Fokus på templet
Templet i Cardston i Alberta i Canada
Præsident Joseph F. Smith (1838-1918) indviede grunden til templet i Cardston i Alberta i Canada den 27. juli 1913. Det var den gamle tabernakelplads, som oprindelig blev givet til Kirken af Charles Ora Card, som grundlagde bebyggelsen i 1887, da de første hellige kom hertil. Så lagde ældste David O. McKay (1873-1970) fra De Tolv Apostles Kvorum hjørnestenen den 19. september 1915. Præsident Heber J. Grant (1856-1945) indviede bygningen den 26. august 1923.
Templet er bygget af off-white granitblokke fra et stenbrud i det nærliggende Nelson i British Columbia. Templet i Cardston, der minder om en regulær Guds fæstning, både hvad angår åndelig styrke og fysisk fremtoning, har en fabelagtig udsigt over den canadiske prærie i alle retninger fra Cardston.