Hjælp i svære tider
Efter en orkan og alvorlige oversvømmelser i Houston i Texas i USA så en ældre kvinde sidste dages hellige, der var iklædt de gule T-shirts fra Hjælpende hænder og på vej til at hjælpe ofrene for ødelæggelsen. »Jeg vidste, at mormonerne ville komme!« siger hun.
Denne begivenhed, der blev slået op på Facebook af missionspræsidenten for Houston Syd-missionen i Texas, Aaron T. Hall, repræsenter, hvordan Kirken kommer både medlemmer og naboer til undsætning i svære tider. »Der findes ikke en udfordring for stor for medlemmerne af Herrens Kirke!« skrev præsident Hall.
Når katastrofen indtræffer, er Kirken ofte blandt de første til at reagere, og i de ramte områder fortsætter den humanitære hjælp ofte både kort- og langsigtet, hvor målet er selvhjulpenhed. Lokale ledere samarbejder med Kirkens hovedsæde i at vurdere og sørge for fornødenheder og i organiseringen af medlemmer til at hjælpe med uddelingen af ressourcer, oprydning, genoprettelse og genopbygning.
Gennem LDS Charities og i samarbejde med allerede eksisterende nødhjælpsorganisationer i de ramte områder har Kirken for nylig hjulpet ofrene for oversvømmelser i Peru, mudderskred i Sierra Leone, skovbrande i Montana i USA og Alberta i Canada, orkaner i Texas, Florida og Caribien, deriblandt Puerto Rico, Haiti og Den Dominikanske Republik og efter to store jordskælv i Mexico.
I september bekendtgjorde Kirken, at de giver 11 millioner dollars til hungersnød og fejlernærede børn i 8 lande i Afrika og Mellemøsten. LDS Charities samarbejder med 11 organisationer om 25 projekter for at uddele hjælpen.
LDS Charities har givet næsten 2 milliarder dollars for at hjælpe mennesker i 189 lande siden 1985, og de begyndte med hungersnøden i Etiopien.