2002
At være fri for tunge byrder
November 2002


At være fri for tunge byrder

I må stole på, at Frelseren har givet sit liv for, at I kan foretage de nødvendige ændringer i jeres liv; ændringer, der vil bringe fred.

Mange af jer lider unødvendigt ved at bære tunge byrder, fordi I ikke åbner jeres hjerte for Herrens helbredende kraft. Må dette budskab anspore jer til at føle Helligåndens tilskyndelser til at foretage de ændringer, der vil føre til, at I bliver fri for tyngende byrder. Frelseren har lovet: »… jeg vil … lette byrderne, der er lagt på jeres skuldre, så at I ikke kan mærke dem … Og det vil jeg gøre, for at I kan … vide med vished, at jeg Gud Herren kommer til mit folk i nødens stund.«1 Jeg vil først tale til jer, der lider på grund af jeres egne forkerte valg, og så vil jeg komme med forslag til jer, der er forpinte på grund af, hvad andre har gjort mod jer.

Over for mig sad en fortvivlet mand, han havde ansigtet gemt i hænderne og hulkede på grund af de uundgåelige konsekvenser af gentagen overtrædelse af Guds bud. Han sagde forpint: »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er følelsesmæssigt presset. Jeg er træt af at løbe fra mine problemer. Der er ingen fred, ingen glæde. Når jeg beder, er der ingen der lytter. Hvad nytter det?«

Jeg har kendt ham i lang tid. Hans forældre og andre har uden større succes forsøgt at vejlede ham. Han er på grund af sine valg kommet væk fra de sandheder, der kunne hjælpe ham. Han har ikke udviklet tro på Mesteren ej heller på bønnens magt. Hans beslutninger er baseret på, hvad der hurtigt kunne tilfredsstille hans lyster. Han enten ignorerer problemer eller lyver om dem. Han har manipuleret forældrenes og vennernes gavmildhed i forsøg på hurtigt at løse udfordringerne. Han vurderer ikke konsekvenserne af beslutningerne i dag på livet i morgen.

Mens mit hjerte blødte for ham, indså jeg, at han ikke ser verden, som den virkelig er – et sted med fred og glæde, med sande venskaber, hvor tro på Jesus Kristus og lydighed mod hans belæringer indbyder Helligånden til at tilskynde os til rigtige beslutninger. Han lever i omgivelser, der er domineret af Satans indflydelse. Han har ikke fulgt fornuftige råd, for i hans verden kan han ikke se, hvordan det på nogen måde ville kunne fungere for ham. Dette fordrejede syn på verden er virkelighed for ham. Den blev skabt, da han faldt for den underfundige fristelse: »Gør det bare. Prøv det. Der er ingen, der får det at vide. Det er dit liv. Lev det, som du gerne vil. De kan ikke tvinge dig. Du har din handlefrihed.«

Disse tilskyndelser og det forbudtes tiltrækning førte ham ned af en sti, der syntes betagende tillokkende. Han blev ført på lystens og begærets bølgetop uden at ænse konsekvenserne, indtil det uundgåelige, knusende møde med Guds love. Det medførte smerte, anger og beklagelse. Så kom Satan med en anden vejledning. »Der er ingen vej tilbage. Du kan lige så godt blive ved med at gøre, det du gør. Det er håbløst at prøve at ændre dig.« Han kan på grund af sine synder ikke se en vej ud af sine nederlag. Han vil ikke i sine nuværende omgivelser se de nødvendige værktøjer til et nyt liv. Hans tragiske, begrænsede verden er blevet skabt af overtrædelse af evig lov, tilskyndet af et ønske om et hurtigt svar.

Befinder I jer i en lignende situation? Har I lavet noget, som I ønsker, I ikke havde gjort? Er det svært for jer at se en løsning på jeres problemer? Synes det som om, at der er en tyngende, knusende vægt, der altid er der, lige meget hvor meget I forsøger at ryste den af? Under indflydelse af mægtige følelser eller stimulanser, kan det være I har perioder, hvor der synes at være lindring. Men i de stille, eftertænksomme stunder, der uundgåeligt kommer indser I, at jeres liv ikke er sådan, som I gerne vil have det. I beklager jer måske offentligt over, at jeres venner og endda Herren har forladt jer, men når I ærligt overvejer det, indser I, at det er jer, der har forladt dem. Beslut jer nu til at finde vejen tilbage til den forfriskende fred og glæde, der kan erstatte syndens flygtige fornøjelser og den efterfølgende kval og tomhed. I har bekræftet, det som skriften siger: »… ugudelighed har aldrig været lykke.«2 Opnå vedvarende glæde nu fra et rent og meningsfuldt liv.3

Jeg ved, at I kan undslippe den ondes kontrollerende indflydelse og de undertrykkende lænker, der binder jeres liv. Den lindring vil kræve, at I accepterer en løsning, der sikkert forekommer jer fremmed i forhold til jeres nuværende, personlige oplevelser. Det vil kræve, at I udøver tro på en Fader i Himlen, der elsker jer. Selvom I måske ikke nu forstår hvorfor, må I stole på, at Frelseren har givet sit liv for, at I kan foretage de nødvendige ændringer i jeres liv; ændringer, der vil bringe fred og den flygtige succes, der altid synes uden for vores rækkevidde. Tro på, at I kan overvinde de trykkende omgivelser, som I lever i ved at have tillid til, at der er en bedre måde. I skal søge hjælp fra andre, som forstår og lever på den bedre måde, selv om I ikke kan se det nu. Det vil kræve, at I lærer og adlyder Herrens belæringer. Når I først har forpligtet jer til den forandring, vil I finde ud af, at det ikke er så svært, som det kan synes nu.

Vor medfølende Fader i Himlen medtog bevidst den smertefulde konsekvens af synd i sin store plan for lykke, for at I ikke ville følge den tragiske vej i livet. En synder lider ikke kun i dette liv, men synder, der ikke er blevet tilgivet ved oprigtig omvendelse, vil føre til kvaler på den anden side af sløret.4

Satan stræber efter at overbevise én om, at synder kan skjules fra andre, men det er alligevel ham, der er skyld i, at de bliver afsløret i de mest kompromitterende omstændigheder. Hans mål er at trælbinde Guds børn. Alle hans lokkende, besnærende fristelser har som deres formål at ødelægge den enkelte. Faktisk har enhver af os behov for konstant at omvende os og adlyde, så at Frelserens gave vil tilfredsstille retfærdighedens krav for selv vore små fejl og undladelser.

Frelseren vil påtage sig konsekvenserne af jeres synd, hvis I omvender jer nu. Hvis det ikke bliver gjort i tide, så vil I selv komme til at lide for dem.

Opsøg jeres biskop. Han vil vise jer, hvordan I skal omvende jer og vil hjælpe jer med at gøre det. Når I beder og handler, vil I blive ledt til andre, der vil støtte jer.5 Omvendelse er en renselsesproces. Det er svært, men det har en ende, en herlig ende med fred og fornyende tilgivelse og miraklet ved en ny begyndelse. Bekendelse af upassende handlinger er et vigtigt trin, men det er ikke fuldstændig omvendelse. Jeres biskop vil omhyggeligt forklare, hvad I skal gøre. Jeg vil nævne to aspekter ved omvendelse, som bringer stor, helbredende kraft. En af dem findes i Mesterens erklæring:

»Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med den ringeste eftergivenhed.

Dog skal den, der omvender sig og holder Herrens befalinger, tilgives.«6

Det skriftsted understreger, at Herren ikke kan tillade synd, men han vil tilgive den angrende synder på grund af hans fuldkomne kærlighed. Det belærer også om, at ikke alene er det vigtigt at holde et bud, man har brudt, men ved at adlyde alle budene vil man opnå yderligere kraft og støtte i omvendelsesprocessen.

Et andet vigtigt aspekt ved omvendelse er at anerkende Frelserens rolle gennem hans forsoning. Det er i sandhed selve den forsoning, der gør omvendelse mulig. Når I beder og overvejer Jesu Kristi rolle som jeres Frelser og Forløser, vil I opnå stor motivation og opmuntring som vil hjælpe jer til at omvende jer. Følg Almas eksempel:

»… jeg [var] i den bitreste kval og sjæleangst; og først da jeg råbte til den Herre Jesus Kristus om nåde, fik jeg forladelse for mine synder. Men jeg råbte til ham og fik fred i sjælen.

… Jeg har sagt dig dette, for at du kunne lære visdom, så du kunne lære … at der ikke er nogen anden vej og heller ikke noget andet middel, hvorved man kan blive salig, uden i og ved Kristus. Han er verdens liv og lys.«7

I vil blive hjulpet ved at studere den storslåede forklaring i Mormons Bog, hvor Alma råder sin vildfarne søn Corianton om behovet for omvendelse, og hvordan det kan opnås.8 Gennem tillid til saliggørelsens store plan og Frelserens evne til at opfylde sine løfter, kan syndens mørke blive fejet bort og glæden ved et værdigt liv komme tilbage sammen med ens kæres tillid, når det bliver opnået på Herrens måde. Giv ikke andre skylden for jeres fejltagelser. Omvend jer ydmygt, for det står skrevet: »Han hengiver sig selv som et sonoffer for synd for at fyldestgøre loven for alle dem, som har et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, og for ingen andre kan loven fyldestgøres.«9 Beslut jer for at omvende jer nu.

I bærer måske på en tung byrde af sårede følelser over for en anden, der alvorligt har fornærmet jer. Jeres reaktion på denne fornærmelse kan have forvrænget jeres forståelse, så at I føler jer retfærdiggjort, når I venter på, at den person skal bede om tilgivelse, så smerten kan forsvinde. Frelseren jog enhver tanke om det bort, da han befalede:

»Derfor siger jeg jer, at I skal tilgive hinanden; thi den, som ikke tilgiver sin broder hans synder, står fordømt for Herren; thi på ham hviler en større synd.

Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, men af jer forlanges det, at I tilgiver alle mennesker.«10

Bær ikke fornærmelsens byrde mere. Bed oprigtigt den, der har fornærmet jer, om tilgivelse, selv når I synes, at I ikke har gjort noget forkert. Den bestræbelse vil helt sikkert give jer fred og vil sandsynligvis begynde helbredelsen af alvorlige misforståelser.

Hvis I selv er fri for alvorlig synd, så lid ikke unødigt konsekvenserne af andres synd. Som hustru, ægtemand, forælder eller en kær, kan I have medfølelse med en, der er i bitterheds galde på grund af synd. Men I skal dog ikke påtage jer en følelse af ansvar for disse handlinger. Når I har gjort, hvad der er rimeligt for at hjælpe en I holder af, så læg byrden for Frelserens fødder. Han har inviteret jer til at gøre det, så at I kan blive fri for formålsløs bekymring og depression.11 Når I gør det, vil I ikke alene finde fred, men vil vise jeres tro på Frelserens magt til at løfte syndens byrder fra en kær gennem hans omvendelse og lydighed.

Nu til jer, der er blevet skrammet af misbrugets grimme synd. Mentalt, fysisk og seksuelt misbrug kan medføre alvorlige, varige konsekvenser, medmindre det bliver helbredt af Herren. De kan omfatte frygt, depression, skyld, selvhad og en dyb mangel på tillid til andre, som udgør en barriere for helbredelse. Det misbrug, som blev påført jer, er resultat af en andens uretfærdige angreb på jeres moralske handlefrihed mod jeres vilje. I retfærdighed har Herren sørget for en måde at overkomme misbrugets destruktive konsekvenser på. Lindringen kan begynde med råd fra forældre, præstedømmeledere og, når der er behov for det, hjælp fra kvalificerede professionelle. Men I behøver ikke opleve livslang terapi. Fuldstændig helbredelse vil komme gennem jeres tro på Jesus Kristus og hans magt og evne til, gennem forsoningen, at helbrede de uretfærdige og ufortjente ar. I synes måske, at det er svært at tro på med jeres nuværende følelser. Jeg har været vidne til, hvordan Frelseren har helbredt selv svære tilfælde af misbrug på den måde. Overvej forsoningens magt.12 Bed om at forstå, hvordan den kan helbrede jer.13 Søg biskoppens hjælp, så Herren kan frigøre jer fra en byrde, I ikke selv har skabt.

Til slut, hvis I har følt tilskyndelser til at blive fri for byrder forårsaget af jer selv eller andre, er disse tilskyndelser en opfordring fra Forløseren. Handl ud fra dem nu. Han elsker jer. Han gav sit liv, så I kan være fri for unødige byrder. Han vil hjælpe jer med at gøre det. Jeg ved, at han har magten til at helbrede jer. Begynd nu. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Mosiah 24:14.

  2. Alma 41:10.

  3. Se L&P 82:10.

  4. Se L&P 19:4, 15-24.

  5. Se Harold B. Lee, Stand Ye in Holy Places, 1974, s. 220-221; se også Spencer W. Kimball, Tilgivelsens mirakel, 1975, s. 159-170; 179-190; 299-316.

  6. L&P 1:31-32, fremhævelse tilføjet.

  7. Alma 38:8-9.

  8. Se Alma 39-42.

  9. 2 Nephi 2:7; se også Sl 34:19.

  10. L&P 64:9-10; se også Mark 11:25-26; Luk 6:37; Mosiah 26:29-32; 3 Nephi 13:14-15.

  11. Se Matt 11:28-30.

  12. Se John Taylor: The Mediation and Atonement, 1882.

  13. Se Richard G. Scott: »Helbredelse af de tragiske ar fra misbrug,« Stjernen, juli 1992, s. 32.