2010
Jeg er stolt af dig
August 2010


Jeg er stolt af dig

Richard Domeng Asante, Ghana

Da jeg var missionær i Ghana, vaskede vi vores tøj i hånden på hver P-dag. Ældste Moss, min kammerat, som for nylig er ankommet fra USA, havde aldrig prøvet at vaske tøj på den måde før. Men som indfødt ghaneser var jeg vant til det.

Hver mandag gik ældste Moss i gang med at skrubbe sit tøj, men når han nåede cirka halvvejs, begyndte hans hænder og knoer at bløde. Så måtte jeg overtage hans tøj sammen med mit eget.

En mandag, da det var tid til at vaske, så ældste Moss lidt bekymret ud. Jeg havde skadet min hånd dagen før, og han vidste, at jeg ikke ville kunne hjælpe ham med vasketøjet. Jeg ville end ikke kunne vaske mit eget. Han begyndte at vaske, men som sædvanlig fik han brug for hjælp, da han nåede halvvejs.

Da jeg ikke kunne hjælpe min kammerat med vasken, opmuntrede jeg ham til at holde ud – til at hvile hænderne og så fortsætte. Han stoppede op en tid og fortsatte så. Jeg sagde, at jeg vidste, han kunne klare det. Hans hænder og knoer var stadig ømme, men han blev ved. Da han havde vasket det hele, sagde han: »Jeg er stolt af mig selv. Er du stolt af mig, ældste Asante?«

»Ja, selvfølgelig er jeg stolt af dig,« svarede jeg.

Når jeg tænker tilbage på den oplevelse, indser jeg, at vor himmelske Fader kender vores potentiale, men han sætter os på prøve, så vi kan udvikle ihærdighed, tålmodighed og trofasthed. Han er tilfreds med os, når vi træffer retfærdige valg og viser, at vi kan udholde vore trængsler.

Når vi arbejder hårdt og udholder de trængsler, som vi møder, kan vi spørge: »Vor himmelske Fader, er du stolt af mig?« Jeg ved, at vi himmelske Fader og Jesus Kristus er tilfredse med os, når vi holder ud, og at de en dag vil fortælle os det, når de byder os velkommen hjem.