Var der ikke ti, der blev rene?
Hvis vi nogensinde på passende vis skal vise vor himmelske Fader taknemmelighed, skal vi gøre det med hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke.
Da præsident Thomas S. Monson bad de nye medlemmer af De Halvfjerds og Unge Pigers hovedpræsidentskab om at komme op og indtage deres pladser på forhøjningen, mindedes jeg tydeligt april 1970, hvor jeg blev kaldet som assistent til De Tolvs Kvorum – hvilket var en overraskelse for mig. Jeg havde kun vidst det i nogle få timer. Da jeg blev bedt om at sidde i en af de røde stole i det gamle Tabernakel, begyndte koret at synge »O Divine Redeemer«. Mens jeg lyttede til denne inderlige bøn i sang til denne vidunderlige melodi, bad jeg stille Frelseren acceptere mig, som jeg var, og ikke huske mine fejl, mine mangler og mine synder (se Sl 25:7). Hvor var det en vidunderlig dag! Det for gennem mit hoved, da præsident Monson kom med denne invitation i dag.
Det er en ære for mig at være her denne eftermiddag og tilbringe nogle få øjeblikke med alle jer og vidne for jer, bære mit vidnesbyrd og fortælle om mine følelser for dette vidunderlige værk.
Jeg fortalte ældste Neal A. Maxwell, at jeg ville gå herop uden min stok. Han havde den parat til mig, men jeg sagde: »Nej, jeg klarer mig uden den. Jeg skal vise dig, at jeg har den tro, der vil få det til at ske.« Nu, hvor jeg bliver ældre, og årene flyver forbi, så er jeg beæret over at have denne mulighed og evne og ønske om at stå frem og vidne for jer om evangeliets velsignelser, som jeg har fået i mit liv i disse mange, forgangne år. Jeg ved ikke, om jeg er den ældste i denne store sal i dag, men jeg er nu i mit 97. år. Da det i formiddags blev bekendtgjort, at dette var den 172. halvårlige konference for Kirken, så tænkte jeg, at nogle af de lidt yngre måske betragter 172 som meget lang tid. Jeg vil gerne minde jer om Kirkens 100 år jubilæum. Dengang blev Ruby og jeg gift. Det var i 1930. Kirken er nu 172 år, og vi har været gift i 72 år. Jeg nævner det kun, så nogle af jer matematikere kan huske 172; det er ret let.
Jeg ønsker nu at anerkende og udtrykke taknemmelighed til min himmelske Fader for de velsignelser, som jeg har modtaget hele mit liv – for at være blevet født af retskafne forældre og vokset op i et godt hjem. Og mens vi har flyttet omkring i dette land som følge af alle de aktiviteter, som vi har været involveret i, så er jeg taknemmelig for at have kendt gode mennesker. Gode mennesker påvirker din tilværelse og er med til at forme din personlighed og karakter og hjælper dig med at være en del af samfundet og samtidig leve således, som man bør leve. De hjælper dig med at udføre værdifulde opgaver, og de hæver dig op på et højere niveau. Og derfor er jeg min himmelske Fader taknemmelig for de velsignelser, som jeg har fået. Jeg vidner om ham, at jeg ved, at han er vor Fader, og at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, hele menneskehedens Skaber og Frelser. Jeg er taknemmelig for den majestætiske rolle, som han spillede i skabelsen og tilvejebringelsen af evangeliet på jorden og for den mulighed, det giver menneskeheden, hvis de vil lytte, til at høre og forstå og modtage himlens velsignelser, hvis de fortjener dem, og leve således, at evangeliet bliver en stor del af deres tilværelse.
Jeg er taknemmelig for mine forfædre, som tilsluttede sig Kirken helt tilbage i Kirkens første tid, som flyttede fra staten New York for at være sammen med de hellige i Nauvoo, hvor de blev involveret i opførelsen af templet i Nauvoo og derefter i rejsen vestpå. For alle disse velsignelser er jeg på denne dag taknemmelig, nu hvor jeg fortæller jer om dem.
Jeg må nævne præsident Gordon B. Hinckley. Han holdt en fremragende tale i formiddag – hvor han gav os et overblik over de seneste år, men især et overblik over begivenhederne i Nauvoo og genopførelsen af det majestætiske tempel. Alt, hvad der er sket der, har været en velsignelse for verden og for menneskeheden.
Jeg vil gerne fortælle præsident Hinckley, at jeg har betragtet ham omhyggeligt, siden han blev kaldet som en ekstra rådgiver til præsident Spencer W. Kimball, hvor han påtog sig sin rolle i Det Første Præsidentskab. Han er vokset og modnet, blevet inspireret og vejledt i udførelsen af de aktiviteter, som vi har været vidne til! Mange af os har spillet en beskeden rolle i den vision, som han havde om den vækst, der i den sidste tid er sket i Kirken, herunder bygningen af templerne, som vi nu har 114 af. Alt dette har været resultatet af præsident Hinckleys inspirerede ledelse. Må Gud velsigne ham for det, han har gjort for at hjælpe Kirken med at vokse og for at skabe og forbedre vores image over hele verden. Vi er så taknemmelige for det, han har gjort, for den vækst vi har i Kirken i dag og for hans ledelse.
I Lukasevangeliet står skrevet, at Frelseren en dag kom ind i en landsby, hvor der var 10 spedalske. Nuvel, de, der er vokset op i den senere tid, kender meget lidt til spedalske. Spedalskhed var en forfærdelig og frygtet sygdom i gamle dage. Disse 10 spedalske kom til Frelseren og sagde: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Og han sagde til de ti spedalske: »Gå hen til jeres præst, så vil han tage sig af jer« – og det gjorde de. De gik hen for at besøge deres præster, og de blev rene, alle ti. Kort efter vendte en af dem tilbage til Frelseren, kastede sig ned foran ham og takkede Frelseren for at velsigne ham og gøre ham rask for den forfærdelige sygdom. Og Frelseren sagde til den ene mand: »Var der ikke 10? Hvad er der sket med de andre ni? Hvor er de?« (se Luk 17:11-19).
Når jeg igen og igen har læst den historie, har den gjort stort indtryk på mig. Kunne I tænke jer at tilhøre »foreningen af de ni«? Kunne I tænke jer det – at blive regnet blandt dem, som glemte at vende tilbage og takke Frelseren for de velsignelser, som han havde givet dem? Kun en kom tilbage.
Det er så let for os at modtage velsignelser, mange af dem næsten ubemærket, og opleve noget ske i vores tilværelse, som kan ændre os, forbedre os og give os Ånden i vores tilværelse. Men sommetider tager vi dem for givet. Hvor bør vi være taknemmelige for de velsignelser, som Jesu Kristi evangelium bringer os i vores hjerte og sjæl. Jeg vil gerne minde jer alle om, at hvis vi nogensinde på passende vis skal vise vor himmelske Fader taknemmelighed, skal vi gøre det med hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke – for det var ham, som gav os liv og åndedræt. Han gav os mulighed for at leve, som vi er, have evangeliet i vores tilværelse, have gode mennesker som forbilleder som præsident Hinckley, der leder Kirken over hele verden i dag, og mulighed for, at unge kan se til ham med stolthed og taknemmelighed for en leder, som lever op til sin rolle i både ord og handling, og som viser, hvad Kristi Ånd kan bringe til vores hjerte og sjæl. Når den taknemmelighed bliver større, udvikler sig og vokser, kan den velsigne vores hjerte, sind og sjæl dertil, hvor vi vedbliver med at arbejde og gøre det, som vi bliver bedt om.
En stor del af vores familie er spredt og bor mindst 20 steder i USA og England. Jeg har foreslået dem, at når de får mulighed for at opretholde generalautoriteterne – især præsident Hinckley og hans rådgivere – at de rejser sig op ved radioen, eller hvor de nu er, og med begejstring løfter deres hånd og siger til sig selv: »Jeg tager del i opretholdelsen af Kirkens ledere.« For mit indre så jeg i dag, da vi løftede vores hånd, nogle små rollinger – børn, som vi elsker og forguder – løfte deres hånd i forskellige dele af verden. Vi håber, at vi sammen med Herrens Ånd kan indpode dem et ønske om at lære, at vide, at efterleve og være en del af Jesu Kristi evangelium. Vi håber, at de fuldt ud benytter deres muligheder for at udvikle deres karakter og være i stand til at række ud og være med til at ændre og opløfte andre menneskers hjerte.
Gud lever. Han er vor Fader. Jeg vidner for jer, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, og at profeten Joseph Smith var genoprettelsens profet. Præsident Hinckley er vores inspirerede leder for denne kirke over hele verden i dag. Må Gud velsigne ham for alt det, han gør, og for den inspiration, åbenbaring og vision, som han modtager, mens han leder dette værk fremad. Jeg efterlader jer dette vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.