Missionærskoler
En ny missionærskole i Accra i Ghana og en udvidelse af missionærskolen i Provo i Utah i USA viser den fortsatte vigtighed af missionærtjeneste.
Det nyligt færdiggjorde MTC i Ghana, ved siden af templet i Accra i Ghana, har plads til 320 missionærer og har plads til udvidelse. De store bygninger har plads til missionærer, der tager afsted fra vest- og sydøst Afrika, såvel som missionærer fra hele verden, der er blevet kaldet til at tjene i Afrika. De nye bygninger gør det nemmere for missionærer at lære på deres modersmål – engelsk eller fransk – og lære det sprog og om kulturen i det område, hvor de skal tjene.
Udvidelsen af MTC i Filippinerne fordobler dens kapacitet til 280 missionærer. Det omfatter to nye bygninger på en campus med fem bygninger, lige overfor områdekontorerne for Filippinerne og på den anden side af vejen til templet i Manila i Filippinerne. Siden MTC i Filippinerne åbnede i 1983 har det betjent missionærer fra eller på vej til 60 nationer.
Udvidelsen af MTC i Provo omfatter to nye bygninger på seks etager med 200 nye klasselokaler, mere end 100 undervisningslokaler og 13 computerrum, hvor missionærer modtager deres oplæring, inden de bliver sendt til deres tildelte områder rundt omkring i verdenen. Provo MTC har plads til at træne så mange som 3.700 unge mænd, unge kvinder og seniormissionærer ad gangen.
Kirken har 15 missionærskoler på forskellige steder rundt om i verdenen.