Jeg erstattede min frygt med kærlighed

Ashley Johnson Evanson, Utah

Jeg så ham køre med bussen hver dag, når jeg skulle hjem fra universitetet. Han var altid iført den samme posede T-shirt, udslidte tennissko og et stort smil. Og han sad altid for sig selv. Men han var en særlig passager, fordi han var mentalt handicappet.

Hver dag tilskyndede Ånden mig til at sige dav til ham. Og hver dag stoppede min stolthed mig. Jeg var bange for, at nogen skulle se, at jeg plejede omgang med en, der var anderledes. Jeg havde trods alt mit ry at tænke på.

En vintereftermiddag, hvor Ånden var særlig stærk og mit mod en smule større, steg jeg på bussen og så ham sidde på sin sædvanlige plads, så jeg satte mig ved siden af ham – men ikke for tæt på, hvis jeg nu mistede modet. Da jeg næsten var fremme ved mit stoppested, lukkede jeg øjnene, bad en stille bøn og vendte mig mod ham.

»Dav,« sagde jeg med en usikker, men venlig stemme. »Jeg hedder Ashley.«

Da han smilede til mig, kunne jeg mærke min frygt og stolthed smelte bort.

»Jeg hedder Lenny,« svarede han genert.

Og med de få ord begyndte vi at knytte et venskabsbånd.

Næste dag satte jeg mig ved siden af Lenny igen, men nu var det lettere – vi var jo venner. Da jeg satte mig, stak han hånden ned i sin rygsæk og trak et hjemmelavet Valentinskort frem. Det var tilegnet »den kønne pige, jeg ser i bussen hver dag«.

Det var længe siden, at det havde været Valentins Dag, men Lenny havde lavet det kort specielt til mig og havde tålmodigt ventet på en mulighed for at give mig det. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, og de løb ned ad mine kinder. Hvor var jeg dog taknemlig for, at Ånden ikke havde opgivet mig, og at jeg endelig havde skubbet min stolthed og frygt til side og talt med Lenny.

Nu kommer han til søndagsmiddag hver uge og er blevet som et medlem af familien. Hver dag minder Lenny mig om de velsignelser, som vi opnår, når vi glemmer vores stolthed og tør gøre det, der er rigtigt. Hver dag, når jeg ser ham, bliver jeg mindet om 1 Joh 4:18: »Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten.«

Dav,« sagde jeg med en usikker, men venlig stemme. »Jeg hedder Ashley.«