Hvad skal vi gøre, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre?

Ældste Stanley G. Ellis

De Halvfjerds

Herren forventer, at vi søger, studerer og handler, selv når vi ikke har fuldkommen kundskab.

Billede

Elder Stanley G. Ellis

Da Nefi og hans brødre flere gange havde måttet opgive at få pladerne fra Laban, besluttede Nefi sig for at gøre et sidste forsøg »uden på forhånd at vide, hvad [han] skulle gøre« (1 Ne 4:6).

Mange profeter har gennem tiderne stået over for lignende udfordringer, hvor de måtte handle i tro. Adam fik befaling om at bringe ofre uden at vide hvorfor (se Moses 5:5-6). Abraham forlod sit fædreland for at rejse til et nyt arveland uden at vide, hvor det var (se Hebr 11:8; Abr 2:3, 6). Paulus rejste til Jerusalem uden at vide, hvad der ville ske med ham, når han nåede frem (se ApG 20:22). Joseph Smith knælede i en lille skov, uden at vide hvilken kirke, han skulle slutte sig til (se JS-H 1:19).

Vi kan også befinde os i situationer, som kræver, at vi handler, uden at vide, hvad vi skal gøre. Heldigvis lærer ovennævnte beretninger os, hvordan vi skal bevæge os fremad trods usikkerhed.

Nefi opfordrede sine brødre til trofast at efterleve Herrens befalinger (se 1 Ne 4:1). Og så handlede han i tro. Han »krøb … ind i byen og gik hen mod Labans hus«, og han blev »ført af Ånden« (1 Ne 4:5-17). Ånden fortalte ham ikke alene, hvad han skulle gøre, men også, hvorfor det var så vigtigt, at han gjorde det (se 1 Ne 4:12-14).

Adam reagerede ved at være »lydig mod Herrens befalinger« (Moses 5:5). Abraham handlede i tro og som følge deraf »slog han sig ned i det forjættede land« (Hebr 11:9). Paulus valgte ikke at frygte »lænker og trængsler«, men fuldføre den tjeneste, han havde »fået fra Herren Jesus« (ApG 20:23-24). Joseph Smith overvejede skrifterne og besluttede sig for at følge opfordringen om at »spørge Gud« (JS-H 1:13).

Vores ansvar for at handle

Skrifterne advarer os om, at uvidenhed ikke er en undskyldning for passivitet. Nefi »havde ønsket at få kundskab om det, som [hans] far havde set«, så han overvejede dem i hjertet og »blev taget bort af Herrens Ånd« (1 Ne 11:1). Laman og Lemuel derimod brugte deres tid på at »[mundhugges] … angående det, som [Lehi] havde talt til dem« (1 Ne 15:2).

Herren forventer, at vi søger, studerer og handler – selv om der er ting, som vi ikke får at vide i dette liv. Som for eksempel tidspunktet for hans andet komme. Han sagde: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer« (Matt 24:42). På grund af denne uvished rådede præsident Wilford Woodruff (1807-1898) Kirkens medlemmer til at være beredt, men han forvissede dem om, at han ville blive ved med at plante kirsebærtræer.¹»Når I lever værdigt, og jeres valg er i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, og I

er nødt til at handle, så gør det i tro,« sagde ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum. Ældste Scott tilføjede, at hvis vi er lydhøre over for Åndens tilskyndelser, så »enten forvirres vore tanker, hvilket viser, at valget er forkert, eller også føler vi fred eller en brænden i brystet, som bekræfter, at valget var rigtigt [se L&P 9:8-9]. Når I lever retfærdigt og handler i tillid, vil Gud ikke lade jer fortsætte særlig langt uden en advarende påvirkning, hvis I har truffet den forkerte beslutning.«²

Sæt Herren på prøve

To oplevelser fra mit eget liv – hvor jeg ikke var sikker på, hvad jeg skulle gøre – viser betydningen af at adlyde befalingerne og følge de levende profeter. Da jeg studerede, løb jeg tør for penge og fik et deltidsjob. Da jeg modtog min første løn, var jeg ikke sikker på, at den ville holde helt til næste lønningsdag. Men jeg huskede Herrens løfte med hensyn til tiende: »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10).

Jeg besluttede at sætte Herren på prøve. Jeg betalte min tiende først, og han velsignede mig, så jeg overlevede. Det lærte mig at stole på hans løfter.

Mange år senere, mens søster Ellis og jeg havde mindre børn, og jeg var begyndt på min karriere, skiftede min arbejdsgiver sygeforsikring. Den gamle forsikring løb til og med 1. juni, og den nye begyndte først fra 1. juli, så i en måned ville vi stå uden sygeforsikring. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, men så kom vi i tanker om en tale, hvor præsident N. Eldon Tanner (1898-1982) rådede Kirkens medlemmer til altid at have en sygeforsikring.³

Jeg talte med firmaet, og vi forhandlede os frem til en kontrakt, som gav dækning i hele juni måned. Den 28. juni faldt vores ældste søn, Matt, ned fra en vippe ved et lokalt svømmebassin og ramte betonkanten. Han fik kraniebrud og hjernerystelse. Han blev fløjet til hospitalet i helikopter og behandlet af specialister. Udgifterne var astronomiske og ville have ruineret os. Men heldigvis betalte sygeforsikringen for det meste af behandlingen.

Hvad skal vi gøre?

Så hvad skal vi gøre, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre? Vi behøver ikke at se videre end til profeterne, skrifterne og Frelseren for at finde et svar. Disse værdifulde kilder lærer os at:

Søge svar ved studium og bøn.
Adlyde befalingerne.
Sætte vores lid til Herren og hans løfter.
Følge profeten.
Gå fremad i tro, uden at frygte.
Fuldføre vores mission.

Og må vi i hvert af disse skridt følge det råd, som præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, gav: »Følg altid, ja, altid Åndens tilskyndelser.«⁴

Fotoillustration: Matthew Reier.

Abraham forlod sit fædreland og rejste til et nyt arveland, uden at vide hvor det var. Han handlede i tro og som følge deraf »slog han sig ned i det forjættede land.«

Vi behøver ikke at se videre end til profeterne, skrifterne og Frelseren for at finde et svar.

Til venstre: Abraham forlader Haran, af G. Bernard Benton; til højre: illustration: Gregg Thorkelson