2010
Knyt vore hjerter sammen
August 2010


Knyt vore hjerter sammen

Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen 2008.

Herrens profeter har altid opfordret til enighed.

President Henry B. Eyring

Jeg blev indbudt til at knæle og bede aftenbøn sammen med en familie, da jeg var gæst i deres hjem. Det mindste barn blev bedt om at bede. Han bad for hvert eneste medlem af familien, ved navn. Jeg åbnede mine øjne for et kort øjeblik at se på de andre børns og forældrenes ansigter. Jeg kunne se, at de støttede den lille drengs bøn med deres tro og deres hjerte.

Enighedens mirakel skænkes os, når vi beder om det og gør en indsats for det. Vore hjerter knyttes sammen i enighed.

I Mosija kan vi læse følgende: »Og han befalede dem, at der ikke skulle være nogen strid, den ene med den anden, men at de skulle se fremad med ét blik, idet de havde én tro og én dåb og havde deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden« (Mosi 18:21).

Der er mere der samler, end adskiller Guds børn. Tal godt om hinanden. I kan måske huske, at jeres mor sagde – det gjorde min i hvert fald – »Hvis du ikke kan sige noget pænt om et menneske, så lad være med at sige noget.« Jeg kan love jer en følelse af fred og glæde, når I taler pænt om andre.

Jeg bærer jer mit højtidelige vidnesbyrd om, at Gud Faderen lever. Han hører og besvarer vore bønner. Frelseren Jesus Kristus lever og skænker os sin barmhjertighed. Dette er hans sande kirke. Præsident Thomas S. Monson er vores levende Guds profet i dag. Hvis vi står sammen om at opretholde ham af hele vores hjerte, med villig lydighed, kan vi bevæge os fremad med kraft til at nå hen, hvor Gud ønsker, at vi skal være, og blive, som han ønsker, at vi skal være.

Fotoillustration: Matthew Reier; illustration: Avalone