2010
Vi underviser vore børn ud fra skrifterne
August 2010


Vores hjem, vores familie:

Vi underviser vore børn ud fra skrifterne

Børn har en enestående evne til at forstå evangeliets principper.

Cheryl C. Lant

For nylig mødtes jeg med en gruppe mennesker fra et andet trossamfund, som var meget imponeret over Kirkens medlemmers villighed til at bruge vores tid og talenter på at hjælpe andre. De ville gerne vide, hvordan vi lærer vore børn at blive sådan.

Jeg forklarede, at familien er helt central i vor himmelske Faders plan, og at forældre bærer hovedansvaret for at undervise og opdrage deres børn. Ledere og undervisere skal blot støtte forældrenes indsats.

Målet med al vores undervisning, fortalte jeg dem, er at gøre, som profeten Joseph Smith sagde, at han gjorde, da han blev spurgt, hvordan han ledte Kirken: »Jeg lærer dem de korrekte principper, så styrer de sig selv.«1

»Og hvad er det for principper?« spurgte gruppen. »Hvor finder man dem?«

»I Kristi ord,« svarede jeg.

At mætte sig med Kristi ord

Nefi gav os denne opfordring: »Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).

Guds ord findes i skrifterne. Hvis vi ønsker at give vore børn åndelig styrke, skal vi undervise dem ud fra skrifterne og lære dem selv at mætte sig med de hellige sider.

Børn har en enestående evne til at forstå evangeliets principper. De, der læser skrifterne i en tidlig alder, træffer ofte en stærk indre beslutning om at efterleve de principper, som forkyndes i dem. Det er derfor, at børn skal have deres egne eksemplarer af skrifterne. De skal lære, direkte fra skrifterne, hvad deres himmelske Fader ønsker, at de skal vide og gøre.

Vi underviser vore børn ud fra skrifterne

Der er flere gode måder at undervise børn ud fra skrifterne på. Jeg har erfaret, at dette mønster er særligt effektivt, når man har læst et skriftsted:

  1. Fremhæv læren klart.

  2. Hjælp børnene med at forstå læren.

  3. Hjælp dem med at anvende læren i deres eget liv.

  4. Tilskynd dem til at bede om at Ånden vil vidne om, at det de lærer er sandt.

Lad os anvende Moro 10:4 som eksempel. Lad os sige, at en mor fremlægger en familieaftens lektion. Hun begynder med at bede familien om at slå op i deres Mormons Bog og læse verset: »Og når I modtager dette, vil jeg formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.«

Derefter fører hun familien gennem de fire ovennævnte trin.

Fremhæv læren. Hun spørger: »Hvad beder vores himmelske Fader os om at gøre i disse vers? Og hvilken velsignelse lover han os, hvis vi gør, som han beder om?« Familien drøfter spørgsmålene og beslutter sig for, at vor himmelske Fader ønsker, at vi skal læse skrifterne og bede i tro i en oprigtig hensigt for at få at vide om det, vi har læst, er sandt. Vor himmelske Fader lover at besvare vores bøn ved at give os et vidnesbyrd om sandheden gennem Helligånden.

Forstå læren. Bagefter fortæller moderen beretningen af Joseph Smith, som efter at have læst i Bibelen, at han skulle bede til Gud (Jak 1:5), bad om, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Han havde tro på, at hans bøn ville blive besvaret. Mens han bad, viste Faderen og Sønnen sig for ham. Hun minder familien om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus selvfølgelig ikke viser sig for enhver, som beder, men at vor himmelske Fader besvarer oprigtig bøn på den måde, som han finder bedst.

Anvend læren. Et barn spørger: »Betyder det, at vor himmelske Fader vil besvare min bøn?« Moderen svarer: »Ja. Moroni 10:4 fortæller, at vi ved studium og bøn kan lære sandheden om alt.« Familien beslutter så, hvordan de skal sætte Moronis løfte på prøve.

Bed om et vidnesbyrd. Moderen bærer sit vidnesbyrd og fortæller, hvordan hun ved, at dette skriftsted er sandt. Hun afslutter lektionen med at forsikre familien om, at når de gør, som Moroni siger – studerer et evangelisk princip med et ønske om at vide, om det er sandt – opnår de en dejlig vished om sandheden ved Åndens vidnesbyrd.

Børn, som undervises af Herren

Når vi lærer vores børn at elske skrifterne og lære af dem, får de i deres hjerte og hænder en vidunderlig kilde til styrke og vejledning resten af livet. Så opfyldes det løfte, som gives i 3 Ne 22:13: »Og alle dine børn skal blive undervist af Herren; og stor skal dine børns fred blive.«

Note

  1. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 281.

Fotografi af søster Lant © Busath.com; fotoillustration: John Luke; fra venstre: Lehi og hans folk ankommer til det forjættede land, af Arnold Friberg, © 1951 IRI; Noa og arken med dyrene, af Clark Kelley Price, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum; Joseph Smith søger visdom i Bibelen, af Dale Kilbourn, © 1975 IRI; Den barmhjertige samaritaner, af Walter Rane, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum; Og min sjæl hungrede – Enos, af Al R. Young; Elias viser sig i templet i Kirtland, af Daniel Lewis

Øverst (fra venstre): Nefi revser sine oprørske brødre, af Arnold Friberg, © 1951 IRI; Alma døber i Mormons vande, af Arnold Friberg, © 1951 IRI; Almas omvendelse, af Gary Kapp, © 1996 IRI; 2000 unge krigere, af Arnold Friberg, © 1951 IRI; Moroni begraver pladerne, af Tom Lovell, © IRI; Rebekka ved brønden, af Michael Deas, © 1995 IRI; illustration: Phyllis Luch, © 1987 IRI