En for alle, alle for en
De unge i Frankfurt Stav ved, hvordan de skal holde sammen og, om nødvendigt, stå på egne ben.
Da Charlotte Baumann rejste sig for at bære vidnesbyrd ved afslutningen af ungdomskonferencen i Frankfurts Stav, fortalte hun om en oplevelse, som mange af de andre unge kunne nikke genkendende til.
»I min biologiklasse talte vi om spiritus og dens indvirkning på kroppen,« sagde hun. »Jeg bemærkede, at spiritus er en gift, og at folk kun drikker det, fordi de synes, at det er sjovt. Det kunne de andre i klassen ikke forstå, så jeg forklarede min holdning, og det fik dem til at spørge, hvorfor jeg mente det. En af drengene spurgte, om jeg så på det ligesom mormonerne, og så svarede jeg: ›Ja, jeg er mormon.‹ Til at begynde med troede han ikke på det, og det syntes jeg var ret sjovt.«
Spørgsmålene fortsatte, selv ude på gangen efter timen, og da slog en tanke ned i Charlotte. «Jeg kom pludselig i tanker om, at jeg havde den forkortede udgave af Til styrke for de unge med, så jeg delte den ud og fik dem til at læse den. Jeg tror, at nogle af dem forstod mig, og måske vil det påvirke nogle af dem.«
Ligesom Charlotte ser andre unge i Frankfurt Stav altid frem til ungdomskonferencerne og andre aktiviteter, der giver dem mulighed for at udveksle oplevelser som den. Her kan de være sammen, more sig og styrke hinanden åndeligt, fordi de står meget alene resten af tiden.
Stå sammen
Ved ungdomskonferencen, der blev afholdt nær templet i Frankfurt, var alle enige om, at konferencens højdepunkt var det åndelige løft, som de fik gennem evangelisk undervisning, tempelbesøg og udveksling af vidnesbyrd.
Benjamin Uhlig mener, at de unge har brug for at stå sammen på den måde. »Vi har et fællesskab, og vi kæmper sammen i en tid, som ser meget slem ud. Vi går i skole, og vi hales i alle retninger. Der er skadelige påvirkninger overalt. Men de unge er vores støtte. Her kæmper vi unge sammen for Herrens værk, og det synes jeg er meget smukt.«
Når Ida Uhlig tænker på sine venner i Kirken, tænker hun også på templet. Hendes menighed ligger ikke langt fra templet, så de udfører regelmæssigt dåb for de døde. »Jeg mener, at når man vælger venner, skal man vælge rigtige venner, som også er et eksempel for en. Venner tager med en i templet, så man sammen kan have åndelige oplevelser.«
»Det er altid dejligt at udføre dåb for de døde,« siger Michael Fiedler, »selvfølgelig fordi man hjælper alle de mennesker. Templet er altid ungdomskonferencens højdepunkt, fordi alt peger frem mod det.«
Stå alene
Den styrke, som disse unge modtager fra hinanden, styrker deres vidnesbyrd om evangeliet, der næsten dagligt sættes på prøve i skolen og andre steder. Det er normalt for dem at skulle forsvare Kirkens standarder.
»Jeg er det eneste medlem af Kirken i min klasse,« siger Jonatan Fingerle. »Så overalt, hvor jeg kommer, er jeg bare ›Mormonen‹. Jeg fik lov til at tale om det og bære mit vidnesbyrd i timen, foran hele etikklassen, hvor absolut ingen tror på noget evangelium. Det dejlige ved det var, at bagefter, selv i frikvarteret, kom personer hen til mig og stillede spørgsmål, og jeg kunne virkelig vise det vidnesbyrd, som jeg har.«
Til tider kan det være en ensom oplevelse at skulle efterleve Kirkens standarder. Vincent Newsome må ofte stå alene med sin efterlevelse af kyskhedsloven. »Mine venner fra skolen synes, at det er underligt, at jeg holder mig kysk, for det er ikke en del af deres tilværelse, og meget tidligt i livet hører de også noget andet fra deres forældre. Nogle mødre tager simpelthen deres piger med til gynækolog, når de bliver 14, så de kan få en recept på p-piller.«
Men Vincent kender den kraft, som ligger i at efterleve Herrens befalinger. »Det gør mig stærkere at efterleve kyskhedsloven. Man kunne jo bare give efter, men det nytter slet ikke noget, for hvis man gav efter og opførte sig, som folk normalt gør ude i verden, så fulgte man jo bare med strømmen, uden at tænke over, hvad man gjorde. Jeg ved, at det er bedst at holde sig kysk, for ellers går man bare helt ned.«
Når man står fast på Kirkens standarder, kan man til tider vende modstandere til forbundsfæller. Da Carina Schultes begyndte i skolen, blev hun kanøflet og nedgjort af andre. »De kunne bare ikke acceptere, at jeg havde min religion, mine standarder, at jeg ikke røg og ikke drak spiritus. Til at begynde med kunne de slet ikke have det, men efter fire år havde de heldigvis accepteret det, så de syntes, at det var sejt og støttede mig og fik andre til at lade mig være i fred.«
Find styrke
Vi kan opnå styrke på mange forskellige måder. Benjamin Rumbach finder styrke i sit yndlingsskriftsted, 1 Ne 3:7. »Det viser bare Nefis beslutsomhed og det mod, som han var villig til at udvise for evangeliet. Det er en hjælp, når jeg har brug for styrke til at adlyde befalingerne og modstå fristelse bedre. Jeg ved, at jeg kan holde alle budene, hvis jeg virkelig vil.«
Charlotte Baumann finder styrke i form af et Til styrke for de unge-kort, som hun har i pungen: »Nogle gange ved man ikke, hvordan man skal forklare tingene, men der står noget i kortene om alle de emner, som er relevante for unge. Og det er en stor hjælp. Jeg ved med sikkerhed, at det er vigtigt, at jeg altid står fast ved mine principper, selv om andre synes, at det er sært eller ikke forstår det, for det gør mig stærkere.«
Den styrke, som Ida Uhlig føler ved ungdomskonferencer og i templet, opbygger hende. »Jeg fornemmer ofte Helligånden. Her ved ungdomskonferencen er Ånden med os, og man kan fornemme den i templet. Jeg er taknemlig for Jesus, og jeg glæder mig til at være sammen med ham igen,« siger hun.
Det er trofasthed og bøn, som har gjort Carina Schultes stærk: »Jeg har erfaret, at selv når man er omgivet af fristelser, må man bare ikke give op. Man skal være trofast og holde fast ved Guds ord, så man ikke falder. I L&P 88:126 står der, at vi altid skal bede. Når vi har problemer eller har brug for hjælp, modtager vi et svar.«
Hvad enten de unge i Frankfurt Stav står sammen eller alene, så henter de styrke i Jesu Kristi evangelium. Og denne styrke vil være til gavn for dem resten af deres liv.
Charlotte: »Jeg kom pludselig i tanker om, at jeg havde … Til styrke for de unge med, så jeg delte den ud og fik folk til at læse den.«
Benjamin: »Her kæmper vi unge sammen for Herrens værk, og det synes jeg er meget smukt.«
Ida: »Jeg mener, at når man vælger venner, skal man vælge rigtige venner, som også er et eksempel for en. Venner tager med en i templet, så man sammen kan have åndelige oplevelser.«
Michael: »Templet er altid ungdomskonferencens højdepunkt, fordi alt peger frem mod det.«
Jonatan: »Jeg er det eneste medlem af Kirken i min klasse. Så overalt, hvor jeg kommer, er jeg bare ›Mormonen‹. Jeg fik lov til at tale om det og bære mit vidnesbyrd i timen, foran hele etikklassen, hvor absolut ingen tror på noget evangelium.«
Vincent: »Mine venner fra skolen synes, at det er underligt, at jeg holder mig kysk, for det er ikke en del af deres tilværelse, og meget tidligt i livet hører de også noget andet fra deres forældre.«
Carina: »Jeg har erfaret, at selv når man er omgivet af fristelser, må man bare ikke give op.«
Udsigt fra Friedrichsdorf nær Frankfurt.
Pasquele
Benjamin R.
Benjamin fik hjælp til at forklare en anden om genoprettelsen, da han læste om det første syn i JS-H 1:15-24.
Fotos: David A. Edwards
Jeg så et lys, af Jon McNaughton