Indblik i et rådsmøde

Det er søndag morgen og 45 søstre i Bugambilas Menighed i Guadalajara i Mexico sidder i råd. Efter åbningssalmen beder hjælpeforeningspræsident Yara Ramirez nogle af dem om at fortælle om oplevelser fra deres lektion fra ugen forinden.

Når søstrene har fortalt om deres oplevelser i nogle minutter, skriver søster Ramirez et enkelt ord på tavlen, inden hun sætter sig tilbage på sin stol i cirklen.

Der står »Enighed«.

Under søster Ramirez’ ledelse slår de op i Mosija 18:21 og læser »havde deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til anden.«

»Hvad kan vi som hjælpeforeningen gøre for at udøve dette skriftsted?« spørger hun.

Søstrene tænker et øjeblik. »De unge kan ikke tage til templet,« siger en søster. »Der er ikke nok voksne søstre, der kan tage med dem.«

»Det vidste jeg ikke,« siger en anden forundret. »Hvis du ikke er klar over, at der er et behov,« spørger hun, »hvordan kan du så hjælpe?«

»Det er derfor, vi er her,« svarer søster Ramirez. »Der findes et behov som dette, som jeg hører om til menighedsrådet, som vi alle kan hjælpe med.«

»Hvad med om vi laver en kalender?,« er der en, der foreslår. Gruppen bliver nu mere interesseret. »Jeg tror, de unge har planlagt en tempeltur en tirsdag om måneden.«

»Jeg har selv problemer med at komme i templet,« indrømmer en ung mor i gruppen. »Jeg har ikke været der længe, og jeg har følt mig lidt selvoptaget. Jeg ville elske at tage med og tjene,« siger hun.

Adskillige andre nikker i enighed. De synes, det er svært at deltage så ofte, som de gerne vil.

En anden ung mor forslår, at de skiftes til at passe børn for hinanden, så de kan tage i templet på skift.

Så begynder søstrene at spørge hinanden, hvor de bor, og hvem der bor i nærheden af hvilke unge. De drøfter, hvordan de kan skiftes til at hjælpe de unge til deres aktiviteter.

»Nå, vi har også brug for at lære hinanden at kende,« er der en, der siger. »Vi skal have nogle aktiviteter!«

Søstrene fortsætter med at kommentere, komme med forslag og stille spørgsmål.

Ved slutningen af rådet beder søster Ramirez sin sekretær om at sammenfatte noterne. »Hvad følte I under rådet?« spørger hun.

De svarer, ar de følte sig mere opmærksomme på hinandens behov, at der var brug for deres tjeneste, og at de var blandt venner.

»Baseret på det, vi har oplevet i dag, hvilke specifikke handlinger vil vi gerne have fokus på denne måned som hjælpeforeningen?« spørger hun.

Som gruppe beslutter de sig for at have fællesspisning den søndag efter kirke, begynde at spille volleyball om tirsdagen, lave en kalender for at tage i templet og planlægge, hvordan de kan hjælpe de unge med at komme til aktiviteter.

»Vi har oplevet enighed i dag,« konkluderer søster Ramirez og beder alle søstrene om at tænke over, hvordan de kan tjene i løbet af ugen. »Helligånden vil fortsat give os tilskyndelser, når vi selv handler og som hjælpeforeningen. Jeg inviterer jer til at være klar til at fortælle om jeres oplevelser på søndag.«