I henhold til en guddommelig plan
Ældste Ronald A. Rasband
De Tolv Apostles Kvorum
Herrens hånd vejleder jer. Ved sin »guddommelige plan« er han i de små detaljer i jeres liv såvel som i de store milepæle.
Brødre og søstre, når jeg står her til denne inspirerende, verdensomspændende generalkonference og føler jeres styrke og jeres ånd, kan jeg ikke lade være med at tænke på apostlen Peters ord: »[Herre], det er godt, at vi er her.«1
Det er ikke præcist det, som Alma sagde, da han havde forkyndt for folket i Ammoniha. Alma forlod byen på grund af folkets ugudelighed. Snart efter viste en engel sig for Alma og kaldte ham til at »vende tilbage til byen Ammoniha og igen prædike for byens folk«.2
Alma gjorde det »hastigt« og »kom ind i byen ad en anden vej«.3
»Da han kom ind i byen, var han sulten, og han sagde til en mand: Vil du give Guds ydmyge tjener noget at spise?
Og manden sagde til ham: Jeg er nefit, og jeg ved, at du er Guds hellige profet, for du er den mand, om hvem en engel i et syn sagde: Du skal tage imod!«4
Manden var Amulek.
Mødte Alma bare helt tilfældigt Amulek? Nej, det var ikke et tilfælde, at han kom ind i byen ad den vej, der ville lede ham til denne trofaste mand, der skulle blive hans missionærkammerat.
Ældste Neal A. Maxwell forklarede på et tidspunkt: »Ingen af os benytter til fulde de muligheder, vi har fået tildelt i vores gruppe af venner. I og jeg kan kalde disse forhold for ›tilfældige‹. Dette ord er forståeligt, så dødelige kan bruge det, men tilfældighed er ikke et passende ord til at beskrive en alvidende Guds virke. Han gør ikke ting ved et ›tilfælde‹, men … i henhold til en ›guddommelig plan‹.«5
Vores liv er som et skakbræt, og Herren flytter os fra et sted til et andet – hvis vi er modtagelige for åndelige tilskyndelser. Når vi ser tilbage, kan vi se hans hånd i vores liv.
Vi kan se en sådan himmelsk indgriben, da Nefi vender tilbage for at få pladerne fra Laban. Han »blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad [han] skulle gøre.«6 Laban befandt sig snart efter foran ham i en drukken tilstand, og Nefi slog ham ihjel, fik fat på pladerne og flygtede tilbage til sine brødre. Var han heldig, fordi han tilfældigt stødte på Laban? Eller var det i henhold til en ›guddommelig plan‹?
Betydningsfulde begivenheder finder sted i evangeliet og i Kirken, som fremmer Guds rige på jorden. De sker ikke tilfældigt, men i henhold til Guds plan. Han, der skabte verden, kan stilne vandet med sine ord og kan lede både Alma og Amulek og Nefi og Laban, så de er det rette sted på præcist det rette tidspunkt.
På samme måde udfolder begivenheder og forbindelser sig i vores liv, som fremmer Guds værk på jorden.
Ældste Joseph B. Wirthlin talte om et tidspunkt, hvor præsident Thomas S. Monson sagde til ham: »Der er en vejledende hånd med i alting. Når ting sker, er det ofte ikke et tilfælde. En dag, når vi ser tilbage på, hvad der tilsyneladende virkede som tilfældigheder, vil vi forstå, at de måske ikke var så tilfældige alligevel.«7
For det meste er vores gode gerninger kun kendt af få. De bliver dog optegnet i himlen. En dag vil vi stå som et vidne om vores dybfølte hengivenhed over for retfærdighedens gerninger. Ingen prøvelse eller katastrofe kan afspore Guds plan for lykke. Det er i sandhed i henhold til en »guddommelig plan«, at »om morgenen er der jubel«.8 »Jeg kom til verden for at gøre [Faderens] vilje,«9 sagde Jesus. Kære brødre og søstre, det er vi også.
Gennem det, jeg har oplevet på min egen rejse i livet, ved jeg, at Herren vil flytte os på det skakbræt for at udføre sit værk. Det, der kan synes som en tilfældighed, bliver der rent faktisk ført tilsyn med af en kærlig Fader i himlen, der kan tælle antallet af hår på hvert et hoved.10 Ikke en eneste spurv falder til jorden uden, at vor Fader bemærker det.11 Herren er i de små detaljer i vores liv, og de hændelser og muligheder er der for at forberede os til at løfte vores familie og andre, når vi opbygger Guds rige på jorden. Husk, at Herren sagde til Abraham: »Jeg kender enden fra begyndelsen; derfor skal min hånd være over dig.«12
Herren satte mig i et hjem med kærlige forældre. Efter verdens standarder var de almindelige mennesker; min far, en hengiven mand, var lastbilchauffør, min englelignende mor var hjemmegående. Herren hjalp mig til at finde min vidunderlige hustru, Melanie; han tilskyndede en forretningsmand, der blev en kær ven, til at give mig et arbejde. Herren kaldte mig til at tjene i missionsmarken, både som ung mand og som missionspræsident; han kaldte mig til De Halvfjerds’ Kvorum, og nu har han kaldet mig som apostel. Når jeg ser tilbage, så indser jeg, at jeg ikke arrangerede nogle af disse ting; det gjorde Herren, ligesom han arrangerer vigtige ting for jer og dem, I elsker.
Hvad bør I kigge efter i jeres eget liv? Hvilke af Guds mirakler minder jer om, at han er nær og siger: »Jeg er lige her«? Tænk på de gange, nogle gange dagligt, hvor Herren har handlet i jeres liv – og derefter handlet igen. Værdsæt dem som øjeblikke, hvor Herren har vist tillid til jer og jeres valg. Men lad ham gøre mere ud af jer, end I selv kan på egen hånd. Værdsæt hans involvering. Nogle gange anser vi ændringer i vores planer som fejltrin på vores rejse. Tænk mere på dem som det første trin til, at I går »Herrens ærinde«.13
For nogle måneder siden meldte vores barnebarn sig til en ungdomsgruppe, der skulle besøge forskellige kirkehistoriske steder. Den endelige rejseplan viste, at hun ville komme gennem lige præcis det område, hvor hendes missionærbror, et af vores andre børnebørn, tjente. Vores barnebarn havde ikke nogen intentioner om at se sin bror på hans mission. Men, da bussen kørte ind i den by, hvor hendes bror tjente, kunne de se to missionærer gå ned ad gaden. En af missionærerne var hendes bror.
Forventning fyldte bussen, da de unge bad buschaufføren om at holde ind til siden, så hun kunne sige hej til sin bror. Efter mindre end et minut, efter tårer og kærlige ord, var hendes bror tilbage på sin færd med at udføre sine missionærpligter. Vi fandt senere ud af, at hendes bror havde været på den vej i mindre end fem minutter, på vej fra en aftale til sin bil.
Vor himmelske Fader kan sætte os i situationer med tanke på et særligt formål. Han har gjort det i mit liv, og han gør det i jeres, ligesom han gjorde det i mine kære børnebørns liv.
Vi er alle værdifulde for og elsket af Herren, der har omsorg for os, ham der hvisker, og som våger over os på måder, der er unikke for os hver især. Han er uendeligt klogere og har mere magt end dødelige mænd og kvinder. Han kender vores udfordringer, vores triumfer og vores hjertes retskafne ønsker.
For over et år siden gik jeg gennem Tempelpladsen, da en af søstermissionærerne kom hen til mig og spurgte: »Kan du huske mig? Jeg kommer fra Florida.« Hun fortalte mig, hvad hun hed, søster Aida Chilan. Ja, jeg kunne godt huske, at jeg havde mødt hende og hendes familie. Hendes stavspræsident havde foreslået, at vi skulle besøge hendes familie. Det var tydeligt, at vi var der på grund af deres datter Aida, som ikke var blevet døbt. Efter vores besøg og efter mere end et års undervisning og venskab blev Aida døbt.
Efter vi havde talt sammen på Tempelpladsen, skrev hun et brev til mig. Hun sagde: »Jeg ved af hele mit hjerte, at vor himmelske Fader kender os alle, og at han bliver ved med at sætte os på hinandens veje af en grund. Tak, fordi du var en af mine missionærer, for at række ud til mig og finde mig for fem år siden.«14 Aida sendte mig også sin omvendelseshistorie, der fortalte om de »guddommelige tilfældigheder« i hendes liv, der havde ført til hendes dåb og bekræftelse, hendes mission på Tempelpladsen og hendes nyindgåede tempelægteskab.15
Var det blot en tilfældighed, at stavspræsidenten havde ledt os til familien Chilans hjem, eller at hun og jeg senere mødtes på Tempelpladsen? Aidas vidnesbyrd fortæller, at det alt sammen var en del af Guds »guddommelige plan«.
Herren elsker at være sammen med os. Det er ikke noget tilfælde, når I føler hans Ånd og handler på jeres første tilskyndelse, at I kan føle ham, som han har lovet: »Jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer.«16
Vi oplever alle, at lignende ting sker i vores liv. Vi kan møde nogen, der virker bekendt, forny et bekendtskab eller finde et fælles ståsted med en fremmed. Når dette sker, er det måske Herren, der minder os om, at vi alle i sandhed er brødre og søstre. Vi er virkelig alle engageret i den samme sag, i det som Joseph Smith kaldte »Kristi sag«.17
Hvor passer vores handlefrihed ind i en »guddommelig plan«? Vi har et valg om at følge eller ikke følge vor Frelser og hans udvalgte ledere. Mønsteret er tydeligt i Mormons Bog, hvor nefitterne havde vendt sig væk fra Herren. Mormon sagde:
»Og de så … at Herrens Ånd ikke mere bevarede dem; ja, den havde trukket sig tilbage fra dem, fordi Herrens Ånd ikke bor i vanhellige templer –
derfor holdt Herren op med at bevare dem ved sin mirakuløse og uforlignelige kraft, for de var faldet ned i en tilstand af vantro og forfærdelig ugudelighed.«18
Ikke alt, som Herren beder os om, er et resultat af, hvor stærke vi er, hvor trofaste vi er, eller hvad vi måske ved. Tænk på Saulus, som Herren standsede på vejen til Damaskus. Han gik i den forkerte retning i sit liv, og det havde ikke noget at gøre med nord eller syd. Saulus blev guddommeligt ledt på rette vej. Da han senere blev kendt som Paulus, afspejlede hans apostolske tjenestegerning, hvad Herren allerede vidste, at han var i stand til at gøre og blive, ikke hvad Saulus havde sat sig for at gøre. På samme måde ved Herren, hvad vi hver især er i stand til at gøre og blive. Hvad underviste apostlen Paulus om? »Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.«19
Når vi er retskafne, villige og duelige, når vi stræber efter at være værdige og kvalificerede, udvikler vi os hen mod steder, vi aldrig havde forestillet os og bliver en del af vor himmelske Faders »guddommelige plan«. Vi har alle guddommelighed i os. Når vi ser Gud arbejde gennem os og med os, må vi så blive opmuntret, ja, endda taknemlige for den vejledning. Da vor Fader i himlen sagde: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket«,20 talte han om alle sine børn – og især jer.
Herrens hånd vejleder jer. Ved sin »guddommelige plan« er han i de små detaljer i jeres liv såvel som i de store milepæle. Som der står i Ordsprogenes Bog: »Stol på Herren af hele dit hjerte … så vil han jævne dine stier.«21 Jeg vidner om, at han vil velsigne jer, støtte jer og bringe jer fred. I Jesu Kristi navn. Amen.