Styrken ved spørgsmål
Min ven spurgte mig, hvorfor min bror og jeg ikke deltog i religionstimerne. Spørgsmålet gav mig en chance for at fortælle hende om evangeliet.
Jeg blev venner med Kerstin, da jeg var 14 år gammel. Vi gik på samme skole. Jeg havde længe vidst, hvem hun var, men jeg havde ikke kendt hende personligt før, fordi hun var 12.
Vi lærte hinanden at kende, da vi begge var til optagelsesprøve til skoleteatret. Vi blev hurtigt gode venner, selv om der var to års aldersforskel. Det varede ikke længe, før vi mødtes om eftermiddagen for at gå ture og snakke. En forårseftermiddag, under en af vore spadsereture, stillede hun et spørgsmål, der skulle ændre hendes liv for evigt.
Kerstin undrede sig over, hvorfor min bror og jeg ikke deltog i skolens religionstimer som de fleste andre elever i Østrig. Jeg fortalte hende om Jesu Kristi evangelium og om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Så bar jeg mit vidnesbyrd og indbød hende til en ungdomsaktivitet. Senere gav jeg hende et eksemplar af Mormons Bog og Liahona.
Siden da deltog Kerstin i samtlige kirkeaktiviteter og overværede Kirkens møder hver søndag. Hun deltog endog i en ungdomskonference. Når som helst det er muligt, går vi ned til en lille flod i nærheden og læser i vore skrifter og arbejder på Unge Pigers Personlig fremgang.
Desværre kan Kerstin ikke blive døbt, før hun fylder 18. Hendes forældre vil ikke have ballade med den øvrige familie. Trods denne hindring har Kerstin allerede fået sin mor til at komme i Kirken.
Kerstin hjælper også missionærerne. Hun fortæller alle, hun møder, om Kirken, og har gjort sin far begejstret for slægtsforskning, selv om han ikke er interesseret i religion.
Kerstin er et eksempel for mig på, hvor let det er at tale med andre om evangeliet, og om hvordan vor himmelske Fader bereder folk på at høre hans ord. Vi skal bare åbne munden og udøve tro. Resten skal nok ordne sig.
illustration: Amy Thompson