Vores pligt som forældre over for Gud og den opvoksende slægt
Herren har givet os den formaning at »opdrage [vore] børn i lys og sandhed.« Må vi reagere på denne formaning i tro og med beslutsomhed om at udføre vores pligt over for den opvoksende slægt.
Et af de vigtigste ansvar, vi som forældre har, er at undervise. Som der står i »Familien: En proklamation til verden«: »Forældre har en hellig pligt … til at lære [deres børn – sønner og døtre] at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor.«1
Jeg kan stadig huske en motiverende undervisningssituation, hvor min mor underviste mig i Brooklyn i New York i USA for 70 år siden. Efter min far havde døbt mig, og mens jeg stadigvæk var i mit våde dåbstøj, bad min mor mig om at sætte mig på en rusten metalstol, der stod foran dåbsbassinet. Hun gennemgik sammen med mig vigtigheden af, at dåben er udført med præstedømmets myndighed, formålet med min dåbspagt om at påtage mig Kristi navn og loven om lydighed. Så spurgte hun mig, hvordan jeg havde det. Jeg kan huske, at jeg fortalte hende, at jeg havde en varm følelse i hele kroppen, og at jeg gerne ville beholde denne følelse resten af mit liv.
Min mor kiggede mig dybt i øjnene og fortalte mig, at min far om kort tid ville lægge sine hænder på mit hoved og bekræfte mig som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han ville overdrage mig Helligåndsgaven, sagde hun, og hvis jeg forblev værdig, oprigtig og trofast mod befalingerne, ville Helligånden være med mig og vejlede mig hele livet. Selvom jeg havde denne oplevelse sammen med min mor for så mange år siden, har jeg aldrig glemt den vigtige undervisningssituation.
Indser vi som forældre vigtigheden af undervisningssituationer i vore børns tilværelse? Erkender vi nødvendigheden af at udføre vores pligt for at hjælpe vore børn med at forstå og efterleve evangeliske principper? En grundvold af tro og vidnesbyrd hjælper ikke blot vore børn med at udholde livets prøvelser, men også med at nyde alle vor himmelske Faders velsignelser.
Sæt jeres eget hus i orden
Formålet med Herrens værk er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Forældre kan hjælpe med at udføre dette værk ved at undervise deres børn i »læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse« (L&P 68:25).
I en åbenbaring til profeten Joseph Smith irettesatte Herren Frederick G. Williams (1787-1842), et medlem af Det Første Præsidentskab, for ikke at undervise sine børn, som han burde:
»Du har ikke lært dine børn lys og sandhed i overensstemmelse med befalingerne, og den Onde har endnu magt over dig, og dette er årsagen til din trængsel.
Og nu giver jeg dig en befaling: Hvis du vil udfries, skal du sætte dit eget hus i orden, for der er meget, som ikke er ret i dit hus« (L&P 93:42-43).
Har vi modet til at undervise i lys og sandhed i vores hjem? Eller forventer vi prøvelser i vores familie, fordi vi har forsømt vores pligt? Når vi tænker over det og beder, får vi åndelig styrke og vejledning til at hjælpe os med at sætte vores hjem i orden.
Et undervisningens hus
Skrifterne vejleder os til at »grundlæg[ge] … et undervisningens hus« (L&P 88:119). Lad mig komme med nogle forslag til, hvordan vi som forældre kan udføre denne pligt over for Gud og over for vore børn.
Fokusér børnenes sind og hjerte på Frelseren. Tro og vidnesbyrd må være centreret om Jesus Kristus og hans sonoffer. Vi bør udtrykke vore følelser om Frelseren over for vore børn og citere skriftsteder eller fortælle om oplevelser, som har styrket vores vidnesbyrd om ham. Vi bør hjælpe dem til at forstå betydningen af forsoningen, og hvordan den kan være en daglig velsignelse i deres tilværelse.
Enosh kendte til Jesus Kristus og hans evangelium, fordi han »ofte havde hørt [sin] far tale angående evigt liv« (En 1:3). De 2.000 unge krigere havde fået »fortalt af deres mødre, at hvis de ikke tvivlede, ville Gud udfri dem« (Alma 56:47). Vi henter inspiration i nefitternes ord: »Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder« (2 Ne 25:26; fremhævelse tilføjet).
Led og undervis ved eksempel. På mange måder taler vore handlinger tydeligere end ord. Præsident Brigham Young (1801-1877) har sagt: »Vi bør være et eksempel for vore børn, som vi ønsker, at de skal følge. Indser vi dette? Hvor ofte ser vi ikke forældre kræve lydighed, god opførsel, venlige ord, venlige blikke, blid tale og et glad ansigt fra et barn eller børn, når de selv er fulde af bitterhed og skælder ud! Hvor er det inkonsekvent og urimeligt!«2 Vore børn bemærker, når noget er inkonsekvent hos os, og finder måske retfærdiggørelse i at gøre det samme.
Vi kan stille os selv følgende spørgsmål: Ser vore børn os trofast udføre vores kirkekaldelse, tage regelmæssigt i templet, hvor det er muligt, og tjene andre med kristuslignende omsorg og medfølelse? Viser vore handlinger dem, at det ikke er en byrde at efterleve evangeliet, men snarere en glæde? Lad os sikre os, at vores eksempel hjælper vore børn til at forstå, hvad det betyder at bygge sin tilværelse på en grundvold af tro og vidnesbyrd.
Opbyg retfærdige mønstre i hjemmet. Vi er nødt til at benytte enhver mulighed for at indbyde Herrens Ånd i vores hjem. En måde, hvorpå vi kan gøre dette, er ved regelmæssigt at gøre de »små ting« – familiebøn, skriftstudium med familien og familieaften. Når vi gør disse ting til en del af hverdagen i vores tilværelse, udgør de en stor forskel i styrkelsen af vore børns vidnesbyrd. Lad os mindes Herrens ord til profeten Joseph Smith: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).
Noget andet, som er vigtigt og som kan opbygge hjemmet, er at efterleve Herrens standarder angående brugen af medierne. Med fremkomsten af de digitale medier er der opstået en større adgang til nedbrydende materiale, men vi har også fået en større adgang til det, som er smukt og opbyggende. Lad os opfordre vore børn i ord og gerning til at søge det, som er »dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt« (TA 1:13).
Opfordr til meningsfuld og personlig bøn og skriftstudium. Meget af vore børns udvikling i tro og vidnesbyrd afhænger af deres personlige religiøse vaner. Vi kan hjælpe dem med at sætte mål, som kan gøre bøn og skriftstudium til en regelmæssig vane i deres tilværelse.
Vi får større fremgang med at gøre skrifterne til en del af vore børns tilværelse, hvis skrifterne også er en del af vores tilværelse. I samvær med vore børn kan vi ofte henvise til skrifterne i forskellige situationer. Undervisningssituationer kan opstå et hvilket som helst sted, så længe vi er forberedte på at bruge dem.
Måltider er fx en vidunderlig mulighed, hvor forældre og børn kan fortælle om deres tanker og følelser. Vi kan spørge vore børn om, hvad de har lært under deres skriftstudium. Hvilke spørgsmål de har til det, som de læser? Hvilke afsnit de holder allermest af? Vi kan fortælle dem om nogle af de afsnit, som vi holder allermest af, og fortælle dem, hvorfor disse afsnit betyder så meget for os. Vi bør tage de levende profeters ord med i vore samtaler og opfordre vore børn til at læse Kirkens tidsskrifter.
Brug de værktøjer, som Kirken giver forældre. Alle gode håndværkere kender værdien af godt værktøj – det kan gøre en tilsyneladende uoverskuelig opgave langt lettere. Kirken har givet os mange nyttige værktøjer, som forældre kan bruge til at hjælpe deres børn med at bygge en grundvold af tro og vidnesbyrd.
Et nyt eksempel er den nye og reviderede udgave af Pligt mod Gud for de unge mænd. Personlig fremgang, der også lige er blevet revideret, er et vidunderligt og stærkt værktøj for de unge piger.3 De fordele, som vore unge oplever med Pligt mod Gud og Personlig fremgang, forøges betydeligt, når forældre deltager og støtter dem i deres indsats.
Revisionerne af Pligt mod Gud og Personlig fremgang opfordrer fx de unge til at fortælle deres familie om de mål, oplevelser og følelser, som de har, når de lægger planer og handler i overensstemmelse med det, som de lærer. Forældre, dette er en fantastisk mulighed for at føre evangeliske samtaler med jeres børn, der kan berige jeres forhold til dem. Omgivelserne for sådan en samtale behøver ikke være formelle. Nogle af de bedste muligheder for at styrke jeres børn kan opstå under uformelle »samtaler hen ad vejen.«3
Brug tid på at lære revisionerne af Pligt mod Gud og Personlig fremgang at kende og til at støtte jeres sønner og døtre i deres mål. Når I arbejder sammen med jeres sønner og døtre og fortæller dem om jeres oplevelser, kan I regelmæssigt spørge til, hvad de har lært og oplevet. Benyt disse værktøjer til at styrke jeres børns grundvold af tro og vidnesbyrd.
Det er mit håb, at vi som forældre i Kirken vil være i stand til at hjælpe vore børn med at anlægge en grundvold af tro og vidnesbyrd, som vil modstå alle de storme, der venter forude, ved at følge disse forslag, og at vi i processen selv vil udvikle os åndeligt og knytte kærlige bånd til vore børn, som holder i evigheden. Herren har givet os den formaning at »opdrage [vore] børn i lys og sandhed« (L&P 93:40). Må vi reagere på denne formaning i tro og med beslutsomhed om at udføre vores pligt over for den opvoksende slægt.
Fotoillustration: John Luke, undtagen hvor andet er angivet
Fotoillustration: Ruth Schonwald