Tempelvelsignelser

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Jeg kan stadig huske, dengang mine forældre tog os med til det nyopførte tempel i Schweiz, det første i Europa, så vi kunne blive en evig familie. Jeg var 16 dengang og den yngste af fire børn. Vi knælede sammen ved alteret for at blive beseglet på jorden med præstedømmets myndighed og fik det vidunderlige løfte, at vi kunne være beseglet til hinanden for evigt. Jeg vil aldrig glemme det storslåede øjeblik.

Som dreng var jeg meget imponeret over, at vi skulle rejse over landegrænser for at blive beseglet som familie. For mig var det symbol på, at templet overskrider verdslige grænser for at tilvejebringe evige velsignelser til jordens indbyggere. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges templer er i sandhed bygget til gavn for hele verden, uanset nationalitet, kultur eller politisk observans.

Templer er et urokkeligt bevis på, at det gode består. Præsident George Q. Cannon (1827-1901), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har engang sagt: »Hver eneste grundsten som lægges til et tempel, og hvert eneste tempel, som opføres … mindsker Satans magt på jorden og øger Guds og gudfrygtighedens magt.«¹

Mens hvert tempel øger retfærdighedens indflydelse på jorden, så opnås de største velsignelser selvfølgelig af dem, der faktisk træder ind i templet. Der modtager vi yderligere lys og kundskab og indgår højtidelige pagter, som, hvis vi efterlever dem, hjælper os ad disciplens vej. Kort sagt, underviser templet os i livets hellige formål og hjælper os med at finde vores sande fysiske og åndelige kurs.

Men vi besøger ikke kun templet til gavn for os selv. Hver gang vi træder ind i disse hellige bygninger, spiller vi en rolle i det hellige, forløsende frelsesværk, som er tilgængeligt for alle Guds børn som følge af Faderens Enbårnes forsoning. Det er en uselvisk og hellig tjeneste, og en, der gør det muligt for os dødelige at medvirke i det herlige værk at være frelsere på Zions bjerg.

Jeg vil opfordre dem, der i øjeblikket ikke kan komme i templet, til at gøre alt, hvad de magter for at besidde en gyldig tempelanbefaling. Tempelanbefalingen er symbol på vores trofasthed og beslutning om at tjene Herren. Den er et symbol på vores kærlighed til Herren, for som Jesus sagde: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min Fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham« (Joh 14:21).

Efterhånden som verdens landskab bliver forskønnet af disse hellige bygninger, der er indviet til Herren, er det min bøn, at vi vil yde vores for at bringe himlen tættere på jorden ved at være værdige til at besidde en tempelanbefaling og benytte den. Når vi gør det, vil retskaffenheden brede sig, ikke blot i vores liv og hjem, men i vore samfund og i hele verden.

Undervisning ud fra dette budskab

De fleste mennesker lærer bedre og husker længere, når man bruger visuelle hjælpemidler i stedet for blot at tale (se Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 163). Du kan overveje at vise et billede af templet, mens du underviser. Når I har læst artiklen, så tal om, hvorfor templet betyder så meget for præsident Uchtdorf. Lad familiens mindre børn tegne et billede af deres familie ved templet.

I Undervisning, den største kaldelse står der: »Anspor dem, du underviser, til at sætte sig et eller flere mål, som kan hjælpe dem med at efterleve det princip, som du har undervist i« (s. 160). Overvej at læse præsident Uchtdorfs budskab sammen med familien og lad hvert familiemedlem nedskrive et personligt mål, som kan hjælpe dem med at forblive værdige til at besidde og anvende en tempelanbefaling.

Til venstre: Fotografi af templet i BERN: Chris Mills, templet i Hongkong: Craig Dimond; templet i København: Craig Dimond; og templet i Accra i Ghana: Matthew Reier; til højre: Fotoillustration: J. Scott Knudsen, fotomontage: Craig Dimond og Charles W. Carter