Mormon på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg er selvstændig og har en mobil danseskole, hvor jeg kører rundt med danseundervisning til byer, hvor de har lang vej til danseskoler. Ofte lejer jeg festlokaler eller gymnastiksale. Jeg tilbyder også konsulentvirksomhed til skoler. Det kan fx være dans i en matematiktime. Jeg tager nogle faglige emner op og kombinerer det med dans. Det er en god måde at implementere noget fagligt på. Man husker bedre, når man bevæger sig igennem de intellektuelle fag. Jeg arbejder også som tilkaldevikar på skoler ved sygdom eller andet fravær.
Hvad siger dine kollegaer til, du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige?
På skolen er der fuld respekt for min religion. De lytter spændt, men stiller ikke de store spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig, at de ville stille nogle flere spørgsmål
Står du indimellem i nogen dilemmaer i forhold til din religion?
Det har jeg prøvet en enkelt gang som vikar. Som lærer skulle jeg vise en film, hvor der var en seksuel scene. Jeg skulle vise filmen, så der var ikke så meget at gøre. Når jeg selv bestemmer over mine timer, censurerer jeg det, de ser.
På min danseskole sørger jeg for, at dansetrin og musik er passende til børnenes alder. Her kan jeg selv bestemme. Engang havde jeg en flok store piger, der kom med forslag til, hvad vi skulle danse. Det var forslag, jeg slet ikke kunne godtage. I sådanne situationer kan jeg stå i et dilemma.
Har du haft en særlig missionæroplevelse på dit arbejde?
Engang skulle jeg være vikar i en 2. klasse, hvor de skulle have religion. Der var ingen notat fra lærerne, så jeg skulle selv finde på noget i en fart. Jeg underviste i 20 minutter om lignelsen om arbejderne i vingården. Jeg underviste om Guds kærlighed. Efter undervisningen spillede jeg »Glorious« samt 2 andre af Kirkens sange, mens børnene tegnede en tegning af lignelsen. Jeg havde ikke prædiket for dem, men jeg kunne se, at flere havde følt Ånden, og at de var fanget af det.
Jeg har også en anden gang vist videoen »Jesu fødsel« ved juletid. Jeg kan se, at børnene tager det ind. Nogle gange spørger de mig: »Cecilie, går du i kirke?« hvortil jeg svarer: »Ja, det gør jeg.«
Jeg har tit følt, at min danseskole er en del af det, jeg skal – en slags missionering, uden at jeg helt ved hvordan.