Side efter side siger, vi tror
Da min klassekammerat sagde, at mormoner ikke tror på Kristus, besluttede jeg at læse Mormons Bog på en helt ny måde.
»Mormoner er ikke kristne.«
Udtalelsen faldt fra en af mine kammerater i high school, og jeg var helt uforberedt.
»Selvfølgelig er vi det,« sagde jeg.
»Hvorfor læser du så Mormons Bog,« sagde han, idet han gik væk og ikke gav mig en chance for at svare.
Jeg tænkte meget over hans spørgsmål. Svaret er selvfølgelig, at mormoner er kristne og Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Vi læser den tillige med Bibelen for at lære endnu mere om Frelseren.
Jeg havde læst Mormons Bog før. Jeg vidste, den var sand. Men på grund af min klassekammerats spørgsmål følte jeg mig tilskyndet til at læse den på en ny måde og føre regnskab med, hvor mange gange Jesus Kristus bliver nævnt i den. Det gjorde jeg, og jeg blev forbløffet.
Jeg havde knap åbnet bog, da jeg læste på titelbladet, at Mormons Bog er skrevet for at overbevise læseren om, »at Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag.«
I indledningen til Mormons Bog læste jeg, at »den væsentligste begivenhed, der er nedskrevet i Mormons Bog, er Herren Jesu Kristi personlige tjenestegerning blandt nefitterne kort efter hans opstandelse.« Der står også, at de, som får et vidnesbyrd fra Helligånden om, at denne optegnelse er sand, »vil også ved den samme kraft komme til vished om, at Jesus Kristus er verdens frelser.«
Jeg gik videre til »De tre vidners vidnesbyrd«, hvor der står, at en engel viste dem pladerne, Mormons Bog var oversat fra, og at »vi ved, at det er ved Gud Faderens og vor Herre Jesu Kristi nåde, at vi så dem og aflægger vidnesbyrd om, at dette er sandt.«
Dernæst fortælles der i »Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd« om englen Moronis besøg, hvor han sagde, at Mormons Bog indeholder »det evigtvarende evangeliums fylde, sådan som Frelseren havde givet det til de fordums indbyggere« i Amerika.
Kraften til omvendelse i Mormons Bog, af Ben Sowards
Jeg var endnu ikke nået til 1 Nefi, og jeg havde allerede fundet en masse!
Jeg fortsatte min søgen. I 1 Nefi opdagede jeg, at Lehi kendte til Messias’ komme (se 1 Ne 1:19). Jeg læste hans profetier om Forløseren, »som skulle borttage verdens synder« (1 Ne 10:10; se vers 4-10). Jeg læste Nefis beskrivelse af Jesu Kristi fødsel, hans tjenestegerning, død, opstandelse og det besøg, han ville aflægge i Amerika (se 1 Ne 10-12).
Jeg læste profetier om, at Mormons Bog ville bekræfte sandhederne i Bibelen, om at »Guds Lam er den evige Faders Søn og verdens frelser, og at alle mennesker skal komme til ham, ellers kan de ikke blive frelst« (1 Ne 13:40). Og jeg læste Nefis vidnesbyrd om, at »alle folkeslag, stammer, tungemål og folk skal bo trygt i Israels Hellige, dersom de vil omvende sig« (1 Ne 22:28).
Efter en dag var jeg nået til side 53. Jeg var kun kommet igennem en af bøgerne i Mormons Bog, men sikke nogle stærke vidnesbyrd jeg allerede havde fundet!
I ugerne, der fulgte, fandt jeg side efter side med vidnesbyrd om Jesus Kristus, syn hvori han havde givet sig til kende for profeterne og den detaljerede beskrivelse af hans tjenestegerning blandt de tidligste amerikanere. Jeg afsluttede min læsning med Moronis stærke vidnesbyrd om Jesus Kristus (se Moro 9); hans opfordring til at spørge »Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke [Mormons Bog] er sand« (Moro 10:4; fremhævelse tilføjet); og på den sidste side hans inderlige og indtrængende opfordring til at komme til Kristus (se Moro 10:30, 32).
Jeg opdagede, at Mormons Bog gendrev min klassekammerats udtalelse fuldstændigt. Hvis en kristen er en, der tror på Jesus Kristus, så siger side efter side i Mormons Bog: »Vi tror!«
Endelig så jeg min ven igen. Jeg fortalte ham om min oplevelse og opfordrede ham til at læse Mormons Bog. Det afslog han venligt, men han sagde, at han var glad for, at jeg anerkender Jesus Kristus som min Frelser. Og efter vi har talt om det, tror jeg, at han bedre forstår, hvad jeg mener, når jeg siger: »Selvfølgelig er vi kristne.«