Digital Only
Tre måder at være en faderskikkelse på
Hvad kan du gøre for at blive en faderskikkelse for dem i din menighed og omgangskreds?
Nogle mænd vil opnå det privilegium at blive fædre, hvor andre måske ikke vil opleve at blive det før efter opstandelsen. Uagtet hvad din situation måtte være, følger her tre måder, hvorpå du kan udøve indflydelse som faderskikkelse for dem omkring dig:
-
Højn din kaldelse
Uanset om du er medlem af biskoprådet eller lærer i børnehaven, giver din kaldelse dig mange muligheder for at række ud med flid og entusiasme til dem omkring dig, der står i behov for vejledning og kærlighed. En rådgiver for diakonernes kvorum kan opmuntre de unge mænd, der kæmper med åndelige eller timelige problemer. En hjemmelærer kan være til velsignelse for den familie, han besøger. Når du højner din kaldelse, vil du få større mulighed for at virkelig at realisere kraften i Guds præstedømme og velsigne folk omkring dig (se L&P 84:32-33).
-
Ræk ud
Bliv bekendt med talenter og interesser blandt de unge, du omgås. Skriv e-mails og breve til missionærerne. Opbyg dit forhold til dine søskende, niecer, nevøer, kusiner, fætre og andre familiemedlemmer. En mulighed for at virke som faderskikkelse viser sig måske ikke umiddelbart, men når du plejer dine forhold og viser særlig opmærksomhed mod dem, der måske kæmper, kan du befinde dig i en position, hvor du kan hjælpe et ungt menneske med at træffe vigtige livsvalg.
-
Vis uskrømtet kærlighed
Nogle unge mænd og kvinder, du omgås med, har måske en udfordring med opførsel eller dårlige vaner, der kan være frustrerende. Det kan til tider være fristende at irettesætte eller sætte grænser for sådanne børn og unge. Selvom det kan være nødvendigt i nogle tilfælde, er det at irettesætte dem måske ikke den bedste løsning, især ikke, hvis det ikke er dine egne børn. Stræb efter at følge vor himmelske Faders eksempel, han som er en »barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede, rig på troskab« (Sl 86:15).