Den bedste generation af missionærer

Ældste M. Russell Ballard

De Tolv Apostles Kvorum

Vi kalder på jer – vore unge brødre i det Aronske Præstedømme, til at rejse jer, lev op til jeres muligheder og vær fuldt forberedt til at tjene Herren.

I en af de mest stærke og belærende beretninger fra Mormons Bog, havde Ammons folk indgået en pagt om aldrig igen at gribe til våben for at udgyde blod. Men »da de så den fare og de mange lidelser og trængsler … som nephiterne udstod for deres skyld, blev de rørt af medlidenhed og ønskede at gribe til våben til forsvar for deres land« (Alma 53:13). Helaman og hans brødre overtalte dem til at ære deres pagt med Herren.

Skriften fortæller os ikke, hvem der først påpegede, at deres sønner ikke havde indgået den samme pagt, som deres forældre havde. Jeg kan godt lide at forestille mig, at det var en af de unge mænd, som foreslog muligheden for, at han og hans fæller kunne tillades »at gribe til våben … og de kaldte sig nephiter.

Og de indgik en pagt om at ville kæmpe for nephiternes frihed og forsvare landet … selv om de måtte bøde for det med livet« (Alma 53:16-17).

Dette var en usædvanlig opgave for en gruppe af 2000 unge mænd, men de var usædvanlige, unge mænd. Ifølge skrifterne »var de overmåde stærke og virksomme, tapre og modige, men det var ikke alt – det var mænd, der til enhver tid var pålidelige i alt, hvad der blev dem betroet.

Ja, det var sandhedskærlige og ordentlige mænd, thi de var blevet belært om at holde Guds bud og vandre retskaffent for ham« (Alma 53:20-21).

Resten af beretningen fortæller, hvordan disse unge mænd stred tappert mod den meget ældre og mere erfarne lamanitiske hær. Ifølge deres leder Helaman »kæmpede de ligesom med Guds kraft … og de faldt over lamaniterne med sådan en mægtig kraft, at de virkelig indgød dem skræk; og af denne grund overgav lamaniterne sig som krigsfanger« (Alma 56:56).

Forestil jer det! Disse uerfarne, unge mænd var så åndeligt og fysisk forberedte og så stærke, at de skræmte deres fjender til at overgive sig! Selv om alle de 2000 unge mænd på et eller andet tidspunkt blev såret i kampen, blev ikke en eneste dræbt (se Alma 57:25). Igen citerer jeg Helaman: »Og vi tilskriver det med rette Guds vidunderlige magt på grund af deres store tro på det, der var blevet dem lært, nemlig at der var en retfærdig Gud og at den, der ikke tvivlede, ville blive bevaret ved hans vidunderlige magt« (Alma 57:26).

Brødre – i dag kæmper vi en kamp, som på mange måder er mere farefuld, mere fyldt med fare end kampen mellem nephiterne og lamaniterne. Vores fjende er snu og opfindsom. Vi kæmper mod Lucifer, faderen til al løgn, fjenden af alt som er godt, retfærdigt og helligt. Vi lever i sandhed i den tid, som Paulus profeterede om: »For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemmelige, spottere,

ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode,

… de vil elske nydelser højere end Gud;

i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!« (2 Tim 3:2-5).

Lyder det bekendt, brødre? For mig lyder det som en time af den bedste sendetid på tv.

Dette er en »farefuld tid.« Vi kæmper bogstavelig talt for menneskenes sjæle. Fjenden er utilgivende og uforsonlig. Han tager evige gidsler med en alarmerende hastighed. Og han viser ingen tegn på overgivelse.

Selvom vi er oprigtigt taknemmelige for alle de mange medlemmer af Kirken, som gør et stort stykke arbejde i kampen for sandhed og ret, må jeg ærligt sige jer, at det stadig ikke er nok. Vi har brug for meget mere hjælp. Og ligesom Ammons folks kom til deres sønner for forstærkninger i kampen mod lamaniterne, kommer vi til jer – mine unge brødre i det Aronske Præstedømme. Vi har brug for jer. Ligesom Helamans 2000 unge krigere, er I også de åndelige sønner af Gud, og I kan også blive fyldt med kraft til at opbygge og forsvare hans rige. Vi har brug for, at I værdigt indgår pagter, akkurat som de gjorde. Vi har brug for, at I samvittighedsfuldt er lydige og trofaste, ligesom de var.

Vi har lige nu brug for den største generation af missionærer i Kirkens historie. Vi har behov for værdige, kvalificerede, åndeligt energiske missionærer, der ligesom Helamans unge krigere er »overmåde stærke og virksomme, tapre og modige« og som er »pålidelige i alt, hvad der [bliver] dem betroet« (Alma 53:20).

Lyt til disse ord mine unge brødre: Tapper. Modig. Stærk. Virksom. Pålidelig. Vi har ikke brug for åndeligt slappe og halv-engagerede unge mænd. Vi har ikke brug for, at I bare udfylder en rolle; vi har brug for hele jeres hjerte og sjæl. Vi har behov for levende, tænkende og lidenskabelige missionærer, som ved, hvordan man lytter til og reagerer på Helligåndens hvisken. Dette er ikke tiden for åndelige svæklinge. Vi kan ikke sende jer på en mission for at blive genaktiveret, omvendt eller for at modtage et vidnesbyrd. Det har vi simpelthen ikke tid til. Vi har brug for, at I er fulde af »tro, håb, barmhjertighed og kærlighed og [har] øjet alene henvendt på Guds ære« (L&P 4:5).

Som en Herrens Jesu Kristi apostel kalder jeg på jer alle til at begynde lige nu – i aften – til at være fuldt ud og fuldstændigt værdige. Beslut og forpligt jer over for jer selv og over for Gud til, at I fra dette øjeblik med flid vil bestræbe jer på at holde jeres hjerte, hænder og sind rene og uplettede fra enhver form for moralsk overtrædelse. Beslut jer for at undgå pornografi, præcis som I ville undgå den mest snigende sygdom, for det er lige, hvad det er. Beslut jer for totalt at afstå fra tobak, alkohol og narkotika. Beslut jer for at være ærlige. Beslut jer for at være gode borgere og overhold de love, der gælder i det land, I bor i. Beslut jer for, at I fra i aften aldrig vil besudle jeres krop eller bruge sprog, der er vulgært og uværdigt for en bærer af præstedømmet.

Og det er ikke alt, vi forventer af jer, mine unge brødre. Vi forventer, at I har en forståelse og et solidt vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium. Vi forventer, at I arbejder hårdt. Vi forventer, at I vil indgå og holde pagter. Vi forventer, at I vil være missionærer, som står mål med vores ærefulde budskab.

Disse standarder er høje. Det forstår vi godt – men vi undskylder ikke for dem. De afspejler Herrens standarder for, at I kan modtage det Melkisedekske Præstedømme, komme i templet, tjene som missionærer og for at være retfærdige ægtemænd og fædre. Der er intet nyt i dem, intet I ikke har hørt før. Men i aften kalder vi på jer – vore unge brødre i Det Aronske Præstedømme, til at rejse jer, lev op til jeres muligheder og vær fuldt forberedt til at tjene Herren.

Mange af jer er allerede på dette spor, og vi anerkender jeres værdighed og beslutsomhed. For de af jer, som ikke er – lad så i aften være begyndelsen på jeres forberedelsesproces. Hvis I mener, at I står tilbage i værdighed, så beslut jer for at lave de nødvendige ændringer – og begynd lige nu. Hvis I tror, at I har brug for at tale med jeres far eller jeres biskop om nogle af de synder, I måske har begået – så vent ikke – gør det nu. De vil hjælpe jer med at omvende og forandre jer, så I kan indtage jeres plads som medlem af den største generation af missionærer.

Forstå dette: Kravene til at tjene på en mission er blevet skærpet. Tiden for »omvend dig og tag afsted« missionærer er forbi. I ved godt, hvad jeg taler om – gør I ikke – mine unge brødre? Nogle unge mænd har den fejlagtige opfattelse, at de kan være involverede i synd og så omvende sig, når de bliver 18 1/2, så de kan tage på mission, når de er 19. Selvom det er sandt, at man kan omvende sig fra synd – så er man måske eller måske ikke kvalificeret til at tjene. Det er langt bedre at holde sig ren og tapper ved at gøre enkle ting som at –

• udvikle et meningsfyldt forhold til vor himmelske Fader baseret på bøn.

• holde sabbatsdagen hellig.

• arbejde og spare noget af sin løn op.

• betale en fuld og ærlig tiende.

• begrænse den tid man bruger på computerspil. Hvor mange I kan slå ihjel på ét minut i et computerspil, har ingen effekt på jeres evne til at blive en god missionær.

• give Herren mere af sin tid ved at studere skriften og opnå en forståelse for det vidunderlige budskab om genoprettelsen, som vi har til verden.

• tjene andre og dele sit vidnesbyrd med dem.

I fædre spiller en vigtig rolle i denne forberedende proces. Vi ved, at den vigtigste indflydelse til at hjælpe vore unge mænd med at forberede sig til at modtage det Melkisedekske Præstedømme, blive gift og være far kommer fra familien. Dersom jeres sønner forstår de basale præmisser for at blive en trofast far, vil de i sandhed være rede til at tjene som fuldtidsmissionærer. Uheldigvis afstår for mange fædre fra dette evige ansvar. I går måske ud fra, at biskopper og seminar, lærere og ledere i Søndagsskolen og Unge Mænd er bedre til at motivere og inspirere jeres sønner, end I selv er. Det er simpelthen ikke tilfældet. Selvom kirkeledere er vigtige for jeres sønners forberedelse til præstedømmet og mission, er Kirken en hjælp for jer. Den er ikke en erstatning for jeres inspirerende undervisning, vejledning og opdragelse.

Når vi derfor skærper kravene til jeres sønner for at tjene som missionær, betyder det også, at vi skærper kravene til jer. Hvis vi forventer mere af dem, betyder det, at vi også forventer mere af jer og jeres hustru. Husk, at Helamans 2000 unge krigere var trofaste, fordi »de var blevet belært om at holde Guds bud og vandre retskaffent for ham« (Alma 53:21) – og den belæring modtog de i deres hjem.

Nogle fædre synes ikke, at de kan tillade sig at stille spørgsmål om værdighed til deres børn. De synes, at det er biskoppens ansvarsområde alene. Fædre – I har ikke alene retten til at kende til jeres børns værdighed – men også ansvaret derfor. Det er jeres pligt at vide, hvordan jeres børn har det med hensyn til deres åndelige velbefindende og fremgang. I har brug for omhyggeligt at holde øje med de ting og bekymringer, de deler med jer. Stil jeres børn specifikke spørgsmål om deres værdighed og lad jer ikke nøjes med andet end specifikke svar.

Alt for ofte er vore biskopper nødt til at fortælle de unge, at de skal tale med deres forældre om deres problemer. Det burde gå den anden vej. Forældre bør følge så nøje med i deres børns liv, at de kender til deres problemer inden deres biskop gør. De bør rådføre sig med deres børn og gå med dem til biskoppen, dersom det er nødvendigt for en komplet omvendelse. Som guddommeligt udpegede dommere i Israel afgør biskoppen og stavspræsidenten værdigheden og afklarer anliggender på Kirkens vegne, men fædre, I har det evige ansvar for jeres børns åndelige velfærd. Indtag venligst jeres rette plads som rådgiver, vejleder og præstedømmeleder for at forberede jeres sønner til at bære det Melkisedekske Præstedømme og tjene som missionærer.

Lige et par ord til jer biskopper. Jeg ved, at der er mange unge mænd, som ikke har en trofast far i deres hjem. Brug i disse tilfælde Kirkens ressourcer og sørg for at disse aronske præstedømmebærere bliver undervist af brødre i det Melkisedekske Præstedømme, som kan hjælpe dem med at forberede sig til deres fremtidige tjeneste i præstedømmet. På jer biskopper og jer stavspræsidenter hviler ansvaret for kun at anbefale de unge mænd og kvinder, I vurderer som værende åndeligt, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt forberedte til at møde vore dages realiteter i missionærarbejdet. Brødre, døm med visdom og husk, at ikke enhver ung mand behøver at blive kaldet til at tjene væk fra hjemmet; nogle er bedst tjent med at tjene under jeres vejledning som wardsmissionærer.

Vi takker jer, som i øjeblikket tjener som fuldtidsmissionærer, for jeres indsats. I aften er et godt tidspunkt for hver enkelt af jer til at se nærmere på jeres indsats, og hvis I ikke lever op til disse standarder, vil jeres missionspræsident hjælpe jer med at foretage de nødvendige ændringer, så I hver især kan blive en effektiv og hengiven tjener for Herren Jesus Kristus.

Endeligt til jer, som allerede har tjent på en mission, husk venligst, at I blev afløst fra jeres missioner – men ikke fra Kirken. I brugte to år som repræsentanter for Herren Jesus Kristus. Vi forventer, at I altid ligner og handler som en af hans disciple. Lign det. Handl som det. Følg ikke verdslige trends og modeluner. I er bedre end det. Snublede I – så gør det nødvendige for at genvinde den åndelige balance. Grundlaget for lykke og fremgang efter jeres mission er mere eller mindre det samme, som det var på jeres mission; bed meget, arbejd meget og være lydig. Kridt skoene, og find en evig ledsager at dele livet med. Tjen sammen Herren og opdrag den næste »bedste« generation.

Mine brødre, jeg har talt ligefremt her til aften. Jeg håber, at I kan mærke den kærlighed og omsorg, der udstrømmer fra Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og andre kirkeledere, når vi beder jer om at forberede jer nu til at slutte jer til os i værket med at bringe velsignelsen ved det genoprettede evangelium til alle jordens folk. Hver eneste af jer er kostbar, og vi ønsker at det skal gå jer godt, og at I kan være trygge i dette slag, der står om vor Himmelske Faders børns sjæle. Må Gud velsigne jer med modet til »at være [tro] I alle ting« (Alma 53:20) og med indsigten til at forstå, hvem I er, og hvad Herren ønsker af jer. Det beder jeg om i Herren Jesu Kristi navn. Amen.