2017
Nye oversættelser af skrifterne
November 2017


Nye oversættelser af skrifterne

Nye projekter med oversættelser af skrifterne, der er blevet godkendt i løbet af de sidste par år, omfatter Mormons Bog på burmesisk, efik, georgisk, navajo, pohnpeisk, sesotho og tshiluba og tre-i-én-udgaven af skrifterne på amerikansk tegnsprog, afrikaans, amharisk, arabisk, bislama, græsk, hiligaynon, hindi, hmong, lao, lingala, malajisk, persisk, polsk, serbisk, setswana, singalesisk, slovakisk, slovensk, tahitisk, tamil, tegulu, tok pisin, tyrkisk, twi, urdu og yoruba.

I et brev fra den 9. oktober 2017 nævnte Det Første Præsidentskab disse projekter og introducerede en ny proces, der giver folk mulighed for at studere uddrag af oversættelserne, inden de bliver udgivet.

»Idet oversættelsen skrider frem, vil dele blive udgivet lidt ad gangen,« står der i brevet. »Disse dele, selvom det ikke er den endelige version, indtil hele oversættelsen er færdig, kan findes på LDS.org og i mobilappen Evangelisk bibliotek.« Den første udgivelse for nogle få udvalgte sprog begynder den 30. november 2017. Når oversættelserne er færdige efter de nødvendige gennemlæsninger og godkendelser, bliver de første udgivelser erstattet af den endelige version og til sidst kommer de trykte eksemplarer.

Oversættelsesprojekterne tager adskillige år, idet skrifterne bliver omhyggeligt oversat. Derfor befinder projekterne sig i øjeblikket i forskellige stadier. De første udgivelser af de godkendte uddrag omfatter indhold, der er blevet oversat og gennemlæst af lokale ledere. Yderligere dele af oversættelsen bliver udgivet periodisk. Oversættelserne, der på nuværende tidspunkt er tæt på at være færdige, får ikke udgivet uddrag.

Det Første Præsidentskab beder om, at mens oversættelserne finder sted eller venter på at komme i gang, at medlemmer og ledere »fortsætter med at anvende de nuværende oversættelser af trosartiklerne, nadverbønnerne og dåbsbønnen, indtil de nye oversættelser er helt færdige.«

SDH-udgaverne af skrifterne er oversat og tilgængelige på følgende antal sprog: Bibelen, 3; foretrukken ikke-SDH-udgave af Bibelen, 95; Mormons Bog, 90; uddrag af Mormons Bog, 21 og Lære og Pagter og Den Kostelige Perle, 58.

Udskriv