Store og dyrebare løfter

Ældste David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum

Vor himmelske Faders store plan for lykke inkluderer den læresætning, de ordinancer, de pagter og de store og dyrebare løfter, hvorved vi kan få del i guddommelig natur.

En af de store udfordringer, vi alle møder hver dag, er ikke at lade denne verdens problemer tage så meget af vores tid og energi, at vi negligerer de evige ting, der betyder mest.¹ Vi kan så let blive afledt fra at huske og fokusere på de afgørende åndelige prioriteter på grund af vores mange ansvar og travle kalendere. Sommetider prøver vi at løbe så hurtigt, at vi glemmer, hvor vi skal hen, og hvorfor vi løber.

Apostlen Peter minder os Kristi disciple om, at »alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke;

og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.«²

Mit budskab understreger vigtigheden af de store og dyrebare løfter, som Peter beskriver som sande påmindelser om, hvor vi er på vej hen på vores jordiske rejse og hvorfor. Jeg vil også komme ind på, hvilken rolle sabbatsdagen, det hellige tempel og vores hjem spiller for at minde os om disse vigtige åndelige løfter.

Jeg beder inderligt om, at Helligånden vil vejlede os hver især, når vi sammen tænker over disse vigtige sandheder.

Vor guddommelige identitet

Vor himmelske Faders store plan for lykke inkluderer den læresætning, de ordinancer, de pagter og de store og dyrebare løfter, hvorved vi kan få del i guddommelig natur. Hans plan definerer vores evige identitet og vejen, vi må følge, for at lære, ændre os, udvikle os og i sidste ende dvæle med ham for evigt.

Som det forklares i »Familien: En proklamation til verden«

»Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder.

I den førjordiske verden kendte og tilbad Guds åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan for, hvordan hans børn kunne få et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere deres guddommelige skæbne som arvinger til evigt liv.«³

Gud lover sine børn, at dersom de følger forskrifterne i hans plan og hans elskede Søns eksempel, holder buddene og i tro holder ud til enden, vil de gennem Frelserens nådige forløsning »få evigt liv, hvilken gave er den største af alle Guds gaver.«⁴ Evigt liv er det ultimative største og dyrebareste løfte.

Åndelig genfødsel

Vi forstår bedre de store og dyrebare løfter og begynder at få del i den guddommelig natur ved villigt at acceptere kaldet fra Herren til herlighed og styrke. Som Peter beskrev det, opfyldes det kald ved at stræbe efter at undslippe verdens forkrænkelighed.

Når vi ydmygt trænger os frem i tro på Frelseren, vil »en mægtig forandring [finde sted] i os eller vort hjerte« på grund af hans forsoning og Helligåndens kraft, »så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt.«⁵ Vi »fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra [vores] kødelige og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed, idet [vi] er forløst af Gud.«⁶ »Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!«⁷

En så omfattende ændring af vores væsen sker typisk ikke hurtigt eller lige på en gang. Ligesom Frelseren modtager vi ikke »fylden fra begyndelsen, men modt[ager] nåde for nåde.«⁸ »For se, så siger Gud Herren: Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom.«⁹

Præstedømmeordinancer og hellige pagter er afgørende for denne fortløbende proces, som åndelig genfødsel er; de er også redskaber, Gud har anvist for, at vi kan modtage hans store og dyrebare løfter. Ordinancer, som modtages værdigt og ihukommes, åbner til stadighed for de himmelske kanaler, hvorigennem guddommelighedens kraft tilflyder vores liv. Pagter, der standhaftigt æres og huskes, giver altid et formål og en vished om velsignelser i både jordelivet og i evigheden.

Gud lover os for eksempel, i forhold til vores trofasthed, konstant følgeskab af det tredje medlem af Guddommen, ja Helligånden,¹⁰ at vi gennem Jesu Kristi forsoning kan modtage og opretholde tilgivelse for vores synder,¹¹ at vi kan modtage fred i denne verden,¹² at Frelseren har brudt dødens bånd og sejrede over graven¹³ og at familier kan være sammen for tid og al evighed.

Det er forståeligt, at alle vor himmelske Faders store og dyrebare løfter til hans børn er så omfattende, at de ikke kan tælles eller beskrives. Men selv den del af listen over de lovede velsignelser, jeg lige har nævnt, burde få os alle til at »stræbe i alting at være god«¹⁴ og »falde ned og tilbede Faderen«¹⁵ i Jesu Kristi navn.

Erindring af løfterne

Præsident Lorenzo Snow sagde advarende: »Vi er tilbøjelige til at glemme livets store mål – motivet til, at vor himmelske Fader sendte os til jorden, såvel som det hellige kald, hvortil vi er kaldede; og i stedet for at hæve os over tidens forgængelige ting lader vi os alt for ofte nedsynke til verdens plan uden at drage nytte af den guddommelige hjælp, som Gud har stillet til rådighed, og som alene kan gøre os i stand til at overvinde [de forgængelige ting].«¹⁶

Sabbatsdagen og det hellige tempel er to specifikke kilder til guddommelig hjælp, som Gud har givet os for, at vi skal kunne hæve os over verdens niveau og forkrænkelighed. Til at begynde med kan vi tænke, at formålet med overholdelse af sabbatsdagen og tempeldeltagelse er forbundne, men alligevel adskilte. Jeg tror dog, at formålet med de to er præcis det samme og virker sammen for at styrke os åndeligt som individer og i vores hjem.

Sabbatten

Da Gud havde skabt alt, hvilede han på den syvende dag og bød, at en dag hver uge skulle være til hvile og ihukommelse af ham.¹⁷ Sabbatten er Guds tid, en hellig tid, der er sat af specielt til tilbedelse af ham og til at modtage og huske hans store og dyrebare løfter.

Herren har i denne uddeling sagt:

»For at du mere fuldstændigt kan holde dig uplettet af verden, skal du tage til bønnens hus og bringe dine sakramenter som et offer på min hellige dag;

for sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og til at vise den Højeste din hengivenhed.«¹⁸

Så på sabbatten tilbeder vi Faderen i Sønnens navn ved at deltage i ordinancer og lære om, modtage, huske og forny pagter. På hans hellige dag er vores tanker, handlinger og adfærd tegn, vi viser Gud og et udtryk for vores kærlighed til ham.¹⁹

Endnu et andet formål med sabbatten er at hæve blikket fra verdens ting til evighedens velsignelser. Når vi i den hellige tid er væk fra mange af rutinerne i en travl hverdag, kan vi »se hen til Gud og leve«²⁰ ved at modtage og erindre det store og dyrebare løfte, hvorved vi får del i guddommelig natur.

Det hellige tempel

Herren har altid bedt sit folk om at bygge templer, hellige steder, hvor værdige hellige udfører hellige evangeliske ceremonier og ordinancer for sig selv og de afdøde. Templerne er de helligste tilbedelsessteder. Et tempel er bogstavelig talt Herrens hus, et helligt sted, der er specielt beregnet til tilbedelse af Gud og til at modtage og huske hans store og dyrebare løfter.

Herren har i denne uddeling sagt: »Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus.«²¹ Det primære fokus med tempeltjeneste er at deltage i ordinancer og lære om, modtage og huske pagter. Vi tænker, handler og klæder os anderledes i templet end andre steder, vi måtte besøge.

Et primært formål med templet er at hæve blikket fra verdens ting til evighedens velsignelser. Når vi for en kort tid er væk fra de verdslige rammer, som vi kender godt, kan vi »se hen til Gud og leve«²² ved at modtage og huske de store og dyrebare løfter, hvorved vi tager del i guddommelig natur.

Bemærk, at sabbatten og templet er henholdsvis en hellig tid og et helligt sted, der er specielt beregnet til tilbedelse af Gud og til at modtage og huske hans store og dyrebare løfter til hans børn. Som indstiftet af Gud er de primære formål med disse to guddommelige hjælpekilder præcis det samme: Stærkt og gang på gang at rette vores opmærksomhed mod vor himmelske Fader, hans enbårne Søn, Helligånden og de løfter, der er forbundet med ordinancerne og pagterne i Frelserens gengivne evangelium.

Vores hjem

Et hjem bør være den ultimative kombination af tid og sted, hvori enkeltpersoner og familier mest effektivt husker Guds store og dyrebare løfter. At forlade vores hjem for at bruge tid på søndagsmøderne og at træde ind i templets hellige rum er afgørende, men ikke tilstrækkeligt. Først når vi bringer den ånd og styrke, der kommer af disse hellige aktiviteter med tilbage til vores hjem, kan vi holde vores fokus på de store formål med livet her på jorden og overvinde verdens forkrænkelighed. Vores erfaringer med sabbatten og templet bør være åndelige katalysatorer, der med Helligåndens nærvær og kraft gennemsyrer mennesker, familien og vores hjem med fortsatte påmindelser om de store ting, vi har lært, og med en vedvarende og dybere omvendelse til Herren Jesus Kristus og med »et fuldkommen klart håb«²³ i Guds evige løfter.

Sabbatten og templet kan hjælpe os til anlægge »en mere fortrinlig vej« i vores hjem,²⁴ når vi »sammenfatte[r] alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.«²⁵ Hvad vi gør i vores hjem med hans hellige tid, og hvad vi lærer på hans hellige sted, er altafgørende for at kunne tage del i guddommelig natur.

Løfte og vidnesbyrd

Vi kan let blive overvældet af livets rutiner og dagligdags ting. At sove, spise, klæde sig på, arbejde, spille, øve og mange andre almindelige aktiviteter er nødvendige og vigtige. Men hvad vi i sidste ende bliver, er et resultat af vores kundskab om og villighed til at lære af Faderen, Sønnen og Helligånden; det er ikke blot den totale sum af vores daglige gøremål i løbet af livet.

Evangeliet er så meget mere end en rutine tjekliste af forskellige gøremål, der skal udføres, det er snarere en storslået gobelin sammenholdt af sandhed²⁶ og sammenvævet og udformet for at hjælpe os til at blive som vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus, ja for at få del i den guddommelige natur. Vi bliver i sandhed blindet ved at se forbi målet,²⁷ når denne overordnede åndelige sandhed bliver overskygget af verdens sager, bekymringer og lemfældigheder.

Hvis vi er vise og indbyder Helligånden til at være vores vejleder,²⁸ lover jeg, at han vil lære os, hvad der er sandt. Han vidner om Kristus og »bringer sandhed til vort sind«,²⁹ når vi stræber efter at nå vores evige skæbne og få del i guddommelig natur.

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at de store og dyrebare løfter, der er knyttet til vores ordinancer og pagter, er sande. Herren har således sagt:

»Jeg giver jer anvisninger på, hvorledes I skal handle over for mig, så det må vende sig til frelse for jer.

Jeg, Herren, er bundet, når I gør, hvad jeg siger; men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte.«³⁰

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader lever, og han er ophavsmanden til frelsesplanen. Jesus Kristus er hans enbårne Søn, vor Frelser og Forløser. Han lever. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Faderens plan og løfter, Frelserens forsoning og Helligåndens ledsagelse gør det muligt at få »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden.«³¹ Om disse sandheder vidner jeg i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.