Til vi ses igen
»I skal finde mig«
Jeg kom til at tænke på dengang, hvor min hustru og jeg legede skjul med vores børn. Vi ville have, at de skulle lede efter os, men vi ville også gerne findes.
Ved afslutningen af vores søndagsskolelektion bad søster Hart os om at slå op på Jer 29. Hun sagde, at hun ville læse versene 12-14 højt, og hun bad os om at overveje ordenes betydning.
»Råber I til mig,« læste hun, »og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer.
Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,
er jeg at finde, siger Herren …«
Søster Hart fortsatte og læste vers 14 færdig, men mine tanker blev lykkeligt hængende og nød løftet: »Er jeg at finde«. Jeg kom til at tænke på dengang, hvor min hustru og jeg legede skjul med vores små børn. Når det var vores tur til at gemme os, og deres tur til at lede, sørgede vi for, at vi var lette at finde. Nogle gange lavede vi lyde eller lod en fod stikke frem, så de hurtigt kunne finde os. Somme tider gemte vi os altid det samme sted. Vi ville have, at de skulle lede efter os, men vi ville også gerne have, at de skulle finde os. Vi glædede os til deres kram og deres glade, triumferende fnisen.
Disse minder øgede min forståelse af vor himmelske Faders kærlighed til os. Han ønsker, at vi skal lede efter ham, men han vil også have, at vi skal finde ham – han ved, hvor glade vi bliver, når vi gør det. Han er ikke ude på at snyde os. Han gør snarere alt for at vise os, hvor og hvordan vi skal lede. Han giver os skrifterne, kalder profeter, lytter til vore bønner, leder os ved Helligåndens kraft, velsigner os med templer og præstedømmeordinancer og familie og venner. Og hvis vi engang har fundet ham et sted, er vi sikre på, at vi kan finde ham der igen, hvis vi er villige til at lede igen.
»Jeg vil findes af jer, siger Herren …« Hvilket opmuntrende løfte! I en verden, hvor problemer og fristelser så let finder os, er det en trøst at vide, at vores største kilde til styrke er så let at finde.
Fotoillustration: David Stoker