Tro på Gud-overnatning i februar måned på Gisselfeldengen
En plan blev udvidet
I smukt solskin og 1 grads frost kaldte Guds natur på en flok brødre fra Gladsaxe 1. Menighed. Datoen var d. 14. februar og målet var det store shelter på Gisselfeldengen i Hareskoven.
Det begyndte egentlig som en aktivitet for de 8 til 11-årige Tro på Gud-drenge. Men eftersom Tro på Gud-programmet er en forberedelse til at modtage det aronske præstedømme, besluttede vi at invitere de aronske præstedømmebærere med på turen. På denne måde kunne primarydrengene møde deres kommende kvorumsbrødre i Det Aronske Præstedømme.
Den gæve flok endte således med at bestå af 4 friske Tro på Gud-drenge fra Primary, 6 tapre aronske præstedømmebærere fra Unge Mænd og 5 flade flødeboller (fædre).
Et skønt mødested
På afstand ligner shelteret en gammel gravhøj, da det er cirkulært og taget er dækket med græs, som går ud i et med Gisselfeldengen, som i dagens anledning var smukt klædt i rimfrost.
Det blev hurtigt tændt op på bålpladsen, som er placeret i midten af shelterets to halvcirkler og i tidsrummet mellem kl. 17.30 – 18.00 forsvandt 40 hotdogs med tilbehør.
Flere lækkerier
Herefter blev der varmet 4 liter kakao, som sammen med flødeskum og »s’mores« gled ned, medens bålet knitrende sendte gnister op i den sorte himmel over Hareskoven. S’mores (sammentrækning af »give me some more«) er en slags dessert, der er populær i USA og Canada, og som er meget let at lave. Det er en »sandwich« af grahamskiks. Inde i sandwichen lægger man først en smule chokolade og så en varm grillet skumfidus (marshmallow), og derefter klapper man den sammen.
Selv om opskriften skal være opstået blandt amerikanske pigespejdere omkring 1927, kunne vi ved selvsyn konstatere, at den stadig holder, også blandt drengespejdere, som med store smil trak skumfidus-guirlander mellem fingrer, næse, ører og alt andet som det klistrede stads ellers kunne få fat i.
Også en åndelig fest
Nu hvor der var sørget for den fysiske føde, tog vi fat på det åndelige og sociale festmåltid. I løbet af den næste times tid fik hver enkelt deltager ordet og fortalte lidt om sig selv og afsluttede med at dele noget fra skriften og dens betydning.
Blandt de yngre brødre blev der fremhævet beretninger fra store forbilleder som Nefi, Lehi, hærfører Moroni og Helamans 2000 sønner. Én af præsterne fortalte om Lære og Pagter 4, og hvordan det er en kilde til inspiration, når man forbereder sig på at tjene på en fuldtidsmission.
Det var dejligt at se de 8 til 11-årige Tro på Gud-drenge lytte til de aronske præstedømmebærere, medens de citerede skriftsteder og delte lidt om dem selv.
Der blev også tid til en morseaktivitet, hvor budskabet var: »Jeg vil gå og gøre det, som biskoppen siger« med henvisning til, at biskoppen sammen med sine rådgivere udgør Det Aronske Præstedømmes præsidentskab i menigheden. Pligterne for diakoner, lærere og præster blev gennemgået og biskop Borup-Andersen, som selv deltog på turen, oplyste herefter stedet for skatten, som viste sig at være sølvpapir, bananer og chokolade. Bananerne fik et snit på langs, hvori chokoladen blev placeret. Indpakket i sølvpapir blev bananerne lagt i de røde gløder og efter 5-8 minutter spist ud fra bananskralden med en ske. Et par varme himmelske mundfulde, som kun blev bedre af frostvejrets kolde kontrast.
En skøn morgen
Hen mod midnat faldt der ro på Gisselfeldengen, hvilket holdt frem til næste morgen kl. 6.30, hvor first mooverne så småt fik gang i bålet igen. Biskoppen og Det Aronske Præstedømme delte en åndelig tanke om vigtigheden af, at man selv yder en indsats for at finde og bevare et personligt vidnesbyrd om Jesus Kristus, som åndeligt talt er livets brød. Herefter ankom forsyningstropperne meget passende fra det lokale bageri med noget fysisk brød og bagværk.
Klokken 10 om formiddagen kunne vi afslutte, som vi begyndte, nemlig i strålende solskin og frostvejr. Vi drog alle hjem med en fornyet tro, livsglæ-de og styrkede venskabsbånd samt en umiskendelig duft af bål og røg, som hurtigt fyldte bilerne og de små hjem rundt omkring i Gladsaxe 1. Menighed.