Bolsjet
»Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden« (L&P 8:2).
Rachel vågnede og var sulten. Hun sprang ud af sengen og løb ned til køkkenskabet. Hun lukkede skabsdøren op og kiggede på den øverste hylde. Der stod den – slikkrukken! Nede i krukken lå hendes yndlingsslik som glitrende glaskugler. Det var uimodståelige røde og orange bolsjer med lækkert chokoladefyld.
Rachel kiggede sig hurtigt omkring for at se, om mor eller far så hende. Hun kunne høre deres stemmer, men kunne ikke se dem. Hun skubbede stille en taburet hen til skabet og klatrede op på den. Så rakte hun hånden op og skruede låget af slikkrukken. Hun snuppede en håndfuld slik, skruede låget på igen og skyndte sig ned ad gangen til sit værelse. Men hendes forældres stemmer kommer nærmere, så hun smuttede ud på badeværelset og lukkede døren.
Mens Rachel stirrede sulten på sit slik, tænkte hun: »Gad vide, om jeg kan kaste et bolsje op i luften og gribe det i munden?« Og uden at tænke sig om kastede hun et bolsje højt op i luften. Det svævede i luften over hendes hoved og faldt så direkte ned i hendes vidtåbne mund og satte sig fast i halsen. Hun kunne ikke trække vejret!
Hun prøvede at skrige, men der kom ikke en lyd. »Hjælp mig, far!« skreg hun i hjertet. »Himmelske Fader, vil du ikke nok hjælpe mig,« bad hun. Tårerne løb ned ad hendes kinder, mens hun kæmpede forgæves for at trække vejret. Hun fik kvalme og blev svimmel.
Pludselig kom hendes far stormende ind på badeværelset. Han løftede Rachel op bagfra og klemte om hende med sine arme. Plop! Bolsjet røg ud af munden og over i vasken. Rachel trak gispende vejret. Far satte hende ned igen og omfavnede hende. »Tag det roligt, Rachel,« sagde han blidt. »Alt er i orden nu.«
»Tak, far,« sagde hun. »Jeg er ked af, at jeg tog det slik uden at spørge om lov. Jeg elsker dig.«
Mor kom ud på badeværelset. »Hvad er der sket?« spurgte hun.
»Jeg hørte en stemme,« sagde far. »Den sagde: ›Din datter er i fare! Find hende!‹ Jeg fandt Rachel ude på badeværelset, men vidste ikke, hvad der var galt. Så sagde stemmen: ›Løft hende op!‹ Det gjorde jeg, og så røg der et bolsje ud af munden på hende.«
Mor gav Rachel et stort kram.
Rachel tænkte meget den dag. Hun tænkte på bolsjet og på at være ærlig. Hun tænkte på, hvor godt en mundfuld luft smagte. Hun tænkte på, hvor højt hun elskede sin himmelske Fader, sin mor og sin far. Men hun tænkte allermest på Helligånden. Far havde reddet hende fra at blive kvalt, fordi han havde lyttet. Hun ville være som far og altid lytte til Helligånden.
Illustration: Matt Smith