Tag imod indbydelsen
En af de mest mindeværdige aktiviteter, jeg deltog i som ung, var en stor dansefestival. Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig ville have meldt mig frivilligt til sådan en aktivitet. Men med en del ansporing tog jeg imod indbydelsen, selv om jeg til at begynde med ikke var begejstret for ideen.
Vi øvede os meget, og det gik langsomt med at lære dansene. Jeg er taknemlig for hengivne vejledere, en tålmodig dansepartner og min mor, som syede min dragt og opmuntrede mig til at gøre mit bedste.
Festivalen blev afholdt på et stort stadion. Jeg havde aldrig før deltaget i noget så stort. Hver gruppe underholdt publikum, når vi fremførte vores koreograferede danse i farvestrålende kostumer. Til sidst blev boldbanen bogstaveligt fyldt med dansende, da vi alle fremførte et finalenummer sammen. Det blev en imponerende forestilling.
Jeg syntes langt bedre om den dansefestival, end jeg ville have troet. Det gav mig mulighed for at se Kirken på en ny måde. Jeg så utallige unge, der morede sig sammen. Jeg traf nye venner, jeg udviklede nye færdigheder, og jeg spillede en lille rolle i en stor produktion, som underholdt tusinder.
Fordi jeg tog imod indbydelsen til at danse ved den festival – og andre indbydelser, som jeg har modtaget i Kirken – er mit liv blevet velsignet, og jeg har haft mulighed for at velsigne andre. Jeg føler mig så privilegeret over at have haft så mange vidunderlige oplevelser som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.