Vagtskifte i Den Danske Mission
Ikke alle navne er svære at udtale
Når jeg tænker tilbage på mine tidlige missionspræsidenter, dukker navne som Edward Sorensen, Holger H. Petersen, Earl Sorenson, Levi B. Thorup, Mark Junius Sorensen med flere op. De fleste formentlig døde. Senere kom Jacobs, Greer, Hudson, Williams, Olauson, Andersen, Sederholm og O’Bryant. De fleste mindes Andersen. Nu får vi så igen en dansker (en af vore »egne«), nemlig præsident Michael Olsen, der vil præsidere over Den Danske Mission de næste tre år sammen med sin hustru, Joan.
Og hvem er de så?
Da ikke alle i missionen – der jo ud over Danmark omfatter Island (og Grønland/Færøerne) – i forvejen kender disse prægtige mennesker, vil Liahona her som lovet bringe et portræt af dem.
I den anledning aflagde jeg en tirsdag aften i februar et besøg i deres dejlige hjem langt ude i den sjællandske natur.
Præsident Olsen kom til verden i 1962 i Helsingør, som søn af Verner og Eika Olsen og i 1966 tilsluttede familien sig Kirken. Søster Olsen blev født ind i Kirken i 1964 i København som datter af Henry og Ethel Kofod.
De to lærte hinanden at kende i 1973, hvor de gik i samme skole, men dog ikke samme klasse. De blev gode venner, men kærester – ja, det skete først senere.
Mission og derefter
Præsident Olsen tjente på mission i 1981/83 – først i Manchester-missionen i England og senere Birmingham-missionen også i England.
Efter sin hjemkomst blev han kaldet til at tjene som stavens UV-repræsentant samtidig med, at søster Olsen tjente som UV-repræsentant i sin menighed, der dengang var Slagelse Gren. Han var – som skriften råder til – snedig som en slange og »lokkede« hende til København og i september 1983 blev de kærester. De blev viet i sommeren 1984 i templet i Bern i Schweiz.
Præsident Olsen har en højere handelsuddannelse bag sig, men begyndte i 1987 som selvstændig med firmaet Michael Olsen & partnere indenfor den finansielle sektor og firmaet eksisterer stadigvæk.
Søster Olsen er uddannet lægesekretær, men valgte på et tidspunkt at forlade arbejdsmarkedet for at varetage de hjemlige opgaver.
Præsident og søster Olsen har 4 børn, hvoraf 2 har forladt hjemmet – Patrick, der er gift og har 3 børn, og Katja, der er gift og bor i Norge. Christian, der er kommet hjem fra mission, og Mikala bor fortsat hjemme og »tager med« på mission.
Mange års trofast tjeneste
Såvel præsident som søster Olsen har gennem alle årene været trofaste og flittige i Kirken og deres forskellige kaldelser – søster Olsen som lokalmissionær og som lærer og funktionær i Kirkens forskellige organisationer, blandt andet som UP-præsident og seminarlærer.
Præsident Olsen har ligeledes tjent »rundt omkring,« blandt andet som UM-præsident i menighed og stav, som medlem af højrådet og som biskop. På tidspunktet for sin kaldelse tjente han på 8. år som rådgiver til stavspræsident Erik Bernskov.
Hvordan bliver man så lige kaldet som missionspræsident?
Præsident Olsen har umiddelbart ingen erindringer om, at han igennem tiden har haft en forventning om en sådan kaldelse, men dybt nede er der uden tvivl sket en forberedelse. Det var ikke desto mindre en lidt rystende oplevelse, da de den 3. oktober blev ringet op af ældste Renlunds sekretær og over nettet havde en længere samtale med ældste Renlund. Det var ikke en kaldelse, men snarere en »Mon I er klar og parat, så vender vi tilbage på et tidspunkt.« Og sikke en ventetid, hvor de var bundet af total tavshed – ingen måtte få noget at vide.
Fem uger efter – mens de var ude at rejse – kom et opkald fra præsident Eyrings sekretær efterfulgt af en 45 minutter lang kaldelsessamtale.
Efterhånden kunne de nu involvere familien og hen ad vejen andre – dog ikke selve målet endnu.
Efterfølgende er der sket en del træning via nettet, idet de bl.a. sammen med 3 andre par er i en gruppe, der trænes samlet.
Inden de påbegynder selve arbejdet, skal de ligeledes deltage i et 4 dages seminar sammen med alle de nye missionspræsidenter i Utah.
I skrivende stund er det uklart, om præsident og søster Olsen beholder deres sjællandske bondeidyl, eller om den bliver skiftet ud med missionshjemmet i Holte.
Tanker om fremtiden
Der hersker ingen tvivl om, at præsident og søster Olsen er fyldt med både spænding og forventning, og at de glæder sig. De har været meget taknemmelige for børnenes og familiens støtte, for det er klart en omvæltning i deres tilværelse. Også fra præsident og søster O’Bryant, som de afløser, har hjælpen og støtten været stor.
De glæder sig til at tjene sammen og ser frem til at hjælpe og styrke såvel missionærerne som missionen.
»Hvortil er I blevet ordineret? Til at prædike mit evangelium ved ånden, nemlig Talsmanden, der blev sendt ud for at undervise i sandheden« (L&P 50:13-14).
De føler, at det er vigtigt, at vi tillader Helligånden at undervise og tilskynde os til at øge vores tro, foretage den nødvendige omvendelse, forpligte os igennem hellige pagter og holde ud indtil enden. Ikke blot for undersøgere af evangeliet, men for alle som ønsker at komme til Kristus.
De ser frem til at byde nye medlemmer velkomne og til at fortsætte med at udvikle det gode samarbejde mellem medlemmer og missionærer.
Det er med lidt vemod, at jeg siger farvel til præsident Olsen, rådgiver i staven, som jeg gennem mange af årene har haft et fortræffeligt samarbejde med. Men jeg ser frem til et lige så fortræffeligt samarbejde med missionspræsident Olsen.
Jeg så på ham i dag (25/2) i Slagelse og kunne se en forandring, der er sket med ham siden kaldelsen. De bliver et elsket missionspræsidentpar. Jeg kan kun sige tillykke – ikke alene til præsident og søster Olsen, men også til Den Danske Mission.