Fællestid
Skriftstedsdagbog
Ordets styrke er et skjold for mig.
Ordets styrke leder mig på min vej.
Ordets styrke vokser i mit sind,
den fører mig i skriftens verden ind.1
Skrifterne er en optegnelse over Guds lærdomme og omgang med sine børn. En skriftstedsdagbog er din egen bog, hvor du kan skrive om, hvordan du lærer at forstå og efterleve evangeliets lærdomme. Hver måned i gennem dette år kan du lære et skriftsted og øve dig i at gøre det, som der står. Vor himmelske Fader vil hjælpe dig, når du vælger at lære og leve ved skrifterne. Du kan mærke skrifternes kraft, og dit vidnesbyrd bliver stærkere.
Sådan bruger du din skriftstedsdagbog
Fremstil eller køb en notesbog, der indeholder mindst 12 sider. Dette års numre af Liahona indeholder et skriftsted og aktiviteter, som du kan skrive ned i din skriftstedsdagbog. Hvis du har brug for hjælp til at læse, skrive eller forstå skriftstedet eller aktiviteten, kan du bede dine forældre, ældre søskende, venner eller primarylærere om hjælp.
Skriftstedsdagbog januar 2010
Læs den første trosartikel. Du kan finde den i Den Kostelige Perle.
Bed om at få at vide, om denne trosartikel er sand. Bed om at få lov at fornemme vor himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi, kærlighed. Den kærlighed kaldes næstekærlighed.
Lær den første trosartikel udenad.
Vælg en af disse aktiviteter eller find selv på en:
-
Hjælp en anden med at lære dette skriftsted udenad.
-
Bed om, at en anden må fornemme Guds kærlighed.
-
Når vi føler vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed, så tror vi på dem. Vi tror, at vi er Guds børn. Vi viser, at vi tror på, at han er vor himmelske Fader, når vi takker ham for vore velsignelser. Når du ser dit dørgrebsskilt (se side 67), så tænk på de velsignelser, du har modtaget den dag.
Hvordan hjælper det, du gør, dig med at forstå dette skriftsted?
Skriv i din dagbog om, hvad du har gjort, eller tegn en tegning af, hvad du føler ved at vide, at vor himmelske Fader og Jesus elsker dig.
Lav et dørgrebsskilt
Klip dørgrebet nedenfor ud. Fold dørgrebet langs den stiplede linje. Tænk på de velsignelser, som din himmelske Fader har givet dig og skriv nogle af dem på listen. Hæng dørgrebsskiltet et sted, hvor du ofte får øje på det.