»Jeg har en gerning til dig«
Ældste John C. Pingree jun.
De Halvfjerds
Vi har alle en meningsfuld rolle at udfylde for at fremme Guds gerning.
Gud erklærede for Moses: »Jeg har en gerning til dig« (Moses 1:6). Har I nogensinde spekuleret på, om Gud har en gerning til jer? Er der vigtige ting, som han har beredt for jer – og jer specifikt – at udføre? Jeg vidner om, at svaret er ja!
Tænk på Girish Ghimire, der er født og opvokset i Nepal. Som teenager studerede han i Kina, hvor en klassekammerat introducerede ham for Jesu Kristi evangelium. Til sidst kom Girish Ghimire til Brigham Young University for at tage sin kandidatgrad, og der mødte han sin fremtidige hustru. De slog sig ned i Salt Lake-dalen og adopterede to børn fra Nepal.
År senere, da flere end 1.500 flygtninge fra lejre i Nepal blev flyttet til Utah,1 følte Girish sig inspireret til at hjælpe. Da Girish talte sit modersmål flydende og havde kulturel forståelse, tjente han som tolk, lærer og mentor. Nogle nepalesiske flygtninge viste interesse for evangeliet, da de var blevet genhuset i lokalområdet. Der blev oprettet en nepalesisk gren, og Girish tjente senere som dens grenspræsident. Han var også involveret i oversættelsen af Mormons Bog til nepalesisk.
Kan I se, hvordan vor himmelske Fader forberedte og brugte Girish?
Gud har en gerning til os alle
Brødre og søstre, Gud har en vigtig gerning til os alle. Da præsident Spencer W. Kimball talte til søstrene, underviste han i sandheder, der kan anvendes af alle, og sagde: »Inden vi kom [til jorden, fik vi] overdraget bestemte opgaver … Selv om vi ikke nu kan huske alle detaljerne, så ændrer det ikke den strålende virkelighed i det, som vi engang sagde ja til.«2 Hvilken forunderlig sandhed! Vor himmelske Fader har specifikke og væsentlige opgaver til jer og mig, som vi skal udføre (se Ef 2:10).
Disse guddommelige opgaver er ikke forbeholdt nogle få udvalgte, men er til os alle – uanset køn, alder, race, nationalitet, indkomstniveau, social status eller kirkekaldelse. Vi har alle en meningsfuld rolle at udfylde for at fremme Guds gerning (se Moses 1:39).
Nogle af os tvivler på, om vor himmelske Fader kan bruge os til at yde vigtige bidrag. Men husk, han har altid brugt almindelige personer til at udføre ekstraordinære ting (se 1 Kor 1:27-28; L&P 35:13; 124:1). »[Vi] kan handle« og »[vi] har den kraft« i os til at »udvirke megen retfærdighed« (L&P 58:27-28).3
Præsident Russell M. Nelson har forklaret:
»Herren har mere i tankerne for jer, end I har for jer selv! I har været holdt tilbage til denne tid og dette sted …
Herren har brug for, at I ændrer verden. Når I accepterer og følger hans vilje for jer, vil I udrette det umulige!«4
Så hvordan kan vi forstå og udføre det arbejde, som Gud har til hensigt for os? Lad mig komme med fire principper, som vil hjælpe.
Fokusér på andre
For det første, fokusér på andre. Vi kan følge Kristus, der »gjorde vel« (ApG 10:38; se også 2 Ne 26:24).
Da jeg kom hjem fra min fuldtidsmission, savnede jeg de daglige mål, jeg havde nydt. Selvfølgelig skulle jeg holde mine pagter, få en uddannelse, stifte en familie og tjene til føden. Men jeg funderede over om der var noget mere eller endda noget særligt, som Herren ønskede, at jeg gjorde. Efter at have funderet i adskillige måneder stødte jeg på dette vers: »Du skal, hvis du ønsker det, blive et middel til at gøre meget godt i denne slægt« (L&P 11:8). Ånden hjalp mig til at forstå, at hovedformålet med guddommelige opgaver er at velsigne andre og »gøre meget godt«.
Vi kan træffe beslutninger i vores liv – som hvad vi skal studere, hvilket arbejde vi skal have, eller hvor vi skal bo – ud fra hvordan vi kan hjælpe andre.
En familie flyttede til en ny by. I stedet for at finde et hus i et velhavende kvarter følte de sig tilskyndet til at bosætte sig i et område, der havde omfattende sociale og økonomiske problemer. I løbet af årene arbejdede Herren gennem dem for at støtte mange personer og for at opbygge deres menighed og stav.
En læge havde en almindelig praksis, men følte sig vejledt til at tilsidesætte en dag om ugen til at give gratis behandling til personer uden sundhedsforsikring. På grund af denne mands og hans hustrus villighed til at velsigne andre åbnede Herren en udvej for dem til at hjælpe hundredvis af trængende patienter, imens de også opdragede en stor familie.
Find og udvikl åndelige gaver
For det andet, find og udvikl åndelige gaver. Vor himmelske Fader har givet os disse gaver for at hjælpe os til at identificere, udføre og nyde det arbejde, som han har til os.
Nogle af os tænker: »Har jeg nogen gaver?« Igen er svaret ja! »Til enhver er der givet en gave ved Guds Ånd … så alle kan få gavn deraf« (L&P 46:11-12; fremhævelse tilføjet).5 Et antal åndelige gaver bliver nævnt i skriften (se 1 Kor 12:1-11, 31; Moro 10:8-18; L&P 46:8-26), men der er mange andre.6 Nogle kan omfatte at have omsorg, udtrykke håb, relatere godt til andre mennesker, planlægge effektivt, tale eller skrive overbevisende, undervise tydeligt og arbejde hårdt.
Så hvordan lærer vi vores gaver at kende? Vi kan læse vores patriarkalske velsignelse, spørge dem, der kender os bedst, og personligt finde ud af, hvad vi naturligt er gode til og kan lide. Og som det vigtigste kan vi spørge Gud (se Jak 1:5; L&P 112:10). Han kender vores gaver, eftersom han har givet os dem (se L&P 46:26).
Når vi finder ud af, hvad vores gaver er, har vi et ansvar for at udvikle dem (se Matt 25:14-30). Selv Jesus Kristus »modtog ikke først hele fylden, men han [udviklede sig] fra nåde til nåde« (L&P 93:13).
En ung mand lavede illustrationer for at promovere religiøse værdier. Min yndlings er et portræt af Frelseren. Der hænger en kopi af det i vores hjem. Denne bror udviklede og brugte sin kunstneriske gave. Gennem ham inspirerede vor himmelske Fader andre til at forbedre deres liv som discipel.
Nogle gange føler vi, at vi ikke har nogen særlige vigtige gaver. En dag bad en mismodig søster: »Herre, hvad er min personlige tjenestegerning?« Han svarede: »Læg mærke til andre.« Det var en åndelig gave! Hun har siden hen fundet glæde i at bemærke dem, der jævnligt bliver glemt, og Gud har gennem hende velsignet mange. Mens nogle af vores åndelige gaver muligvis ikke er fremtrædende efter verdens standarder, er de afgørende for Gud og hans værk.7
Udnyt modgang
For det tredje, udnyt modgang. Vores prøvelser hjælper os til at finde og forberede os til den gerning, som vor himmelske Fader har til os. Alma forklarede: »Efter megen modgang … gjorde [Herren] mig til et redskab i sine hænder« (Mosi 23:10).8 Ligesom Frelseren, hvis sonoffer gør ham i stand til at bistå os (se Alma 7:11-12), kan vi bruge den kundskab, vi får af svære oplevelser, til at løfte, styrke og velsigne andre.
Da en succesfuld HR-leder blev fyret, læste han i sin patriarkalske velsignelse og følte sig inspireret til at starte et firma for at hjælpe andre professionelle med at finde arbejde. (Han hjalp endog mig med at finde arbejde, da vores familie kom hjem efter en mission). Herren brugte hans prøvelse som et springbræt til at velsigne andre, mens han gav ham en mere meningsfuld karriere.
Et ungt par fik et dødfødt barn. Med et knust hjerte besluttede de sig for at ære deres datter ved at give rådgivning og materiel støtte til forældre i lignende situationer. Herren har arbejdet gennem dette par på grund af deres særlige empati, som de har udviklet gennem modgang.
Stol på Gud
Og for det fjerde, stol på Gud. Når vi beder til ham i tro og med oprigtig hensigt, vil han åbenbare vores guddommelige opgaver for os.9 Når vi finder dem, vil han hjælpe os med at opfylde disse opgaver. »Alt er nærværende for [hans] øjne« (L&P 38:2; se også Abr 2:8), og på de rette tidspunkter vil han åbne de døre, vi har brug for (se Åb 3:8). Han sendte endog sin Søn, Jesus Kristus, for at vi kan stole på, at han giver styrke udover vores egne naturlige evner (se Fil 4:13; Alma 26:12).
En bror, der var bekymret for de lokale politiske beslutninger, følte sig tilskyndet til at stille op som kandidat. På trods af en overvældende kampagneproces udøvede han tro og indsamlede midlerne til at stille op. I sidste ende vandt han ikke, men følte, at Herren gav ham vejledning og styrke til at rejse vigtige spørgsmål til lokalsamfundet.
En enlig mor, der opdragede handicappede børn, tvivlede på, om hun på tilfredsstillende vis kunne imødekomme sin families behov. Selvom det har været svært, følte hun sig styrket af Herren til at opfylde sin vigtigste mission med succes.
Et advarselsord
På samme tid, som Gud hjælper os til at opfylde vores guddommelige opgaver, arbejder modstanderen på at distrahere og afholde os fra et meningsfuldt liv.
Synd er nok vores største anstødssten, der sløver vores opmærksomhed på Helligånden og begrænser vores adgang til åndelig kraft. For at udføre den gerning, som vor himmelske Fader har til os, må vi stræbe efter at være rene (se 3 Ne 8:1). Lever vi sådan, så Gud kan arbejde gennem os?
Satan forsøger også at distrahere os med mindre vigtige sager. Herren advarede en af de første kirkeledere: »Dit sind har været mere bekymret for denne verdens ting end for de ting, der tilhører mig … og den tjenestegerning, hvortil du er blevet kaldet« (L&P 30:2). Er vi så optaget af verdslige ting, at vi fraviger vores guddommelige opgaver?
Derudover gør Satan os modløse med følelser af utilstrækkelighed. Han får vores gerning til at synes for svær eller intimiderende. Men vi kan stole på Gud! Han elsker os. Han ønsker, at det skal lykkes for os. Han »går foran [os], han vil være med [os], han vil ikke lade [os] i stikken« (5 Mos 31:8; se også Sl 32:8; Ordsp 3:5-6; Matt 19:26; L&P 78:18).
Satan kan også få os til at se vores gerning som mindre værd end den gerning, som er blevet tildelt andre. Alle opgaver fra Gud er vigtige, og vi vil finde tilfredsstillelse, når vi »fryder [os] ved det, som Herren har befalet [os]« (Alma 29:9).
Når Gud arbejder gennem os, kan modstanderen friste os til at tage æren for alle vores bedrifter. Men vi kan efterligne Frelserens ydmyghed ved at gå uden om personlig ros og prise Faderen (se Matt 5:16; Moses 4:2). Da en journalist forsøgte at anerkende Moder Teresa for hendes livsmission med at hjælpe de fattige, svarede hun: »Det er [Guds] arbejde. Jeg er som en … blyant i hans hånd … Det er ham, der tænker. Det er ham, der skriver. Blyanten har intet med det at gøre. Blyanten får blot lov til at blive brugt.«10
Konklusion
Mine kære brødre og søstre, jeg indbyder os alle til at »[stille os] selv til rådighed for Gud … som redskaber for retfærdighed« (Rom 6:13). At stille sig til rådighed omfatter at lade ham vide, at vi ønsker at være til gavn, søge hans vejledning og få adgang til hans styrke.
Vi kan som altid se hen til Jesus Kristus, vores fuldkomne eksempel. I forudtilværelsen spurgte vor himmelske Fader: »Hvem skal jeg sende?«
Og Jesus svarede: »Her er jeg, send mig« (Abr 3:27; se også Es 6:8).
Jesus Kristus accepterede, forberedte sig til og udførte sin forudordinerede rolle som vor Frelser og Forløser. Han gjorde Faderens vilje (se Joh 5:30; Joh 6:38; 3 Ne 27:13) og fuldførte sine guddommelige opgaver.
Når vi følger Kristi eksempel og stiller os til rådighed for Gud, vidner jeg om, at han også vil bruge os til at fremme sit værk og velsigne andre. I Jesu Kristi navn. Amen.