2010
En venlig handling
Januar 2010


En venlig handling

Man ved aldrig, hvad en lille venlig handling kan føre til. Engang i januar måned, da jeg tjente i Akure i Lagos-missionen i Nigeria, havde jeg en lille gave, som jeg gerne ville give til en eller anden. Jeg tænkte: »Hvem kan jeg give den til, som vil få gavn af den?« Jeg tog gaven med kirke to søndage i træk, men kunne stadig ikke beslutte mig.

Da jeg gik til kirke den tredje søndag, tænkte jeg, at jeg ville give den til en god ven. Han var ikke i kirke den dag, men jeg fik fornemmelsen af, at en anden havde brug for den. Da jeg kiggede mig omkring i kirkesalen, fik jeg øje på en dreng, hvis forældre ikke var medlemmer af Kirken. Han virkede så ensom. Jeg følte mig tilskyndet til at give ham gaven. Jeg gav ham den og følte mig meget glad.

Så skete der noget vidunderligt. Hans mor kom i kirke den efterfølgende søndag. Hun takkede mig for gaven. Hun sagde: »Jeg havde lovet min søn, at jeg ville komme i kirke en dag. I dag kom jeg for at udtrykke taknemlighed for gaven.« Og sådan traf min kammerat og jeg hende; som siden da er blevet medlem af Kirken. Hvor blev den dreng dog glad, da han endelig så sin mor blive døbt.

Jeg ved, at der ved små midler kan udrettes store ting.