Evangeliske klassikere
Løs følelsesmæssige problemer på Herrens måde
Dette uddrag stammer fra en tale, som blev holdt ved aprilkonferencen 1978. Der er tilføjet afsnitsoverskrifter. Du kan læse hele talen på liahona.lds.org.
Vore biskopper står stadigt tiere over for at skulle rådføre medlemmer med problemer, der har mere med følelsesmæssige behov end med behovet for mad eller tøj at gøre.
Emnet for mit budskab er derfor: Løs følelsesmæssige problemer på Herrens egen måde
Heldigvis gør principperne for timelig velfærd sig også gældende i forbindelse med følelsesmæssige problemer …
Principper for selvhjulpenhed
I velfærdshåndbogen står der: »[Vi skal] ihærdigt undervise og opfordre Kirkens medlemmer til at blive selvhjulpne i så vidt omfang, som det er dem muligt. Ingen sand sidste dages hellig vil … frivilligt overlade byrderne for sit eget underhold til andre. Så længe han kan, vil han under den Almægtiges inspiration og ved sit eget arbejde, forsyne sig selv med livets fornødenheder« (1952, s. 2) …
Det er lykkedes os ret godt at undervise sidste dages hellige om, at de må tage vare på deres egne materielle behov og derpå give bidrag til mennesker, som ikke kan forsørge sig selv.
Hvis et medlem ikke kan forsørge sig selv, må han henvende sig til sin egen familie og derpå til Kirken – ikke på socialcentret overhovedet …
Hvis mennesker godt kan, men er uvillige til at forsørge sig selv, er det vores pligt at rette os efter, hvad Herren siger, nemlig at den lade ikke skal spise arbejderens brød (se L&P 42:42).
Det er en enkel regel, at man skal forsørge sig selv. Denne kloge talemåde har dannet mønster: »Spis op, slid det op, få det til at holde, eller klar dig uden.«
Da Kirkens velfærdsprogram blev bekendtgjort i 1936, sagde Det Første Præsidentskab:
“… Kirkens mål er at give mennesker hjælp til selvhjælp« (i Conference Report, okt. 1936, s. 3, fremhævelse tilføjet) …
Det er et selvhjælpssystem, ikke et almissesystem. Det kræver en omhyggelig gennemgang af alle de ressourcer, man selv og familien råder over, og disse skal alle være brugt, før man kan få hjælp udefra.
Det er ikke en uvenlig eller ufølsom biskop, der forlanger, at et medlem arbejder, så meget han kan for det, som han modtager fra Kirkens velfærdsfond.
Intet medlem bør føle sig det mindste flov over at få hjælp fra Kirken. På betingelse af, at han har bidraget med alt, hvad han kan …
Kernen i det, jeg vil sige, er følgende: Det samme princip – selvhjulpenhed – gælder også på det åndelige og følelsesmæssige område …
Medmindre vi udviser forsigtighed, er vi måske på grænsen til følelsesmæssigt (og derfor åndeligt) at gøre det ved os selv, som vi i generationer har arbejdet så hårdt for at undgå materielt.
Rådgivning
Det virker som om, vi er ved at udvikle en epidemi af »rådføring«, som dræner Kirken for åndelig styrke på samme måde som en almindelig forkølelse tærer mere på den menneskelige styrke end nogen anden sygdom …
Billedligt talt har mange biskopper en stak bestillingssedler på følelsesmæssigt bistand liggende på sit skrivebord.
Når nogen kommer med et problem, deler biskoppen dem desværre ud, uden at stoppe op og tænke over, hvad han gør for sine medlemmer …
Åndelig uafhængighed og selvhjulpenhed er den bærende kraft i Kirken. Hvis vi berøver medlemmerne det, hvordan skal de så selv modtage åbenbaring? Hvordan skal de så finde ud af, at der findes en Guds profet? Hvordan skal de få svar på deres bønner? Hvordan skal de få vished for sig selv?
Anvendelse på familien
… Fædre har ansvaret for at præsidere over deres familie.
Til tider kræver vi, med de bedste hensigter, så meget af både børn og faderen, at han ikke er i stand til at følge med.
Hvis mine sønner har brug for råd, biskop, så er det mit ansvar først, og dernæst dit.
Hvis mine sønner har brug for fritidsaktiviteter, biskop, så bør jeg først sørge for det, og dernæst du.
Hvis mine sønner har brug for irettesættelse, biskop, så er det først og fremmest mit ansvar, og dernæst dit.
Hvis jeg svigter som far, så hjælp mig først og dernæst mine børn.
Vær ikke for hurtig til at fratage mig min opgave med at opdrage mine børn.
Vær ikke for hurtig til at give dem råd og løse alle deres problemer. Sørg for at involvere mig. Det er min pligt.
Vi lever i en tid, hvor Satan fra alle sider fremfører filosofien om øjeblikkelig tilfredsstillelse. Vi synes at forlange alt øjeblikkeligt, også øjeblikkelige løsninger på vores problemer.
Det har hele tiden været meningen, at livet skulle være en udfordring. En smule ængstelse, en smule nedtrykthed, en smule skuffelse, ja, endog en smule nederlag er normalt.
Lær vores medlemmer at stå trofast og se dem lige i øjnene, hvis de har en rigtig elendig dag engang imellem, eller flere efter hinanden. Alting ordner sig.
Der er et storslået formål i vore kampe i livet.
Princippet med selvhjulpenhed eller personlig uafhængighed er fundamental for en lykkelig tilværelse.