Vores hjem og familie
Sådan fandt vi lykken
Livet var meget hårdt under perestrojka, og vores familie var ved at gå i opløsning. Så traf vi missionærerne, og langsomt begyndte vi at genopbygge familien.
Jeg havde altid ment, at vi havde en stærk familie. Vore tre sønner og to døtre var normale børn, og vi havde normale problemer med dem. Nogle gange var de frække, og jeg blev vred. Bagefter spurgte jeg mig selv: »Hvorfor blev du så vred på dem?«
Dengang vidste jeg ikke, at perestrojka – en periode med politiske og økonomiske forandringer – var begyndt i Rusland. Jeg vidste ikke, at varerne snart ville forsvinde fra hylderne i alle butikker, og at vi i flere måneder, og senere år, ikke ville modtage vores løn. Livet blev meget hårdt. Vi havde mange vanskeligheder, og min mand og jeg var på randen af skilsmisse. Der opstod en ren epidemi af stofmisbrug, og vores ene søn blev revet med af den. Det var, som om solen ikke skinnede ind ad vore vinduer mere. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle bede til, men alligevel bad jeg Gud om hjælp. Vi kæmpede af al kraft, og lidt efter lidt fik vi hevet os op af sumpen.
I sommeren 1998 fandt missionærerne os. Vores liv blev vendt helt rundt, og vi bevægede os i en ny retning. Inden der var gået fem år, havde vi været i templet og var blevet beseglet som en evig familie.
Mens vores mellemste søn tjente som missionær i Tjekkiet, skrev han i hvert eneste brev: »Vær tro og urokkelige. Sammen er vi den lykkeligste familie.« Selv mine venner mener, at jeg må være verdens lykkeligste kvinde, fordi jeg har så mange børn og børnebørn og ved, at jeg aldrig vil blive plaget af ensomhed.
Når jeg ser tilbage, erkender jeg, at vores familie, ligesom de mennesker, der hørte kong Benjamin, oplevede en stor forandring i hjertet og blev Kristi børn (se Mosi 5:7). Det var en stor omvæltning for mig. Inden jeg blev sidste dages hellig, havde tanken om døden fyldt mit hjerte og min sjæl med en ulidelig sorg. Det krævede al min styrke at bortjage de tanker, men i dag har jeg fred i sjælen.
Jeg har erfaret, at lykken antager forskellige skikkelser. Den kan findes selv i den mørkeste tordensky, eller når jorden visner af tørke. Den findes også i solens varme stråler midt i den øsende regn. Den findes i det grønne løv, der om foråret titter ud gennem de bristende knopper på et poppeltræ. Den findes i det lille hvide kronblad, der kæmper sig frem på æbletræets grene. Den findes på den mørke nattehimmel med dens glitrende stjerner. Den findes i vore kæres ømme blikke. Den stirrer på os fra de skinnende øjne på et familiefoto.
Jeg finder også lykke, når jeg gør noget godt for andre. Det varmer min sjæl med en blid flamme, når jeg beder til min himmelske Fader. Når jeg til tider tænker på, at jeg ønsker mig noget mere, så husker jeg, at jeg skal lære at sætte pris på det, jeg har – Herren selv har givet mig det hele.
Til venstre: Foto udlånt af familien Shmakova; til højre: Fotoillustration: Steve Bunderson