2017
Ældste Juan A. Uceda
November 2017


Kirkenyt

Ældste Juan A. Uceda

De Halvfjerds’ Præsidium

Elder Juan A. Uceda

Da ældste Juan A. Uceda som ung missionær vandrede hen til ruinerne på Machu Picchu, snublede han på den snævre sti. Desperat klamrede han sig til nogle grene og hang 600 meter over en flod og bad intenst om hjælp. Tidligere den dag havde han bedt med sine læber, og han sagde: »Da jeg var ved at omkomme, bad jeg fra hjertet.« Lige da han var ved at falde, trak en anden missionær ham op i sikkerhed.

En af de mange lektier, som han sagde, han lærte den dag, var: Bed »altid, altid … ›af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, [og udøv] tro på Kristus‹ (Moro 10:4).«

Ældste Uceda blev opretholdt som generalautoritet og halvfjerdser den 3. april 2010. Han tjente som assisterende øverste leder i Missionsafdelingen og som områdeassistent i Det Sydøstlige Område i Nordamerika, da han blev kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium fra 1. august 2017.

Fra 2010 til 2013 tjente han som rådgiver i områdepræsidentskabet for det nordvestlige Sydamerika, og fra 2013 til 2016 tjente han som områdepræsident for Det Nordvestlige Område i Sydamerika.

Ældste Uceda blev uddannet i Peru. Han blev indskrevet på Jose Carlos Mariátegui Institute i Lima, hvor han studerede regnskab og PR. Han studerede også forretningsadministration på Centro Andino de G.E. Institute. Han har taget sin eksamen fra San Luis Gonzaga University, hvor han blev belønnet med en bachelorgrad i PR.

Ældste Uceda har arbejdet i Kirkens uddannelsessystem som områdeleder for Peru og Bolivia. Han forlod Peru i 2003 og flyttede til New Jersey i USA for at hjælpe sin far med deres familievirksomhed.

Siden ældste Uceda tilsluttede sig Kirken i 1972, har han tjent i adskillige kaldelser, deriblandt fuldtidsmissionær i Lima-missionen i Peru, stavens søndagsskolepræsidentskab, biskop, højrådsmedlem, rådgiver i et stavspræsidentskab, stavspræsident, præsident for Lima Nord-missionen i Peru (1992-1995) og områdehalvfjerdser.

Han giftede sig med Maria Isabel Bendezu i marts 1979. De har fem børn.