og Geraldine Hamblin Bangerter, voksede op i Granger i Utah og i São Paulo i Brasilien, hvor hendes far var missionspræsident.

Søster Beck har fået eksamen fra Brigham Young University i familiestudier. Hun giftede sig den 28. december 1973 med Ramon P. Beck i templet i Salt Lake City. De bor i Alpine i Utah og har to døtre, en søn og tre børnebørn. Søster Becks yndlingsbeskæftigelse er at være sammen med sin familie. »Vore børn er vore bedste venner,« siger hun.

Søster Beck har haft adskillige kaldelser i Hjælpeforeningen og i Unge Piger, men hun har en plads i sit hjerte for Kirkens unge piger, og anerkender den rolle, som hårdt arbejde og tjeneste spiller i deres åndelige udvikling.

»Jeg har stadig min skulderrem fra mine år som bikubepige,« siger søster Beck, der nævner et program i Kirken fra sin ungdom. »Jeg holdt meget af at opnå alle mine Unge Pigers belønninger.«

Hun bærer denne entusiasme med sig til Kirkens nuværende program for unge piger – Personlig Fremgang. Hun tjente i Unge Pigers hovedbestyrelse og har arbejdet med revisionen af programmet Personlig Fremgang.

»Jeg tror, Personlig Fremgang hjælper en ung pige med at forstå og i praksis holde sin dåbspagt,« siger søster Beck. »Og jeg tror, at hvis hun forstår samt holder sin dåbspagt, vil hun være rede til at indgå og holde templets pagter.