2017
Søster Bingham ved De Forende Nationer
November 2017


Søster Bingham ved De Forende Nationer

Hjælpeforeningens hovedpræsident Jean B. Bingham talte ved en trosbaseret paneldebat om flygtninges integration ved De Forenede Nationer i New York City den 13. april 2017, hvor hun udtrykte håb om, at trosbaserede organisationer »alle vil samarbejde gennem små og enkle midler for at udføre ekstraordinære ting.«

Ved den årlige orientering »Fokus på tro« drøftede søster Bingham Kirkens humanitære indsats med flygtninge og udtrykte oprigtig værdsættelse for alle, der er involveret i det »udfordrende, men meget givende arbejde« med at hjælpe de lidende i hele verden.

Søster Bingham var for nyligt vendt tilbage fra et feltbesøg med United Nations Children’s Fund (UNICEF) i Uganda med søster Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab og leder for LDS Charities. Søster Eubank deltog også ved FN-mødet i New York City.