Opnå Herrens og jeres families tillid

Ældste Richard J. Maynes

De Halvfjerds

Mænd, der handler i »hjertets retskaffenhed«, er mænd, man kan stole på – for tillid bygges på retskaffenhed.

Brødre, der er nok ikke noget større kompliment, som vi kan modtage fra Herren, end kundskaben om, at han stoler på, at vi er værdige præstedømmebærere og gode ægtemænd og fædre.

En ting er sikker: At opnå Herrens tillid er en velsignelse, der kommer efter store bestræbelser fra vores side. Tillid er en velsignelse, der er baseret på lydighed overfor Guds love. At opnå Herrens tillid kommer ved at være tro overfor de pagter, som vi har indgået i dåbens vande og i det hellige tempel. Når vi holder vores løfter til Herren, vokser hans tillid til os.

Jeg elsker både fortids- og nutidsskrifter, der benytter vendingen »hjertets retskaffenhed«, når de beskriver en oprigtig persons karaktertræk.¹ Retskaffenhed eller mangel på det samme er en vigtig del af ens karakter. Mænd, der handler i »hjertets retskaffenhed,« er mænd, man kan stole på – for tillid bygges på retskaffenhed.

At være retskaffen indebærer blot, at ens hensigter såvel som ens handlinger er rene og retskafne i alle forhold i ens tilværelse, både i offentlighed og bag lukkede døre. Med alle beslutninger, som vi træffer, kan vi enten få mere af Guds tillid eller miste noget af hans tillid. Princippet viser sig måske tydeligst i vores guddommeligt udpegede ansvar som ægtemænd og fædre.

Som ægtemænd og fædre har vi modtaget et guddommeligt ansvar fra nutidsprofeter, -seere og -åbenbarere i »Familien: En proklamation til verden.« Denne erklæring lærer os, at (1) fædre »skal … lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed«, (2) fædre »har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder«, og (3) fædre skal »beskytte deres familier«.²

For at vi kan opnå Guds tillid, skal vi udføre disse tre guddommeligt udpegede ansvar for vores familie på Herrens måde. Som der står længere nede i Familieproklamationen, så er det Herrens måde, når vi opfylder disse ansvar sammen med vores hustru som »jævnbyrdige partnere«.³ Det betyder for mig, at vi ikke træffer nogle betydningsfulde beslutninger vedrørende disse tre ansvarsområder, med mindre vi er fuldstændigt enige med vores hustru.

Det første trin på vores vej mod at opnå Herrens tillid er at stole på ham. Profeten Nefi var et eksempel på denne forpligtelse, da han bad: »O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt. Jeg vil ikke sætte min lid til armen af kød.«⁴ Nefi havde fuldt ud forpligtet sig til at gøre Herrens vilje. Udover at sige, at han ville »gøre det, som Herren har befalet«, var Nefi urokkelig i sin beslutning om at udføre sine opgaver, som det bliver illustreret i denne udtalelse: »Så sandt som Herren lever, og vi lever, så vil vi ikke drage ned til vor far i ørkenen, førend vi har udført det, som Herren har befalet os.«⁵

Fordi Nefi fra begyndelsen stolede på Gud, havde Gud stor tillid til Nefi. Herren velsignede ham med en stor tilkendegivelse fra Ånden, og det velsignede ham, hans familie og hans folk. Fordi Nefi ledte i kærlighed og retskaffenhed og sørgede for og beskyttede sin familie og sit folk, skriver han: »Vi levede på lykkelig vis«.⁶

For at kunne præsentere en kvindes perspektiv på dette emne har jeg bedt mine to gifte døtre om at hjælpe mig. Jeg spurgte dem, om de ville sige en sætning eller to, der beskrev, hvordan de så på betydningen af tillid i deres ægteskab og familieliv. Her er tankerne fra Lara Harris og Christina Hansen.

Lara først: »En af de vigtigste ting for mig er at vide, at min mand i sin daglige gøren og laden træffer valg, der viser hans respekt for og hans kærlighed til mig. Når vi kan stole på hinanden på denne måde, er der en fred i vores hjem, hvor vi kan nyde at opbygge vores familie sammen.«

Og nu Christinas tanker: »At have tillid til nogen er ligesom at have tro på nogen. Uden den tillid og tro er der frygt og tvivl. For mig er den største velsignelse ved fuldstændig at kunne stole på min mand fred, fred i sindet, for jeg ved, at han faktisk gør det, som han siger, at han vil gøre. Tillid fører til fred, kærlighed og omgivelser, hvor kærligheden kan vokse.«

Lara og Christina så ikke, hvad de hver især havde skrevet. Det er så interessant for mig, at de begge uafhængigt af hinanden tænkte på, at velsignelsen ved at have fred i hjemmet er en direkte konsekvens af at have en mand, som de kunne stole på. Som illustreret af mine døtres udtalelser så spiller princippet om tillid en ekstrem vigtig rolle i at skabe et kristuscentreret hjem.

Jeg nød også den samme kristuscentrerede kultur, da jeg voksede op i et hjem, hvor min far ærede sit præstedømme og opnåede hele familiens tillid på grund af sit »hjertes retskaffenhed«.⁷ Lad mig fortælle jer en oplevelse fra min ungdom, der illustrerer den varige, positive påvirkning, som en far, der forstår og efterlever principperne om tillid og retskaffenhed, kan have på sin familie.

Da jeg var lille, grundlagde min far et firma, der specialiserede sig i automatisering af fabrikker. Dette firma konstruerede, byggede og installerede automatiserede produktionslinjer verden over.

Da jeg gik i de sidste år af folkeskolen, ville min far gerne have, at jeg lærte at arbejde. Han ønskede også, at jeg lærte forretningen at kende fra bunden af. Mit første job omfattede at passe grunden og male områder af virksomheden, der ikke var synlige for offentligheden.

Da jeg begyndte i high school, blev jeg forfremmet til at arbejde i produktionen. Jeg lærte, hvordan man skulle læse arbejdstegninger og styre tungt maskineri. Da jeg var færdig med high school, gik jeg på universitetet og tog derpå af sted til missionsmarken. Da jeg vendte tilbage fra min mission, begyndte jeg straks at arbejde. Jeg skulle tjene penge til det næste års udgifter til skolen.

En dag kort tid efter min mission arbejdede jeg på fabrikken, da min far kaldte mig ind på sit kontor og spurgte, om jeg ville tage med ham på en forretningsrejse til Los Angeles. Det var første gang, at min far havde inviteret mig til at tage med ham på en forretningsrejse. Han ville faktisk tage mig med og lade mig repræsentere firmaet.

Før vi tog af sted på turen, forberedte han mig med nogle informationer om denne potentielle nye kunde. For det første var denne kunde en multinational virksomhed. For det andet var de ved at opgradere deres produktionslinjer over hele verden med det nyeste i automationsteknologi. For det tredje havde vores firma aldrig før hjulpet dem med ingeniørarbejde eller teknologi. Og endelig havde deres øverst ansvarlige for indkøb indbudt til dette møde for at gennemgå vores tilbud på et nyt projekt. Dette møde var en ny og potentielt vigtig mulighed for vores firma.

Da min far og jeg ankom til Los Angeles, tog vi over til chefens hotel for at holde mødet. Først blev der diskuteret og analyseret på ingeniør- og designspecifikationerne på projektet. Derefter blev det drøftet, hvordan det skulle udføres med logistik og leveringsdatoer. Det sidste punkt på dagsordenen omhandlede priser, vilkår og betingelser. Det var her, at det blev interessant.

Denne chef forklarede os, at vores pris var den laveste af dem, der var blevet budt på projektet. Han fortalte os derefter pudsigt nok prisen på det næstlaveste bud. Han spurgte os derefter, om vi ville trække vores tilbud tilbage og fremsende det igen. Han sagde, at vores pris skulle ligge lige under det næstlaveste bud. Han forklarede så, at vi kunne dele de nyligt tilføjede dollars halvt over med ham. Han forsvarede dette ved at sige, at alle ville vinde. Vores firma ville vinde, fordi vi ville tjene betydeligt flere penge, end vi ville med vores oprindelige bud. Hans firma ville vinde, fordi de stadig ville indgå aftale med den, der havde det laveste tilbud. Og han ville selvfølgelig vinde ved at få sin del, fordi han havde fået arrangeret denne gode aftale.

Han gav os derpå et postboksnummer, hvortil vi kunne sende de penge, han bad om. Efter dette kiggede han på min far og spurgte: »Har vi så en aftale?« Til min overraskelse rejste min far sig, gav ham hånden og fortalte ham, at vi ville vende tilbage til ham.

Da vi havde forladt mødet, satte vi os ind i vores udlejningsbil, og min far vendte sig mod mig og spurgte: »Nå, hvad synes du, at vi skal gøre?«

Jeg sagde, at jeg ikke synes, at vi skulle tage imod dette tilbud.

Min far spurgte derpå: »Synes du ikke, at vi har et ansvar overfor vores ansatte for at sikre, at der altid er arbejde til dem?«

Mens jeg tænkte over hans spørgsmål, og før jeg kunne svare, besvarede han sit eget spørgsmål. Han sagde: »Hør her, Rick, når du først har taget imod bestikkelse eller gået på kompromis med din retskaffenhed, så er det meget svært at få den tilbage. Du skal aldrig gøre det, ikke bare en enkelt gang.«

Det faktum, at jeg fortæller om denne oplevelse, betyder, at jeg aldrig har glemt, hvad min far lærte mig på den første forretningsrejse med ham. Jeg deler denne oplevelse for at illustrere den varige indflydelse, som vi kan have som fædre. I kan forestille jer den tillid, som jeg havde til min far på grund af hans hjertes retskaffenhed. Han efterlevede disse samme principper i sit privatliv med min mor, sine børn og med alle, som han mødte.

Brødre, det er min bøn denne aften, at vi alle først vil sætte vores lid til Herren, som Nefi var et eksempel på, og derpå gennem vores hjertes retskaffenhed opnå Herrens tillid, såvel som vores hustrus og børns tillid. Når vi forstår og anvender dette hellige princip om tillid, der er bygget på retskaffenhed, vil vi være tro overfor vores hellige pagter. Vi vil også lykkes med at lede vores familie i kærlighed og retskaffenhed og sørge for livets fornødenheder samt beskytte vores familie mod verdens onder. Om disse sandheder bærer jeg ydmygt vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.