Bærere af himmelsk lys
Præsident Dieter F. Uchtdorf
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Som bærere af Guds præstedømme og som Jesu Kristi disciple er I bærere af lys.
En ældre mand stod i kø på et postkontor for at købe frimærker ved skranken. En ung kvinde bemærkede, at han havde svært ved at gå, og tilbød at vise ham, hvordan man køber frimærker ved en maskine for at spare tid. Den ældre herre svarede: »Nej tak, jeg vil hellere vente. Maskinen spørger ikke, hvordan det går med min gigt.«
Sommetider hjælper det at tale med nogle om vores bekymringer.
Smerte, sorg og sygdom er erfaringer, vi alle må gøre os – stunder med uheld, elendighed og ulykke kan fylde betragteligt på sjælens indre harddisk.
Når det gælder vores fysiske velbefindende, accepterer vi aldring og sygdom som en del af jordelivets rejse. Vi søger råd hos professionelle, der forstår sig på vores fysiske legeme. Når vi lider følelsesmæssigt eller psykisk, søger vi hjælp hos eksperter, der forstår sig på den slags lidelser.
Akkurat som vi møder fysiske og følelsesmæssige udfordringer i dette liv, møder vi også åndelige udfordringer. De fleste af os har oplevet tidspunkter i vores liv, hvor vores vidnesbyrd brændte klart. Vi har måske også oplevet tidspunkter, hvor vor himmelske Fader syntes langt væk. Der er tidspunkter, hvor vi påskønner Åndens frugter af hele vores hjerte. Der kan være tidspunkter, hvor de synes mindre dyrebare eller af mindre betydning.
I dag vil jeg gerne tale om vores åndelige velbefindende – hvordan vi kan blive helbredt for stagnation og komme videre med et åndeligt set godt helbred.
Åndelig sygdom
Sommetider kommer åndelig sygdom som følge af synd eller følelsesmæssige sår, vi har pådraget os. Sommetider kommer åndelige nedture så gradvist, at vi knap nok bemærker, hvad der sker. Ligesom sedimentære lag i sten kan åndelig smerte og sorg opbygges over tid, og tynge vores ånd til, det næsten bliver for tungt at bære. Det kan for eksempel ske, når vores ansvar på arbejdet, i hjemmet og i kirken bliver så overvældende, at vi mister følelsen af glæde ved evangeliet. Vi kan måske tilmed føle, at vi ikke har mere at give, eller at efterlevelse af Guds bud kræver mere, end vi har styrke til.
Men blot fordi åndelige prøvelser er virkelige, betyder det ikke, at de er uhelbredelige.
Vi kan hele åndeligt.
Selv de dybeste åndelige sår – ja, selv de, der kan synes uhelbredelige – kan hele.
Mine kære venner, Jesu Kristi helbredende kraft er ikke fraværende i vore dage.
Frelserens helende berøring kan forandre vores liv i vor tid – akkurat som den kunne på hans. Hvis vi blot har tro, kan han tage os i hånden, fylde vores sjæl med himmelsk lys og heling og sige de salige ord: »Rejs dig, tag din båre og gå!«1
Mørke og lys
Hvad end der end forårsager vores åndelige lidelser, har de alle én ting til fælles: Manglen på guddommeligt lys.
Mørke mindsker vores evne til at se klart. Det slører vores syn for det, der engang var klart og tydeligt. Når vi er i mørke, er vi mere tilbøjelige til at træffe dårlige valg, fordi vi ikke kan se farerne på vores vej. Når vi er i mørke, er vi mere tilbøjelige til at miste håbet, fordi vi ikke kan se den fred og glæde, der venter os, hvis vi blot fortsætter fremad.
Lyset gør os på den anden side i stand til at se tingene, som de virkelig er. Det gør, at vi kan skelne mellem sandt og falskt, mellem det afgørende og det trivielle. Når vi er i lyset, kan vi træffe retskafne beslutninger, der er baseret på sande principper. Når vi er i lyset, har vi »et fuldkommen klart håb«,2 fordi vi kan se vores jordiske prøvelser ud fra et evigt perspektiv.
Vi vil finde åndelig helbredelse, når vi træder ud af verdens skygger og ind i Kristi evigtvarende lys.
Jo mere vi forstår og anvender det doktrinære begreb lys, jo mere kan vi vogte os mod åndelige sygdomme, der påvirker eller tynger os fra enhver side, jo bedre kan vi tjene som energiske, modige, omsorgsfulde og ydmyge bærere af det hellige præstedømme – som tro tjenere og disciple af vor elskede og evige Konge.
Verdens lys
Jesus Kristus sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«3
Hvad betyder det?
Ganske enkelt, at den, der ydmygt følger Jesus Kristus, vil opleve og sprede hans lys. Og det lys vil vokse, indtil det med tiden fordriver selv det dybeste, tætte mørke.
Det betyder, at der er en kraft, en stærk indflydelse, der udstrømmer fra Frelseren. Det »udstråler fra Guds nærhed for at fylde det uendelige rum.«4 Fordi denne kraft oplyser, opløfter og belyser vores liv, kaldes den i skrifterne ofte lys, men den omtales også som ånd og sandhed.
I Lære og Pagter læser vi: »For Herrens ord er sandhed, og hvad der er sandhed er lys, og hvad der er lys er ånd, ja, Jesu Kristi ånd.«5
Denne dybe indsigt – at lys er ånd, som er sandhed, og at det lys skinner på enhver sjæl, der kommer til denne verden – er lige så vigtig, som den er fuld af håb. Kristi lys oplyser og gennemtrænger sjælen hos alle, der giver agt på Åndens røst.6
Kristi lys fylder universet.
Det fylder jorden.
Og det kan fylde ethvert hjerte.
»Gud gør ikke forskel på nogen.«7 Hans lys er tilgængeligt for alle – høj som lav, rig som fattig, begunstiget som underprivilegeret.
Hvis I åbner jeres sind og hjerte for at modtage Kristi lys og ydmygt følger Frelseren, vil I modtage mere lys. Linje på linje, lidt her og lidt der, vil I samle mere lys og sandhed i jeres sjæl, indtil mørket er fordrevet helt fra jeres liv.8
Gud vil åbne jeres øjne.
Gud vil give jer et nyt hjerte.
Guds kærlighed, lys og sandhed vil bevirke, at det, der ligger i dvale, vil springe ud, og I vil blive genfødt til et frisk nyt liv i Kristus Jesus.9
Herren har lovet: »Og hvis I alene har min ære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys, og der skal ikke være noget mørke i jer, og det legeme, der er fyldt med lys, fatter alting.«10
Det er den ultimative kur mod åndelig sygdom. Mørket forsvinder i lysets nærvær.
En metafor for åndeligt mørke
Men Gud påtvinger os ikke sit lys.
Hvis vi bliver trygge med mørket, er det usandsynligt, at vores hjerte vil ændres.
For at der kan finde en ændring sted, må vi aktivt lukke lyset ind.
Under mine flyvninger som luftkaptajn henover vores planet, jorden, blev jeg altid fascineret af, hvor skønt og fuldkomment Guds skaberværk er. Jeg var særligt fascineret af forholdet mellem jorden og solen. Jeg betragter det som en vigtig lærdom om, hvordan mørke og lys sameksisterer.
Som vi alle ved, bliver nat til dag og dag til nat hver 24. time.
Så hvad er nat?
Nat er intet mere end en skygge.
Selv i den mørkeste nat holder solen ikke op med at udstråle sit lys. Den skinner lige så strålende som altid. Men halvdelen af jorden henligger i mørke.
Fravær af lys forårsager mørke.
Når nattens mørke falder på, fortvivler vi ikke og bekymrer os over, om solen er slukket. Vi postulerer ikke, at solen ikke er der eller er død. Vi forstår, at vi befinder os i skyggen, at jorden fortsætter med at dreje rundt, og at solens stråler vil nå os igen på et tidspunkt.
Mørket er ikke en indikator for, at der ikke findes lys. For det meste betyder det blot, at vi ikke er på det rette sted for at modtage lyset. Ved den seneste solformørkelse gjorde mange sig store anstrengelser for at komme ind i den smalle stribe af skygge, som månen kastede midt på en strålende solskinsdag.
På meget tilsvarende vis skinner det åndelige lys fortsat på alle Guds skabninger. Satan vil gøre alt for at skabe en skygge eller få os ind i en skygge, vi selv laver. Han vil tvinge os til at skabe vores egen solformørkelse; han vil skubbe os ind i sin mørke grotte.
Åndeligt mørke kan trække et slør af glemsomhed ned over selv de mest trofaste, der engang gik i lyset og frydede sig i Herren. I de mørkeste stunder hører Gud ikke desto mindre vores bønner, når vi siger: »Jeg tror, hjælp min vantro!«11
På Almas tid var der mange, der kæmpede med at acceptere åndelige ting, og »på grund af deres vantro« kunne Guds lys og sandhed ikke trænge ind i deres sjæl, »og deres hjerte blev forhærdet.«12
Vi er bærere af lys
Brødre, det er op til os at være på det rette sted for at se det guddommelige lys og sandheden i Jesu Kristi evangelium. Selv når natten falder på, og verden synes mørk, kan vi vælge at gå i Kristi lys, holde hans bud og modigt vidne om hans vitterlighed og storhed.
Som bærere af Guds præstedømme og som Jesu Kristi disciple er I bærere af lys. Bliv ved med at gøre det, der nærer hans guddommelige lys. »Hold jeres lys op«13 og lad »jeres lys skinne for mennesker« – ikke for at de skal se og beundre jer, men »så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«14
Mine kære brødre, I er redskaber i Herrens hænder med det formål at bringe lys og helbredelse ind i sjælen hos vor himmelske Faders børn. I føler jer måske ikke kvalificeret til at helbrede dem, der er åndeligt syge – lige så lidt som en postarbejder er kvalificeret til at helbrede gigt. I står måske selv med nogle åndelige udfordringer. Ikke desto mindre har Herren kaldet jer. Han har givet jer myndighed til og ansvaret for at række ud mod dem i nød. Han har begavet jer med sin hellige præstedømmekraft for at bringe lys i mørket og opløfte og velsigne Guds børn. Gud har genoprettet sin kirke og gengivet sit dyrebare evangelium, »der læger den sårede sjæl.«15 Han har åbnet vejen for åndelig velbefindende – for at finde helbredelse for stagnation og komme frem mod et åndeligt set godt helbred.
Hver gang I bøjer jeres hjerte mod Gud i ydmyg bøn, oplever I hans lys. Hver gang I søger hans ord og vilje i skrifterne, tager lyset til i styrke. Hver gang I bemærker nogen i nød og ofrer jeres egen bekvemmelighed for at række ud i kærlighed, tiltager og svulmer lyset. Hver gang I afviser fristelse og vælger renhed, hver gang I søger tilgivelse eller tilgiver andre, hver gang I modigt vidner om sandhed, fortrænger lyset mørket og tiltrækker andre, der også søger lys og sandhed.
Tænk over jeres egne personlige erfaringer, stunder i Guds og jeres medmenneskers tjeneste, hvor det guddommelige lys strålede ind i jeres liv – i det hellige tempel, ved nadverbordet, i en stille bønnestund, ved familiesammenkomster eller under præstedømmehandlinger. Fortæl jeres familie og venner om de stunder og især vores unge, der søger lyset. De har brug for at høre fra jer, at der med det lys følger håb og helbredelse, selv i en verden fuld af mørke.
Kristi lys giver håb, glæde og heler alle sår og lidelser af åndelig art.16 De, som oplever denne forædlende påvirkning, bliver redskaber i hænderne på verdens Lys og kan bringe lys til andre.17 De vil føle det, kong Lamoni følte: »Dette lys havde indgydt hans sjæl en sådan glæde, efter at skyen af mørke var blevet spredt, og at det evigtvarende livs lys var blevet tændt i hans sjæl.«18
Mine kære brødre, mine kære venner, det er vores stræben at søge Herren, indtil hans evigtvarende lys brænder i os, og vores vidnesbyrd bliver sikkert og stærkt selv midt i mørket.
Det er min bøn og velsignelse, at I vil få succes i jeres lod som præstedømmebærere for den almægtige Gud og altid være glædefulde budbringere af hans himmelske lys. I vor Mesters, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.